Uha, det er laekre sager fra BMW
Tekst & foto Steen Bachmann
Der er ballade på Bil Magasinets Facebook-side, hvis man anbefaler plugin-hybriden som et godt køb af BMW 3-serie. Opfattelsen er, at det er haervaerk at montere et grotesk tungt batteri i bunden af en bil, der netop er kendt for at kunne danse fra sving til sving, og at man hellere skal købe en 340i turbobenziner eller måske en 6-cylindret diesel. Det er helt okay at mene det, men har I vaeret omkring BMW’S prisliste fornylig? Hvis jeg skulle punge ud for en 3-serie som privat- eller firmabil, ville det tage mig tre sekunder at vaelge: Jeg tager selvfølgelig den, der giver bil i stedet for afgifter for pengene. Og det gør plugin-hybriden.
Valget, du står over for, er: Sedan eller stationcar? Vi testede og roste fornylig 330e sedan her i magasinet bortset fra pladsen i bagagerummet, som lider under batteriet i bunden. Det problem er mindre i 330e Touring (stationcar), der koster symbolske 11.000 kr. mere, og som fortsat har den smarte separate åbning af ruden i bagklappen for lettere adgang.
Plugin-hybriderne har mere udstyr end fossilvarianterne og kan i seneste generation køre op til 61 km på el i Wltp-normen, hvilket svarer til knap 50 km i virkeligheden på en sommerdag med let speederfod. 330e-varianten debuterede i 2019, men drivlinen virker moderne, og man fornemmer maerkets erfaring med hybridteknolgien.
Den første 3-serie hybrid fra 2013 havde 6-cylindret turbobenziner, 340 hk og fokus på performance, mens den første plugin-hybrid fra 2016 havde 252 hk og fokus på forbrug. Testbilen yder i alt 292 hk, hvilket er tilstraekkeligt, til at give indtryk af overskud under alle forhold op på den anden side af 200 km/t (ja, vi var Tyskland!).
Jeg er fan af 3-serie med dieselmotor, men plugin er umulig at undgå.