Bil Magasinet (Denmark)

MADS’ FORÅRSTUR

Er det fedt at køre på langs af Europa på motorcykel i gummisko? Det ved Mads Christense­n noget om, og han vil råde dig til at vaere opmaerksom på, om du kører mod nord eller syd.

-

Mads Christense­n har skrevet en klumme om at køre Europa tynd på motorcykel i gummisko.

Italienern­e har noget, de kalder den tohjulede Camino. Det er motorcykli­sternes pilgrimsfa­erd, den eftertaenk­somme kørers indre rejse.

Jeg havde netop sat min signatur på en ny (brugt, men for mig ny) motorcykel. En BMW R 1250 GS Adventure, og det både kriblede og krablede i min buksebag for at komme ud og køre en tur. Jeg ville på den tohjulede Camino!

Corona-teknisk var Italien netop rykket ud af den meget restriktiv­e orange-status til gul, og derfor skulle det vaere nu. Afsted det gik.

Metodikken var at komme til Sicilien hurtigst muligt og så nyde det lidt mere på hjemvejen.

Rødby-puttgarten, Autobahn, Brennerpas­set, et stop og en overnatnin­g i Maranello, hjemmet for den sorte Balsamico-eddike og de der røde biler – hvad er det nu, de hedder?

Selv om man må køre 180 km/t på Autobahn, kommer man i praksis ikke langt over 100 kilometer tilbagelag­t i løbende time. Tanke, tisse, spise, drikke, straekke ud – det går bare ikke hurtigere. Og således vil enhver matematike­r kunne regne ud, at det koster 14 timer i sadlen at tilbagelae­gge 1.400 kilometer – og så er man traet!

På Sicilien fik jeg gjort, som reglerne foreskrive­r: Jeg svømmede ud på øen Isola delle Correnti og vendte mig demonstrat­ivt mod nord.

I 50´erne kørte motorsport­s esser og stjerner fra hele verden hvert år det berømte og berygtede gadeløb Targa Florio på bjergvejen­e lige syd for Palermo. Targa Florio kørtes første gang i 1906 og er således verdens aeldste motorløb.

I årene mellem -55 og -73 indgik løbet som en del af World Sportscar Championsh­ip. I

1977 kørte Gabrielle Ciuti galt i sin Bmw-osella prototype og draebte to tilskuere, og det blev efterfølge­nde besluttet at lukke arrangemen­tet af sikkerheds­hensyn.

Ruterne er der stadig, bjergvejen­e er der stadig, asfalten er mindst lige så ringe som i 1906, og jeg kørte selvfølgel­ig alle tre baner på henholdsvi­s 72, 108 og 140 km.

Hjemover valgte jeg efter Messinastr­aedet ruten langs Calabriens kystlinie, langsommer­e, men i herlighed langt bedre end den i øvrigt spektakula­ere Eu-finansiere­de nye motorvej fra Napoli til Messina.

En kort visit hos gode venner i Roccaveran­o ved Acqui Terme og derefter på sporet igen med Passo San Bernardino og op igennem Tyskland og hjem.

Da jeg cruisede i Siciliens forårsvarm­e og 32 grader, syntes jeg, at jeg var verdens klogeste mand, fordi jeg havde valgt at satse på tørvejr og køre afsted i gummisko. Men da det på hjemturen begyndte at regne ved Würzburg, og temperatur­en faldt til fire grader, havde jeg gerne byttet en nyre for et par varme og vandtaette motorcykel­støvler.

Efter ni dage var jeg hjemme igen. 12-16 timer i sadlen om dagen, 7.800 kilometer, firkantede daek og mange spektakula­ere motorcykel­oplevelser rigere.

Weekenden efter luftede jeg overfor en anden mc-kører min ambition om at køre videre til Nordkap i den efterfølge­nde uge. ”Der ligger 20 meter sne deroppe, du kommer kun til Nordkap nu, hvis du har en helikopter”.

Jeg havde taenkt mig bare at køre deropad og så finde ud af det undervejs – i gummisko selvfølgel­ig. Fjols!

 ??  ?? Hvis man går med et Rolex-ur på hver arm, kan man ikke nøjes med ét saet kørebrille­r. Bare spørg Mads Christense­n.
Hvis man går med et Rolex-ur på hver arm, kan man ikke nøjes med ét saet kørebrille­r. Bare spørg Mads Christense­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark