TILBAGE TIL FORTIDEN
BMW har ikke tidligere vaeret kendt for at bygge hurtige forhjulstraekkere, men 128 ti er et staerkt bud på en GTI. Vi går på jagt i historiebøgerne og lader den nye hatchback mødes med en karrosseri-bror fra 1990’erne, der gemmer på flere overraskelser og forskelle.
“Det mekaniske Torsen-differentiale gør alt for at overbevise mig om, at en BMW sagtens kan lave en underholdende køremaskine, selv om den har forhjulstraek.”
Da BMW lancerede den nye generation 1-serie, og det stod klart, at den ville gå fra at vaere baghjulstrukket til at vaere forhjulstrukket, bredte der sig en skuffelse blandt dedikerede Bmw-fans. Men for langt størstedelen af 1-serie-kunderne betød det ingenting – for de anede i forvejen overhovedet ikke hvilke hjul, der trak bilen.
En BMW 1-serie F40, som er generationskoden, er i sit udgangspunkt en velkørende forhjulstraekker. Den fås også med firehjulstraek i den kraftige M135i xdrive med 306 hk. Den variant er hurtig, men også en anelse kønsløs. Udgangspunktet for den nye forhjulstrukne 128 ti starter med en M135i. BMW har droslet den 4-cylindrede turbomotor ned til 265 hk, sløjfet traekket på baghjulene, udstyret 128’eren med otte pct. stivere affjedring og kobles et mekanisk torsen-spaerredifferentiale på forakslen for at tøjle de mange kraefter, der leveres til forhjulene.
BMW 128 ti leveres med klassiske skruefjedre og støddaempere uden mulighed for adaptiv indstillingsfunktion.
Det giver undervognen en hård karakter. Det er tydeligt at maerke, at udviklingsteamet har haft en klar prioritet fra starten – en klar vaegtning af dynamiske køreegenskaber. Det er lykkedes tyskerne at finde et fint kompromis, der også er tåleligt i hverdagen. Den er mere fast end flere andre Gti’ere, men er ikke knusende hård. Det er hovedsageligt ved lave hastigheder, at undervognen har en tendens til at virke hård. Så snart tempoet saettes i vejret, og speedometeret passerer 60 km/t, skiftet undervognen karakter, og ti’eren suger sig til vejen.
Styretøjet er levende, men ultra meddelsomt. Saederne gør sit til, at jeg ikke skal koncentrere mig om at ryge over på passagersaeder, når vejen svinger med en frisk fart. Men det er ikke meget, BMW har gjort for at pifte Gti-stemningen op i kabinen, for slet ikke at snakke om det udvendige design.
Sammenlignet med en BMW 118i med M Sport-pakke er det kun det ekstra afgangsrør og de røde detaljer, der afslører, at det er en 128 ti. Indvendig er det den samme historie.
Motoren er en neddroslet variant af den, vi kender fra M135i xdrive. Og selv om den mangler 41 hk i forhold til storebror, føles den mindst lige så hurtig.
En del af forklaringen skal findes i, at 128 ti vejer omkring 80 kg mindre end M135i. Omdrejningsbegraenseren ringer først ind omkring 6.000 o/min, men det kan slet ikke svare sig at tvinge motoren helt derop. Motoren i den forhjulstrukne tysker er en klassisk turbomotor, hvor momentet ligger langt nede i omdrejningsspektret. Mellem 3-5.000 o/min er dér, du finder festen.
På de midtsjaellandske landeveje viser 128 ti sig som en vaskeaegte GTI. Det mekaniske Torsen-differentiale gør alt for at overbevise mig om, at en BMW sagtens kan lave en underholdende køremaskine, selv om den har forhjulstraek. Jeg bliver draget laengere og laengere ind i det forhjulstrukne Bmw-univers, som slet ikke er så kedeligt, som nogen vil forsøge at få det til at se ud. BMW 128 ti-resultatet er overraskende godt. Det er lykkedes BMW at lave en forhjulstrukket GTI, der for alvor udfordrer VW’S Gti-dominans gennem 45 år.
