Målrettede drømme
Christoffer Weinreich er én af de få udvalgte, som har vist format og evner nok til at sikre sig en plads på Umeå Institute of Design. Han er i fuld gang med sin kandidat i Transportation Design, efter at have studeret på Umeå i 3,5 år, og han fortaeller, hvordan det både var stort og graenseoverskridende at skulle flytte tilvaerelsen helt til den nordlige del af Sverige. “Tanken om at flytte til udlandet for at laese var meget fjern for mig, da jeg var yngre og gik på gymnasiet. Men det var stadig noget, jeg rigtig gerne ville,” fortaeller Christoffer, som faktisk er laengere vaek fra Danmark, når han befinder sig i Umeå, end da han studerede et semester på designskolen i Paris.
Mange store drømme starter, når drømmeren er helt ung. Her er intet umuligt, og man har verden liggende for sine fødder. Virkelighedens realiteter indhenter dog de fleste, men ikke alle. “Man vil nok høre mange bildesignere sige, at deres interesse stammer fra barndommen, og at de tegnede biler som børn. Det er ikke anderledes for mig.”
Selv om interessen er gået op og ned for Christoffer gennem teenageårene, er biler og bildesign alligevel noget, han er blevet ved med at vende tilbage til. Skelsaettende blev det, da Christoffer var ved at vaere faerdig med sin vaernepligt og sad og talte med en kammerat om, hvad de skulle, når de var faerdige i militaeret. “Han havde faktisk samme drøm som mig, men da det var gået op for ham, at der fandtes nogle, som var dygtigere, så havde han givet lidt op. Den indstilling, kan jeg huske, gjorde, at jeg bare blev endnu mere målrettet, og det var dér, jeg besluttede, at jeg simpelthen var nødt til at prøve.”
Beslutsomheden er at spore hos alle de unge bildesignere i denne artikel. Også Martin Engberg har en historie, som har ført ham vidt omkring i flotte samarbejder med eksempelvis Volvo og Biomega. Han startede med at tage en bachelor i industriel design på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Et udvekslingssemester i Umeå overbeviste Martin om, at han skulle til Nordsverige for at studere videre på sin kandidat. Selv om der stod Californien på den store drøm, er han alligevel glad for valget: “Det er enormt hurtigt, at man bare bliver kastet for løverne, når man laeser bildesign, og projekterne varierer meget i forhold til hvilket år, man går på uddannelsen.
Hvis man skal nå helt i mål og gøre bildesignerdrømmen til virkelighed, så kan man ikke nøjes med at tage en fin uddannelse, fortaeller Martin. Det forventes, at man finder praktikpladser under studietiden, og det er ikke unormalt, at man tager et helt år ud af kalenderen for at tilegne sig erfaringer.
Det var i sådan en periode, at Martin kom i kontakt med Manyone, som designer cykler og biler for Biomega, og skulle bruge ham, da de skulle gøre konceptelbilen Biomega EV klar til produktion. Selv om projektet ikke blev til noget på grund af økonomiske vanskeligheder, har det alligevel vaeret en vigtig byggesten i Martins karriere.
I en nichebranche som bildesign er din succes afhaengig af, hvor dygtig du er, og hvor godt netvaerk du formår at opbygge. Martin fortaeller, at det har vaeret hårdt at skulle finde job i bilindustrien. En industri som i forvejen er hårdt presset af corona-virussen og elektrificering af biler. “Når man er dansker og vil vaere bildesigner, handler det meget om at vaere udadvendt og opsøgende, fordi der slet ikke er noget bildesign i Danmark,” siger Martin.
På trods af snørklede veje gennem uddannelsen og vanskeligheder ved at finde jobs efter endt uddannelse lever drømmene alligevel i bedste velgående hos Martin: “Min største drøm er stadig helt klart at komme til Tesla, men det job vil rigtig mange have lige nu. Selv om jeg vil sige, at jeg ikke er nogen superdesigner på den måde, så er min barndomsdrøm stadig i live.”
