Bil Magasinet (Denmark)

En tur i tidsmaskin­en i en Opel fra 1979

Laeser fik dejligt flashback ved at hjaelpe en ven med at hente en klassiker i Tyskland

-

Jeg skriver til jer, fordi jeg fik et dejligt minde, da jeg laeste om jeres tur fra Als til København i den gamle Bugatti. Jeg har selv haft sådan en oplevelse, selv om det var i noget mere ydmygt.

For nogle år siden spurgte en bekendt, om jeg ville med til Tyskland for at hente en bil. Som bilinteres­seret var jeg selvfølgel­ig med på den, endnu inden, han havde fortalt mig, hvilken bil det gjaldt. Det er jo hyggeligt samvaer uanset. Min ven havde købt en Opel Kadett Coupé 1,6S fra 1979. Da den var ny, var den en farlig vildskab med naesten 80 hk og sporty attitude, hvilket også var baggrunden for, at min ven var faldet for bilen.

Vildskaben var der ikke meget tilbage af, efter dagens standard. Selv min dengang nye Skoda Octavia var hurtigere, og det var endda en diesel. Men det blev alligevel en mindevaerd­ig tur.

Som sagt gik det ikke hurtigt, men det var som om den flotte bil blev et billede af en tid, som man satte sig ind i, da man spaendte rulleselen, drejede på nøglen i taendingen og slap koblingen.

Man ruller ruden ned med et håndsving, og skal tage hårdt fat i rattet, når man parkerer, fordi bilen ikke har servostyri­ng, og motoren høres tydeligt under alle forhold.

Det var en dejlig oplevelse at køre bil. Altså sådan rigtigt køre bil, med en sikker fornemmels­e af mekanikken, som man slet ikke har mere.

Arne Svendsen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark