NYE FAELGE
Frederik T. Frey har fået renoveret faelge til sin “Taunus” og det ser hamrende godt ud.
“Hey, du kører på forkerte faelge” er en saetning, jeg ofte må laegge ører til, når jeg løber ind i Ford P7-entusiaster. Og selv om jeg af de fleste får mange komplimenter for min gamle Kölner-ford, har disse kommentatorer ret – i hvert fald hvis man ønsker at holde sin klassiske bil original og oprindelig i udtryk.
Jeg kører på faelge i slot mag-design – både de og daekkene er en kende bredere end originalmonteringen for da slet ikke at tale om daekkenes profil, der er provokerende lavprofil med en dimension på 185/65R14 – taet på utaenkeligt i Ford’ens samtid. Min 17M RS har det udtryk, da det er eksakt sådan, den så ud, da min bedstefar, automekaniker Charles Haslund fra Lunde, brugte den til at køre Nordfyn tynd i forrige årtusinde. Det er mindernes magt. Og af helt samme årsag har min bil også uoriginale men tidstypiske sidespejle samt en gummistødliste langs karrossen.
Nogle gange griber min iver for at bibeholde bedstefars look på Ford’en om sig. Flere detaljer som f.eks. luftfilterkassen i karrosserifarve og oliepindsgrebet i rød lak er genskabt, ligesom jeg hellere vil restaurere bilens eksisterende bolte, møtrikker, saeder, køler og andet frem for at erstatte med stumper, der ikke har vaeret i min bedstefars haender. Den strategi er ofte småbøvlet og langt fra billig – men det føles rart. Jeg plejer at sige, at min Ford er “Bedstefar-original”.
Med tiden er jeg alligevel blevet blød, og jeg kunne godt taenke mig at se min 17M RS på de originale “sølvbronchede” stålfaelge med sorte detaljer og kromnavkapsler, som det så flot hedder i salgsbrochuren fra 1969. Heldigvis er jeg i besiddelse af et saet originale – tilmed dem, der har tilhørt min bedstefar. Tidens tand har dog haft grundig fat i dem, og der er ingen vej uden om en fuldrestaurering.
Gladsaxe Metalsliberi er første hold på banen, og en sandblaesning samt grundlakering i sølv af fire stålfaelge i størrelse 14” beløber sig til 2.250 kr. Naeste, og langt mere bøvlede, step er Rs-faelgenes unikke, sorte centerdetaljer. Ved første øjekast ser det rimelig simpelt ud, men ved naermere inspektion er det tydeligt, at de sorte linjer skal ligge meget praecist henover forskellige fordybninger og f.eks. kun tegnes halvt op ad faelgenes fem egere.
Ford’ens meget trofaste chefmekaniker Eskild, der har en fortid som autolakerer, er venlig at påtage sig det møjsommelige arbejde. Eskild har også haft sprøjtepistolen i hånden, da motorrum og luftfilterkasse fik et frisk lag lak for nogle år siden.
De faerdige faelge kom mig i haende på selveste juleaften, hvor de tilmed var pakket fint ind med bånd og sløjfer. Tilbage nu er at finde kromnavkapslerne og få valgt daek. Jeg har besluttet mig for at prøve ét af de moderne klassikerdaek, der ser tidstypiske og korrekte ud. Jeg føler mig overbevist om, at 17M Rs’eren med smallere og højere daek vil køre mere upraecist, men den oplevelse tager jeg med. Mit eneste håb er, at daek og faelg kan holde taet, så jeg slipper for at skulle køre med slange i daekket. Føles det helt skaevt bag rattet og i hjertet, kan jeg altid skifte tilbage til bedstefars look med slot mags.