Jubilaeum og ny bundprop

I skrivende stund har jeg ejet min BMW 318is Coupé fra, den i nogle kredse udskaeldte, E36-generation i 10 år. Jeg har nu alle årene vaeret kisteglad for min Bimmer – selv om jeg godt ved, at 3-serien med skiftet fra E30 til E36 blev større, tungere, mere komfortabel og mindre skarp. Netop derfor faldt valget af variant på “is’eren”, da den forsøger at dyrke noget af den friske, sportslige karakter, som jeg forbinder med maerket.

Gennem årene er det blevet til flere reparationer, og jeg har papirarbejde på bilens vaerkstedshistorik under mit ejerskab tilbage fra anskaffelsesåret. Her måtte den sølvfarvede baghjulstraekker forbi de dygtige folk hos Jan Nygaard for at få skiftet en sammenfaldet katalysator.

Min 318is har aldrig svigtet mig, og jeg har passet og plejet den efter bedste evne og pengepungens formåen. Når jeg gennemgår stakken af fakturaer, føler jeg, at hver en krone er godt givet ud – og BMW’EN er trods sine ca. 190.000 km på klokken stadig i topform.

I forbindelse med skiftet af de bageste støddaempere opdagede jeg et projekt, jeg ikke kan se bort fra. Under bagagerummets taeppe og under en indvendig opbevaringsboks var rust begyndt at udvikle sig. Bilen har, i gud ved hvor mange år, kørt uden en bund/lukkeprop i karrosseriet, hvilket var taet på umuligt at se udefra. En eftermiddag med sandpapir, slibeklods og Dremel-vaerktøj fik bugt med det brune eksem, og en tyktflydende rustbeskyttelse, et lag hammerlak og en frisk bundprop sikrer, at jeg ikke behøver bekymre mig om den udfordring laengere.

Parkeret i tør og varm garage er det ingen sag med det rette vaerktøj at kaste sig ud i et projekt af denne type.

Uden taeppe og indmad er det tydeligt, at synderen er en manglende bundprop.

Nedslibning, rustbeskyttelse og hammerlak – det er ikke kunst, men det holder.

Med opbevaringsboksen på plads er operationen overstået – den holdes af en enkelt bolt.