RACERBIL TIL GADEN
Den nye Giulia GTAM er en traditionsrig hyldest til italiensk passion, der nu også indfinder sig på vejen.
Den er rå vild og voldsom hårdkogt, og bygget på italienske traditioner og passion. Den nye Alfa Romeo snoer sig op ad kringlede bjergveje som en grøn slange, så du og bilen smelter sammen.
En gammel legende er genfortolket, og det er der kommet Alfa Romeo Giulia GTA og GTAM ud af. De er bygget på en vision om at genskabe racerdrømmen fra 1965. Dengang reducerede man vaegten på datidens version af Giulia Sprint GTA med mere end 200 kg. Vel at maerke på en bil, der kun vejede cirka 950 kg til at begynde med.
Med fortiden in mente har man gjort de gamle ingeniører kunsten efter og reduceret vaegten på Alfa Romeo Giulia Quadrifoglio med op til 115 kg. Oven i det har man tilføjet en god portion aerodynamik, som er udviklet i samarbejde med Sauber Engineering og Formel 1-kørerne fra Alfa Romeo Racing ORLEN Formula 1-team, Antonio Giovinazzi og Kimi Räikkönen.
Kaster man et naermere blik på bilen, drages øjet mod disse Formel 1-inspirerede detaljer. Alt fra den høje bagvinge til den store diffuser og de mange vinkler og kanter, der stikker frem flere steder, er ikke kun med til at skabe visuel dramatik. Meningen med galskaben skal findes på en racerbane.
Aerodynamikken er central saerligt i Alfa Romeo Giulia GTAM, som er den variant med den største bagvinge og justerbar frontspoiler. Den er skabt til at blive kastet rundt i sving og naesten ligegyldigt, hvad du byder den, aeder den udfordringen råt.
Nok er det en bil til racerbanerne med trackdays som endeligt mål, men det er ikke det eneste sted, denne bil gør sig godt. Selv om motorvejsoplevelsen på vej hen til de eftertragtede bjergveje godt kan ende med at blive en interessant oplevelse i sig selv, så er det det hele vaerd, når først du er fremme.
På motorvejen virker GTAM lidt for let, lidt for livlig på en måde hvor du føler, at du skal holde lidt for godt fast i rattet for at holde den på vejen. Når Giulia GTAM køres på offentlig vej, virker styretøjet neutralt, og bilen er let at håndtere. Men motorvejen er i bund og grund ret ligegyldig, og det bliver den i det øjeblik, Giulia GTAM praesenteres for et sving. Det er nemlig på de små bjergveje, at vildskaben bliver vakt til live.
Det er her brølet fra motoren synger om kap med hvinende daek, og hvor alting på én gang virker actionpraeget og fredfyldt. Jo mere asfalten bugter sig, des mere elastisk bliver bilen. Jo mere yder den og straekker sig, mens du som fører kan laene dig tilbage og nyde oplevelsen.
Den store V6-motor med biturbo og know how fra selveste Ferrari yder maksimalt 540 italienske hestekraefter. Den har et slagvolumen på 2,9 liter og leverer kraefterne på velovervejet manér. Efter kyndig bearbejdning i gearkassen med otte trin og momentomformer sendes samtlige kraefter til bagakslen, hvor et elektronisk styret differentiale tager sig af at fordele de 540 hk til de to Michelin-bagdaek i størrelsen 285/30R20. Motoren gemmer ikke på nogle store overraskelser på trods af at have kraefter nok til at underholde hele dagen.
Giulia GTAM traekker umiddelbart godt op gennem gearene i den 8-trins automatgearkasse af den konventionelle type fra tyske ZF. Men skiftene virker en smule bløde, hvilket gør oplevelsen behagelig, men ud over det ikke saerlig bemaerkelsesvaerdig. På landevejen fungerer gearskiftet fint.
