Volvo’en må videre
Efter fire år med Volvo V40 skal den videre. Ikke fordi jeg er ked af den, men nu skal der ske noget, som det fremgår af artiklen til venstre.
Volvo’en har gjort det godt. Bortset fra en kobling, der døde i utide, har den vaeret problemfri, og den har optrådt, som jeg forventede, da jeg købte den. Jeg har laert den at kende som en solid, gennemtaenkt og køreglad bil. Køreglad på den hverdagsagtige måde. Det er en fornøjelse at styre den både på snoede småveje og på motorvej. Den grundlaeggende teknik stammer fra Ford, og Ford’s DNA skinner igennem. Men det var ikke en fornøjelse at køre på banen med den.
Det er det samme med motoren, som er Volvo’s egen, nye 2,0-liters turbobenzinmotor på 150 hk. Den fungerer utrolig godt i hverdagen, hvor man nyder det gode bundtraek, og skifter gear ved lave omdrejninger, men det er ikke en fornøjelse at køre den ud i gearene. Her bliver motoren anmassende, uden at man får saerligt meget effekt ud af det.
Jeg har altid vaeret begejstret for kabinen, både i design og finish, og den holder stadig. De digitale instrumenter og midterkonsollen virker stadig moderne.
Bilen har rundet 76.000 km, men laederkabinen er fin, og resten af bilen fremstår stadig flot. Finishen på alle overflader er stadig i flot stand uden ridser og andet, hvilket vidner om en Volvo, der fra starten er konstrueret rigtigt og med fokus på den aegte premium-fornemmelse, som kommer af fine løsninger og gode materialer. Nu skal den saelges. Find den på bilbasen.dk og biltorvet.dk.