ASTON MARTIN VANTAGE
Aston Martin er ligeså aerkebritisk som James Bond, agurkesandwich skåret i trekanter og at nyde en “pint” på den lokale pub. Det stolte bilmaerke har efterhånden flere taette forbindelser til Tyskland – og det er slet ikke så ringe endda.
Aston Martin har en elegant tradition med at skabe vidunderligt smukke cabrioleter af deres, ofte ligeledes smukke, coupéer. Vantage, som er den “lille” sportsvogn i modelraekken, er ingen undtagelse.
Vantage Roadster er navnet på den seneste skabning fra det britiske maerke, der bliver mere og mere germansk, som årene skrider frem. Roadster-navnet daekker over en kabine-konfiguration med to saeder og et blødt stoftag – andre åbne Aston Martin-modeller baerer navnet Volante, men disse biler har bagsaeder.
Den mekaniske pakke fra den lukkede Vantage coupé er løftet over naesten 1:1. Motoren er en 4-liters V8 med biturbo, der er udviklet og bygget hos Mercedes-amg. Enheden yder 510 hk og 685 Nm. I coupéen var det muligt at vaelge mellem en 8-trins automatgearkasse eller en 7-trins manuel gearkasse, men de manuelle er udsolgt. Helt så mange valg har købere af den åbne Roadster ikke – automatgearkassen er på nuvaerende tidspunkt eneste mulighed. Samtlige kraefter sendes til baghjulene.
Praestationerne laegger sig taet op ad dem, det er muligt at frembringe i den lukkede Vantage. Nul til 100 km/t-tiden er med sine 3,8 sekunder to tiendedele langsommere end coupéen, og topfarten er for bilen med den bløde kaleche 306 km/t – otte km/t langsommere end søsterbilen med fast tag.
Designmaessigt har der ikke vaeret den store grund til at forbedre på en grundform, der i forvejen er et kunststykke. Roadster’en er lanceringsplatform for en ny frontgrill, men den vil fremadrettet også vaere mulig at bestille på Vantage Coupé.
Kabinen byder på vanlige engelske kuriøsiteter – omend tyskernes indmarch i interiøret bliver mere og mere synlig. Helt “kedeligt” bliver det dog aldrig, og det tager fortsat lidt tid at vaenne sig til nogle betjeninger – blandt andet at den elektriske kaleche styres fra dørsiden, og saedet indstillet på knapper, der er monteret på den meget brede kardantunnel. Pladsen rundt om føreren er rimelig, men Vantage er fortsat en sportsvogn af den gamle skole,
hvor man sidder i en brønd omgivet af kabinens mange tilbud og bliver presset af mekanikkens albuerum.
Sidste år meldte vi med fro i stemmen, at Vantage-modellen var lige netop den sportslige Aston Martin, som vi i flere år havde savnet.
Den kendsgerning piller den åbne Roadster ikke synderligt ved – faktisk er det muligt at højne køreglaeden i flere situationer, hvis da bare farten ikke bliver for høj, hvor turbulens med taget nede og vindstøj med taget oppe bliver en udfordring. Kalechen kan køres af og på ved hastigheder op til 50 km/t, og aktionen er overstået på 6,8 sekunder.
På vaegtskålen har den nye tagkonstruktion tilføjet 60 kg til den samlede vaegt – men med en køreklar vaegt på 1.765 kg er Vantage Roadster fortsat ingen tung basse.
Køreegenskaberne føles skarpe og praecise i den åbne brite, der tilbyder fine maengder af feedback. Styretøjet er ikke det mest meddelsomme, men resten af bilen føles højspaendt og meget indstillet på dialog. Kraftleveringen er overbevisende, omend motoren naesten er så “perfekt” og lineaer, at den kan beskyldes for at
mangle karakter.
Alverdens store fornøjelser kommer sjaeldent gratis, og det er også tilfaeldet med Aston Martin Vantage Roadster. Den dansk frapris er 2.860.000 kr. med fuld afgift.
Den seneste generation af Vantage-serien er måske ikke helt så kuriøs og speciel i forhold til de tidligere modeller, der havde mindre tysk blod i årene. Faktum er, at selv om bilerne ikke laengere føles helt så unikke, så har de aldrig haft bedre kabinekvalitet eller kørt så sporty.