Når en bil er udstyret med så mange kraefter som denne Alfa Romeo, kan man let komme til at sidde med en følelse
“Et par gange kommer jeg for hurtigt ind i en svingkombination – faktisk så hurtigt, at instruktøren ved min side når at sige “brake, brake, brake” med et snert af desperation i stemmen.”
af, at den er klar til at tage magten fra dig hvert øjeblik, det skal vaere.
Det er ikke den oplevelse, man sidder tilbage med efter mødet med Giulia GTAM. Ganske vist er det et vilddyr, men det lader sig taemme tilpas let, så hvert eneste sving ikke bliver en kamp, men snarere et samarbejde mellem dig og bilen.
Oplevelsen intensiveres blot, når den bliver sluppet løs på en racerbane. Jeg får lov at prøve kraefter med Giulia GTAM på Alfa Romeo’s testbane, Balocco. Her er det naesten lige meget, hvordan du kommer ind i svingene, eller hvordan og hvor sent du bremser, så klarer den opgaven med overbevisende lethed. Styretøjet folder sig ud på banen og føles straks mere passende end på offentlig vej, og opfører sig stadig hensigtsmaessigt og uden at komme alt for meget bag på føreren. Gearkassen fungerer fortsat efter hensigten, men jeg kunne godt ønske mig en mere kontant afregning.
Et par gange kommer jeg for hurtigt ind i en svingkombination – faktisk så hurtigt, at instruktøren ved min side når at sige “brake, brake, brake” med et snert af desperation i stemmen.
Dog kommer vi gang på gang helskindede ud på den anden side med et lettelsens suk. Det er netop derfor, at det, der sker mellem dig og bilen, bedst beskrives som et partnerskab. I er et team, sat ud på en opgave sammen, og det føles aldrig rigtig uoverskueligt eller skraemmende.
Selvfølgelig er der tidspunkter, der er mere kritiske end andre – på kolde daek med speederen i bund eksempelvis, hvis man skulle vaere så uforsigtig.
Måske kan man godt komme til at savne den aegte ustyrlige vildskab, men når hverdagen melder sig, er det ikke det vilde og vovede, der får dig igennem dagen. Det er muligheden for også at lade sig transportere med et vist niveau af komfort ind imellem dagene på banen.
Det er selvfølgelig umuligt at se ud over de overlegne køreegenskaber, der gør Giulia GTAM til den fødte trackday-bil. Hvis du gerne vil kunne tage familien med, og give dem en oplevelse ud over det saedvanlige, så er GTA- versionen formentlig et bedre bud. Alfa Romeo har bevaret mange af de vigtigste køreegenskaber fra GTAM, og selv om den er en kende mindre kompromisløs, så er det en mere fleksibel bil.
Den ligger også bedre på motorvejen, hvis det altså er noget, man har taenkt sig at gøre det meget i.
Tilbage ved spørgsmålet om hvorvidt Giulia GTA og GTAM er balstyriske nok, må man nok kigge lidt naermere på deres gener. Sådan helt oprindeligt. Tilbage i 1965 byggede Alfa Romeo Giulia Sprint GTA, hvor navnet GTA står for Gran Turismo Alleggerita, og hvor Alleggerita betyder “lettet”. Den var altså en lettere udgave af den almindelige Giulia Sprint praecis som den nye Giulia GTAM kan ses som en lettere og mere hardcore udgave af den netop faceliftede Alfa Romeo Giulia Quadrifoglio.
Den gamle Giulia Sprint GTA var en hverdagsbil forklaedt som racerbil med et yndet motto: “En sejr om dagen i din hverdagsbil.”
Det er med andre ord noget af en arv, som den nye Giulia GTAM skal løfte. Kritikere vil måske mene, at det er svaert at løfte arven fra en racerbil med en bil som ikke kommer til
“Kritikere vil måske mene, at det er svaert at løfte arven fra en racerbil med en bil som, ikke kommer til at køre race. Der er alligevel et stykke vej fra at have det sjovt til en trackday og så til benhård motorsport.”
