Opel på batteri
Den første Mokka var ikke saerlig interessant, men det skal jeg lige love for, den nye er. Den eldrevne Mokka-e kan endda blive en kultbil.
Der er kommet masser af interessant bildesign fra Opel gennem tiderne, og dem, der haenger fast i fordomme om kedelige biler, må se at komme videre. Tag nu Opel’s seneste model: En høj, mellemstor bil, der fås som elbil til under 300.000 kr. og får folk til at vende sig om. Anden generation af Mokka er fra en anden galakse end den lidt kedelige forgaenger, og i skrigende grøn og på store 18” alu vaekker den opsigt.
Den er lidt kortere og bredere end forgaengeren og 12 cm kortere end en VW Golf. Her er fem saeder og plads til 350 liter i bagagerummet, og førerpositionen er noget højere end i en almindelig hatchback. Det betyder, at man stiger ind og ikke ned i bilen.
Fronten er speciel med sine Opel Manta-inspirerede smalle firkantede lygter med LED matrix-teknologi og kurvelys, og er med til at løfte det samlede indtryk. Mokka-e ser speciel og naesten eksotisk ud, og biler, der ikke ligner noget andet, kan vi lide! Sort motorhjelm er en fed detalje.
Drivlinen kender vi fra Peugeot/ Citroën og biler som Peugeot e-208. Batteriet under bagsaedet på 50 kwh kan lades med op til brugbare 100 kw i lynlader og 11 kw i hjemmelader. Raekkevidden i testbilen på 18” hjul er 318 km, og jeg prøvede som et forsøg at køre min saedvanlige pendlerrute på 122 km hver vej primaert på motorvej uden at tage hensyn til, at det er en elbil. Det klarede den grønne Mokka faktisk fint. Med prekølet kabine via timer-indstillingen på skaermen og offensiv kørsel over 257 km var der seks km tilbage, da jeg nåede retur. Det kan man ikke klage over, og kører du paent, er den angivne raekkevidde på 318 km realistisk.
Mokka-e er forbløffende retningsstabil ved godt 130 km/t blandt andet takket vaere det lave tyngdepunkt, og affjedringen virker mere kompetent end i den lidt hårdt affjedrede og Suv-agtige forgaenger. Har der vaeret en dygtig Citroën-ingeniør inde over justeringen af daemperne? Nae, for udviklingen af Mokka er sket hos Opel i Tyskland. Det er de altså kommet godt fra.
Men ligefrem potentiale til at blive en kultbil? Ja, det skal jeg jo ikke bestemme, men jeg smiler over hele femøren, hver gang jeg går ud til den grønne frø, som vi kalder den, og det er da et udgangspunkt. Der vil jo vaere elbiler af første generation, der engang vil blive eftertragtede som youngtimere og samlerobjekter, og det kunne sagtens gå hen og ske for Mokka-e.