Grøn Mini på el
Den batteridrevne Cooper SE er en festlig oplevelse i byen og til blandet kørsel. Her lykkes det faktisk at gøre en elbil ret sjov at køre.
Elbiler er tunge på grund af batteriet, så hvad stiller man op, hvis man er kendt for at producere biler, der er let på taeerne? Hos BMW Group har de naesten 10 års erfaring med den saere og charmerende BMW i3, så da datterselskabet Mini skulle udvikle en elbil, lagde de en elmotor i en Mini Cooper i stedet for at bygge en helt ny model. Den hedder Cooper SE og bygges på samme samlebånd i Oxford, England, som de fossildrevne varianter, mens batteri og elektroniske komponenter stammer fra BMW i Tyskland. Elmotoren er bygget sammen med styreenheder til elektronikken og en direkte drivline til forhjulene, og litiumbatteriet på beskedne 33 kwh er delt op i 12 celler i en kraftig T-formet stålramme i bunden af bilen.
Er den så sjov at køre? Ja! Vi har en del småture i København og omegn i løbet af testugen, og her zigzagger den kaekke grønne frø gennem trafikken, så det er en fornøjelse. Mini har bevaret den klassiske Mascot-fornemmelse med lodrette ruder, så man har fornemmelsen af en lille bil – modellen er dog vokset så meget gennem årene, at jeg sidder godt foran på trods af mine 190 cm.
Da Mini varslede elbilen i 2019 spurgte jeg bestyrelsesmedlem Peter Schwarzenbauer fra BMW AG, om den ville blive lige så sjov som en benzin-mini:
“Ja og nej. Accelerationen vil vaere helt anderledes, men indstyringen vil vaere den samme. Det skal stadig vaere en følelsesmaessig oplevelse at styre en Mini ind i et sving og udfordre den – uanset hvad den kører på. Det vil ikke aendre sig,” lød det.
Efter ture på mine vanlige snoede vestsjaellandske biveje kan jeg give ham ret. Batteriet haever vaegten, men er placeret helt nede i bunden, så med en fast og velkalibreret affjedring skal man køre grotesk hurtigt for at fremprovokere understyring. Her er ingen gear, så det er bare at traede på pedalen til højre, så går det fremad.
Den topudstyrede Maximise til 300.000 kr. har vildt meget udstyr: Sportsstole, headup-display, navi, førerassistentpakke og meget mere.
Ulempen ved et beskedent batteri er raekkevidden, som diskvalificerer Mini’en som langtursbil. Til det formål har maerket andre modeller og motorvarianter, for med 130 km/t stopper festen allerede ved 150 km. Det går langt bedre i byen, hvor Mini’en opsamler og genbruger el fra nedbremsninger lige så effektivt som en BMW i3.