Giulia GTAM og GTA findes i tre standardfarver, men her er mulighed for at tilkøbe mere personlige lakeringer. at køre race. Der er alligevel et stykke vej fra at have det sjovt til en trackday og så til benhård motorsport. Hvis det skal lykkes for Giulia GTAM at opnå samme status, kan det godt vaere, den kunne have haft gavn af at praesentere en voldsommere køreoplevelse. Måske den ikke skulle vaere så villig til at indgå kompromisser. Selv om det muligvis havde gjort bilen slemmere og svaerere at styre, så er det lidt som om, det slet ikke er pointen at vaere fuldstaendig sindssyg og alt for voldsom.
Ganske vist har den kraefter nok til, at man kan have det rigtig sjovt, rigtig laenge, men pointen er ikke at give sig ud for at vaere en eller anden “widow-maker” eller på anden vis have ry for at te sig ustyrligt. Alfa Romeo har skabt en bil, der kan mere end vaere boksemakker på racerbanen.
Det er en hverdagsbil – og det er en trackday-bil. Børnene kan køres i skole på bagsaedet af Gta-versionen, og bagefter kan man slippe den løs på racerbanen. Der er noget unikt over at laere noget, mens man rent faktisk udøver det. Laeringskurven er ganske vist stejl også i en GTAM, der vil dig det godt, men straffen er ikke så hård, selv om man overkører bilen lidt.
Alfa Romeo Giulia GTAM mangler måske en smule dramatik, men når det kommer til stykket, er det en helstøbt model, der kompenserer for det på elegant vis. Det er ikke en onetrick-pony, og selv om den også kan noget på sin egen ubønhørlige måde, så er den nye Giulia GTA i langt højere grad et énmandsorkerster, der spiller på mange forskellige instrumenter. Det kan godt vaere, at den ikke er den fødte langtursbil, og den heller ikke er den hårdeste trackday-bil, der findes i kataloget, men den klarer alligevel de fleste opgaver på overbevisende manér.
Det er selvfølgelig ikke fordi, der mangler dramatik, når man kigger på Giulia GTA, eksempelvis er faelgenes montering med centermøtrik i en klasse helt for sig. Faktisk er det den eneste sedan i verden godkendt til at køre på offentlige veje med dén løsning.
Det er et billede på, at Alfa Romeo har villet skabe noget, der skiller sig ud fra maengden.
Om det lykkes, kommer an på, hvad man er til. Det er en smagssag, om man vaegter anvendelighed og føling over råstyrke og ukuelighed. Når det så er sagt, ville det komme bag på mig, hvis ikke Giulia GTAM skulle finde vej ind i de fleste hjerter, når først vejene begynder at bugte sig op i bjergene en solrig eftermiddag i det italienske landskab.
Giulia GTA og GTAM er på mange måde en repraesentation af Italien. Ingeniørerne har skabt en bil, som man både kan køre passioneret og tilbagelaenet. Den er aestetisk smuk og øjet følger gerne de bløde former, men inspireres også når de brydes af den mere aggressive aerodynamik.
Alfa Romeo Giulia GTA og GTAM er dejlige biler, der kan og lykkes med mange ting. De er samarbejdsvillige banebiler, og man har muligheden for at laere noget hver gang, man saetter sig bag rattet. For en bil er der bare et betragteligt stykke vej fra det og til at vinde på alverdens racerbaner og skabe et eftermaele, der overlever i mere end 50 år.
Det er ikke til at sige, om den nye Alfa Romeo Giulia GTA har potentiale til at blive et ikon som dens forgaenger. Det kan kun tiden vise. Ingredienserne er der, for GTA er en passioneret følgesvend mere end en sammenbidt traeningsmakker. Hverdagslegenden lever i bedste velgående.
“Giulia GTAM traekker umiddelbart godt op gennem gearene i den 8-trins automatgearkasse af den konventionelle type fra tyske ZF.”