Barndommens drømme er blevet manifesteret for 25-årige Stefan Perriard, som tog turen til England for at laese en kandidat i Automotive and Transportation Design på universitetet i Coventry.
Han kommer ud af en bilinteresseret familie, men interessen for design kom snigende delvist gennem en fascination af arkitektur. Skiftet fra arkitektur til bildesign, skete lidt ad omveje, og så alligevel ikke: “Jeg ser nogle videoer med et par bildesignere fra Aston Martin, som startede deres uddannelsesforløb med at laese industrielt design. De forklarede, at det er vigtigt at have en grundlaeggende forståelse for design, selv hvis man vil specialisere sig i bildesign. Derfor tog jeg min bachelor på Det Kongelige Danske Kunstakademi,” fortaeller Stefan, der med de projekter han lavede på sin bachelor, formåede at komme ind på Coventry University for at laese sin kandidat.
En forskelligartet baggrund, som ikke kun har kørt i samme spor, kan ofte give nogle perspektiver på branchen og nogle nye øjne at betragte faget med. Det tror Stefan på vil vise sig vigtigt i fremtiden i en branche, som er ved at aendre sig meget: “Min passion for design bliver forstaerket af at afprøve designfagets mange veje, og selv om jeg braender for bildesign, er bildesign også ved at aendre sig som fag.”
Det er mange store udfordringer, som skal forceres, når man vil følge ambitiøse drømme. Det første skridt på vejen er at komme ind på de gode uddannelser, naeste skridt er også et stort et af slagsen og handler om skiftet fra uddannelse til arbejde. “Lige nu ønsker jeg bare en form for gennembrud. Jeg synes Czinger fra Californien har en spaendende tilgang til smart teknologi for at fremme baeredygtighed inden for produktion. Det vil jeg gerne beskaeftige mig med,” fortaeller Stefan om sine ønsker for fremtiden, “Men min ultimative drøm er nok at starte for mig selv og arbejde videre med idéen om at tage elektrisk energi ud af vedvarende energi og gemme det i f.eks. batterier eller hydrogen. Denne energi kan man så putte i sin bil, hvilket gør den til en mobil powerbank. Det kunne vaere rigtig spaendende og helt revolutionerende.”
Henrik Svanvig er 27 år gammel, og for ham slog drømmen rødder, da han som efterskoleelev skulle skrive en opgave om, hvad han gerne ville uddanne sig til. Det var her, det gik op for Henrik, at han faktisk havde en reel chance for at blive bildesigner, og at det ikke kun var noget for de få udvalgte. “Her står jeg så nu, 10 år efter den opgave på efterskolen, og bliver faerdig på Coventry University. Det synes jeg er ret sjovt,” siger Henrik.
Vejen gennem gymnasiet var fyldt med tegninger af biler til stor forundring for isaer Henriks matematiklaerer i gymnasiet: “Hver gang der blev udleveret papir, og der var det mindste ledige hjørne, der tegnede jeg biler. Overraskende nok var det mest min matematiklaerer, der lagde maerke til, at jeg sad og tegnede i stedet for at følge med i undervisningen.”
Henrik fortsaetter med at fortaelle om branchen som en passioneret niche, hvor dedikation er faellesnaevneren for alle, der aspirerer til at blive bildesigner. Fremtiden venter forude, og her er Henrik også fyldt med forhåbninger og ambitioner: “Jeg gad sindssygt godt ende som designer for Renault. De er virkelig med til at definere, hvad fremtidens biler eller mobilitet kommer til at vaere gennem deres konceptbiler.”
Fremtiden rulles langt hen ad vejen ud ved hjaelp af koncepter. Det er her, teknologien vises frem, og visioner praesenteres. “Jeg vil gerne vaere med til at influere, hvordan fremtidens transport kommer til at se ud og få lov til at vaere rigtig kreativ. Det siger mig ikke så meget at lave en superbil. Der er nok Ferrari’er derude, og de gør ikke rigtig nogen forskel, andet end for verdens 5 pct. rigeste. Det der betyder noget for mig, er at designe noget, som gør livet nemmere eller skaber en ny oplevelse for folk”.