5 FAKTA DU SKAL VIDE OM
Mercedes-benz S 680 L Guard
Har du forretninger i Rusland, pendler du i Sydafrika, eller repraesenterer du et politisk parti i Venezuela, skal du da have en pansret S-klasse. Mercedes har lanceret S 680 L Guard – en basse med V12-motor og en vaegt på 4,2 ton. 1 TESTET PÅ DUMMIES
Målet med S 680 Guard er behagelig, sikker og anonym transport af to eller tre passagerer. Certifikationen er udført af Beschussamt Ulm, et laboratorium for ballistiske test, der for første gang har brugt testdummies med biologiske egenskaber og vaev, der efterligner menneskelige passagerer.
2 SE AT KOMME VAEK
En pansret bil er et defensivt køretøj uden evner eller egenskaber til at gøre aktiv modstand mod et angreb. Det handler om at komme vaek fra en trussel mod passagerernes sikkerhed. Derfor er her firehjulstraek og en V12-biturbomotor med 612 hk.
3 CELLE I ALUMINIUM
I stedet for at forstaerke en S-klasse, har Mercedes udviklet en kraftig celle af aluminium til beskyttelse af passagererne, som de bygger en S-klasse uden om. Garanti og køreegenskaber svarer til en almindelig S-klasse.
4 TYKKE RUDER
Ruderne er en integreret del af konstruktionen. Panserglasset i flere lag er så tykt, at det lever op til den kraftigste VR10 certificering, der kan modstå angrebsvåben som AK-47 med panserbrydende ammunition. På indersiden er her en coating af polycarbonat for at fange eventuelle splinter. Udefra skal man se godt efter for at se, at det er pansrede ruder – når man åbner et vindue (det kan kun rulles tilstraekkeligt ned til, at man kan udveksle dokumenter), er det dog tydeligt at se forskellen.
5 HVAD KOSTER SVINET
Prisen er 457.100 euro uden moms eller afgifter (3,4 mio. kr.), hvilket vil sige godt og vel 10,5 mio. kr. på danske plader. Ekstraudstyr omfatter sikring mod biokemiske angreb.