FREMTIDENS BRAENDSTOF
Chefredaktør Mikkel Thomsager ser frem til, at nye biler kommer til køre på meget andet end benzin, diesel og el. Men det kraever, at vi ikke saetter lighedstegn mellem verdens Co2-redning og elbiler.
Mikkel Thomsager kigger ind i krystalkuglen og reflekterer over alternative braendstoftyper.
Hvad kører din bil på i 2030? Taenk over det. Jeg bliver ofte spurgt, hvad fremtidens braendstof er. Mit svar er altid: Mange forskellige slags. Det tror jeg stadig på, men svaret skyldes også den usikkerhed, der ligger i, at resultatet i høj grad afhaenger af politik, hvilket fører al taenkelig usikkerhed med sig.
De seneste 100 år har biler kørt på benzin eller diesel. Interessant nok, var det Vw-koncernens nedsmeltning i USA, kendt som dieselskandalen, der satte gang i det hele. Den gav politikere fra hele Europa genvalgsincitament til at proklamere fossilbilens endeligt, og der blev naermest kamp om at lukke Co2-hullet fra forbraendingsmotorer med Ferrari-fart.
I Danmark var Enhedslisten klar til at lukke for salg af nye fossilbiler i 2026, hvilket måske mest af alt vidner om, hvilken vaelgersø, de fisker i: Byboere, der primaert kører på cykel, mens partiet tilsyneladende er helt ligeglade med borgere stort set alle andre steder i Danmark. For hvad hjaelper det at påbyde os alle at købe og køre elbiler, hvis de ikke findes, til det vi skal bruge dem til?
Denne udfordring syntes dog lige så stor i forhold til de årstal, der sidenhen synes politisk enighed om – nemlig at salget for nye fossilbiler skal stoppe i 2030.
Følger man med i bilproducenternes udviklingsplaner og strategikommunikation, ser problemet ud at til vaere det samme. For selv om VW kører hurtigt, for at råde bod på Usa-skandalen, og investerer milliarder i elteknologi, så synes der stadig at vaere et stykke vej uden asfalt til elektrificering af hele produktionen – også hos VW og andre.
Siden har flere store bilproducenter, heriblandt ikke mindst Ford, meddelt, at de stopper produktion og salg af fossilbiler i Europa fra 2030. Med andre ord er bilproducenterne ved at spore sig ind på de politiske ønsker.
Så er det politikerne, der har fået bilproducenterne til at skiftet strategi, eller er det bilproducenterne, der ser økonomiske muligheder i, at kunderne bevaeger sig i den retning, som politikerne søger vaelgere i?
En ting er sikkert: Bilproducenterne flytter sig ikke, hvis ikke der er udsigt til rentabilitet. Profit er og bliver drivkraften i bilproducenternes strategier og udviklingsplaner.
Så kører vi alle i elbiler fra 2030? Det kunne se sådan ud. Men jeg tror det ikke.
Jeg ved godt, at det er forbudt at sige, men jeg tillader mig alligevel at mene, at den lovsatte fortaelling om fossilbiler som årsagen til global opvarmning er et biluheld, der venter på at ske. Jeg tror ikke på det.
Det betyder ikke, at en større udbredelse af elbiler er skidt. Behovet for individuel transport vil stiger konstant på verdensplan, og derfor er der masser af potentiale og sund fornuft i at bruge andre drivmidler, så vi ikke alle kører på de samme olieprodukter, og elbiler har masser af potentiale.
Men der er utallige andre muligheder, som bare ikke får spalteplads og udviklingskroner, fordi elbilerne er blevet en politisk ideologi, med opbakning fra en verdensomspaendende forskerklan.
Biobraendstoffer, braendstoffer produceret af CO2, braendselsceller der kører på metanol og mange andre løsninger, vil producere flere nye drivmidler, der også tilgodeser Co2-fortaellingen – hvis de får lov.