FERRARI MED FIRE DØRE
Business-klassens italienske levemand har fået superkraefter efter vellykket hjertetransplantation med assistance fra Maranello. Mød den nye Maserati Ghibli Trofeo, der med en V8-biturbomotor kan laegge arm med de tyske slagsbrødre fra Bayern.
For et par numre siden fik vi bekraeftet klichéen om, at en gammel cirkushest døjer med at laere nye tricks. Den 4-cylindrede Ghibli Hybrid blev sendt tilbage i folden med halen mellem benene. Elektrificeringen af motorrummet virkede bag rattet ikke mere sensationel end hybridteknik i en Suzuki, og den stolte italiener havde mistet kraftoverskud og sin eftertragtede vokal ved at gå fra seks til fire cylindre.
I stedet for at saette Bil Magasinet på den sorte liste har Maserati-importøren sendt en ny Ghibli til test. Inden pensionen kalder for den noble sedan, der cirka er på størrelse med en BMW 3-serie og har rødder tilbage til 2013, har maerkets gamle motorpusher fra Maranello efterladt en afskedsgave i motorrummet i den nye topvariant kaldet Trofeo: En 3,9-liters V8 af Ferrari-oprindelse, men med en anden krumtap, der gør den lidt mindre omdrejningsvillig, men giver V8’eren dens karakteristiske Maserati-brøl.
Det kan gøre enhver hedonistisk bilelsker blød om hjertet. Det betyder 580 hk i den vaevre Ghibli, der på papiret nu kan køre fra de hårdeste modeller fra BMW M og Mercedes-amg, for topfarten er 326 km/t – hvis du tør. Med en herlig topfartstest af en Ghibli S fra 2013 mejslet ind i hukommelsen er jeg sikker på, det er sjovt, men det bliver nok med svedige håndflader, du runder 300 km/t.
Vi er langt fra Ghibli Trofeo’s graenser denne forårsdag, hvor solen har lunet den grove landevejsasfalt op, så de brede Pirelli-bagdaek uden problemer får fat, da jeg første gang straekker speederfoden helt.
V8’eren har to turboladere, men den har aldrig hørt om turbotøven og laegger sig i selen som en tirret stridshest, når den får pisk. Ghibli Trofeo brøler, som en Maserati skal, omend ikke helt så voldsomt som en Granturismo. 0-100 km/t-tiden er 4,3 sekunder, hvilket ikke er voldsomt imponerende i de her elbilstider, men for en to ton tung limousine med baghjulstraek og en dåbsattest fra 2013 opleves det voldsomt. Og i de vigtige mellemaccelerationer er Ghibli Trofeo suveraen.
V8’eren har et heftigt drejningsmoment på 730 Nm til rådighed fra forhøjet tomgang, som gør det muligt at køre Ghibli Trofeo dovent og afslappet til hverdag, men den trives allerbedst, når den får lov at løsne slipset og køre omdrejningstaelleren ud.
V8’eren traekker lineaert op til 7.000 o/ min med en intens og velsmurt V8-rumlen, der leder tankerne hen på en god, gammel BMW M5 E39, der var den ultimative sportsvogn-forklaedt-som-businessbil i slutningen af 90’erne.
I Ghibli Trofeo er man underholdt som i gamle dage, før alt skulle pakkes ind i et tykt lag vat af komfort, og de kraftigste sportsmotorer blev effektive turbomonstre uden sjael. På en landevej styrer Ghibli skarpt og praecist, og man har hele tiden en fornemmelse af, at djaevelen også er med på tur – de 580 hk gør Ghibli livlig med bagenden, men ikke ustyrlig. Muskelbundtet har vaeret på et forebyggende anger management-kursus og stiller med et nyt Corsa-køreprogram, der strammer det hele op og gør det nemt at udnytte alle kraefterne på underholdende vis, hvis du skulle få lyst til at tage den med til en trackday. Den adaptive Skyhook-undervogn er temmelig fast i kødet uanset indstilling, men man er villig til at acceptere det, når man får lov at piske et kobbel stejlende fuldblodshingste.
Supersedaner fra sportsafdelingerne Audi Sport, BMW M og AMG har tidligere kunne hundse rundt med den italienske levemand, der har levet højt på sin karisma og stil, men måtte “nøjes” med V6-motorer, hvor normen har vaeret tordnende V8’ere. Ghibli Trofeo er ikke den mest velkørende, hurtigste eller avancerede i flokken af supersedaner i 2021, men for fans af italienske køremaskiner og med behov for fire døre er den et blaeret bud på en eksotisk businessbil med muskler.