TOYOTA MIRAI
Toyota’s nye Mirai er i stil, finish, udstyrsniveau og sågar pris et reelt og opsigtvaekkende alternativ til en veludstyret Audi A5. Mirai har blot en grundlaeggende fordel – eller ulempe – alt efter hvordan du ser på det: Den er en brintbil.
Du har selvsagt aldrig overvejet, om du skulle have en brintbil. Der er få af dem, de er dyre, og brinttankstationen ligger ikke i dit nabolag. Men med Toyota’s nye Mirai, bør du give det en tanke, eller i det mindste laese denne artiklen til ende.
Toyota har eksperimenteret med brintbiler siden 1992. I 2014 kom Mirai, som var den første, Toyota havde udviklet til brintdrift fra bunden af. Produktionen var dog begraenset til 3.000 biler om året. Ikke desto mindre kom der 50 til Danmark. Flere af dem kører som taxa i København. Nu er Toyota klar til at tage brint til naeste niveau med anden generation af Mirai. Som forgaengeren er det en ren brintbil, men derudover har Toyota endevendt modellen.
Braendselscellen, der producerer el til elmotoren, er flyttet fra under forsaederne til motorrummet, og elmotoren er til gengaeld flyttet fra for- til bagakslen. Brinttankene er flyttet, og kapaciteten er forøget, ligesom braendselscellen er udviklet, så den får mere el ud af brinten, og raekkevidden er derfor forøget fra 500 til 650 km.
Udgangspunktet er Toyota’s nye konstruktionsprincip kaldet TNGA (Toyota New Global Achitecture). Teknisk set benytter Mirai den udgave af Tnga-teknikken, der går under kodenavnet
GL-A, som er den samme, som Toyota bruger til de dyre udgaver fra Toyota’s luksus-maerke Lexus.
Med andre ord: Det skal i hvert fald ikke vaere, fordi den nye Mirai virker uraffineret og billig, at du vaelger den fra. Førerpladsen er laekker med bløde overflader og flot finish. Det meget futuristiske design i forgaengeren er droslet ned til et elegant let brugbart førermiljø. Braendselscellens nye position i motorrummet har gjort det muligt at saenke førersaedet. Sammen med en førerorienterer midterkonsol giver det et sportsligt udtryk, som underbrygges af elmotorens nye position ved bagakslen. Den fornaegter sig ikke: Der er overstyring, hvis man søger den, men det dominerende indtryk er maengder af komfort, og ikke mindst stilhed. Mirai kører som en velisoleret elbil.
Udvendig er designet tilsvarende laekkert. Forgaengerens outrerede fremtids-look er erstattet af et elegant, langstrakt coupé-udtryk, der i stil og karakter minder om Kia Stinger (det er en ros!).
Den gamle Mirai bød på 154 hk. Den nye har 182 hk, hvilket sikrer en accelerationstid fra 0-100 km/t på 9,0 sek. Topfarten er begraenset til 175 km/t, men den traekker ufortrødent op til alle danske fartgraenser, og Mirai virker frisk i sit antrit.
Den udgående Mirai havde to separate bagsaeder. Den nye har en almindelig baenk, og dermed plads til tre personer. Reelt er midterpladsen dog svaer at benytte på grund af den langsliggende brinttank, der giver en voldsom kardantunnel mellem saederne. Lofthøjden er kun lige akkurat tilstraekkelig til mine 183 cm. Men derudover sidder man godt på de to yderste bagsaeder.
Også bagagerummet kompromitteres af en brinttank. Bagagerummet er helt regulaert, men reduceret i forhold til forgaengeren, som bød på 361 liter. Den nye model nøjes med 272 liter.
Prisen starter ved 499.990 kr., hvilket gør Mirai til et oplagt alternativ til flere tyske prestige-modeller. Blandt de kendte fossilbiler gaelder det Audi A5 og BMW 4-serie.
Men alle overvejelser – både de rationelle og de emotionelle – strander på brintdriften. Har man let adgang til en af de seks brinttankstationer i Danmark, kan man blive elbilist på en laekker og bekvem måde til en fornuftig pris. Eneste reelle konkurrent på brintmarkedet i Danmark er Hyundai Nexo, der starter ved 629.995 kr.
Totaløkonomien i ejerskabet af en Mirai afhaenger af vaerditabet. Kommer der flere end de seks brinttankstationer, der er i Danmark nu, kan den bliver en alternativ – for nogle.