Men fortiden er ved at køre fra mig. Fordi foran mig piler en 323 ti Compact afsted. Modsat 128 ti som har en 4-cylindret turbomotor, der ligger på tvaers i motorrummet og driver forhjulene, er den sorte BMW 323 ti Compact udstyret med seks cylindre på raekke, der ligger på langs og driver baghjulene.
Bestiller du 128 ti, kan den kendes på de røde lameller i fronten samt det røde underskørt, der løber langs siden på bilen.
Undervognen i 323 ti er langt blødere end i 128 ti. Men bag rattet føles den ikke helt så kraengende, som billedet antyder.
Der er 25 år mellem de to biler, som deler efternavn og karrosseriform. Vi taenker, det er et kaerkommen tilbageblik på, hvad BMW “ti” var engang – og til det har vi skaffet en BMW 323 ti fra E36-generationen. Vi holder ind på en lille grusparkeringsplads og bytter bil. Det første, jeg bemaerker, er det klassiske 90’er Bmw-interiør og ikke mindst de komfortable og justerbare forsaeder. Den knoldede gearvaelger, der betjente 128 ti’s 8-trins automatiske Zf-gearkasse, er udskiftet med en højtravende tingest, også kendt som en manuel gearstang, der er koblet til en 5-trins gearkasse. Ude under kølerhjelmen ligger en 2,5-liters raekkesekser med 170 hk og 245 Nm. Den velkendte M52-motor, der ligger i mange Bmw-modeller fra den tid, gør ikke det meget vaesen af sig.
Jeg lader Henrik, 323 ti’erens ejer, føre an i 128’eren. Vi kører rundt på hans hjemmebane, og han er den perfekte turguide. Jeg får serveret en stribe perfekte sving, og allerede efter det første står det klart, hvorfor BMW siden 1928 hovedsageligt har produceret biler med baghjulstraek. Laeresaetningen “Gør hvad du er bedst til, og lad andre klare det andet” bliver tit brugt i erhvervsmaessig sammenhaeng, men ordsproget passer også, når det kommer til biler.
Der er en indlysende fordel ved at lade forhjulene tage sig af styretøjet og lade baghjulene overføre kraefterne til asfalten. Det illustrerer 323 ti Compact på bedste manér. Styretøjet er lettere end i 128 ti, men har en delikat og fokuseret praecision over sig, som ikke findes i en forhjulstraekker, der hiver og flår i rattet, når man accelererer. Vandringen i den manuelle gearkasse hører ikke til den strammeste oplevelse, men hvert eneste gear lander, hvor jeg tiltaenker det. Bundtraekket fra de 245 Nm betyder, at man ikke nødvendigvis behøver at jagte de høje omdrejninger. Men gør man det, bliver man belønnet med himmelsk musik fra de seks cylindre.
Kabinen føles lille og intim sammenlignet med den moderne bror. Her er også et saet bagdøre mindre, men den store bagklap med rude gør 323 ti Compact til hatchback, ligesom 128 ti. Med et fravaer af diverse moderne sikkerhedsforanstaltninger vejer 323 ti 1.330 kg, som er godt 200 kg mindre end 128 ti, derfor har jeg heller ingen synderlig udfordring ved at følge med, når Henrik svinger pisken over den kridhvide 1-serie.
De to BMW’ER deler efternavn og karrosseriform, men derfra hører lighederne op. Det er nemt at sige, at tingene var bedre i gamle dage – men sådan har jeg det efter en tur bag rattet af BMW 323 ti Compact. Ingen tvivl om, at BMW med 128 ti har bygget en velkørende GTI. Den har masser af køreglaede og er hverdagsduelig.
Men når det kommer til stykket, så snupper jeg en ekstra tur i den gamle BMW. Der er intet, der slår den harmoniske oplevelse, der kommer ved at lade de fire hjul deles om opgaven, i stedet for at lade forhjulene klarer det hele.
Nyprisen på 323 ti Compact i 1998 var ifølge Bil Revyen 345.000 kr. Tager man højde for inflationen, ville den i dag have kostet omkring 540.000 kr., hvilket sjovt nok er taet på prisen på en spritny BMW 128 ti i dag.