En Ford man ikke hundser med
Ford S-max er ved at vaere en aeldre dame. Den blev oprindeligt lanceret i 2006 og kom i anden generation i 2015, men den grundlaeggende teknik er uaendret ligesom i Mondeo, der benytter samme grundlaeggende opbygning og også er nem at genkende.
Mpv-modeller var en trend i 00’erne, der forsvandt fra andre maerkers modelprogrammer i 10’erne. Men Ford holder fast i S-max. Instrumenter og betjening baerer efterhånden praeg af at vaere af aeldre dato, men det gaelder primaert i forhold til designet. Det meste fungerer efter hensigten, og man savner hverken komfort eller sikkerhedsudstyr.
Man kan heller ikke påstå, at S-max kører gammeldags. Faktisk er affjedringskomforten saerdeles fin, og styretøjet tilsvarende direkte for en bil af denne type og størrelse. 2021-modelårgangen har fået en stribe små opdateringer udvendig, som vil tilfredsstille Ford-kendere, men generelt er det en S-max, som vi kender den.
En af de største nyheder i 2019 var introduktionen af en ny generation af dieselmotorer. Den nye 4-cylindrede diesel går internt under navnet “Panther” og har fundet plads i testbilen i en 190-hestes variant.
Den er forbundet til en ny 8-trins automatgearkasse. Selv om den er helt ny og angiveligt udviklet og produceret af Ford selv, er den af den traditionelle slags. Det føles bag rattet, hvor skiftene er saerdeles glidende. Faktisk i en sådan grad, at jeg på et tidspunkt troede, at det var en trinløs gearkasse af Cvt-typen. Det giver umaerkelige, langsomme skift og blød fremfaerd. Til gengaeld må man undvaere oplevelsen af direkte skift, som de nye automatgearkasser af dobbeltkoblingstypen giver.
S-max med den nye diesel er ikke en bil, man hundser med, men den opfører sig paent.