Spaendende ydre og jaevn kørsel

Tekst Frederik T. Frey Foto Mathias Brandt

Opel Mokka har aendret karakter og ikke mindst teknik i seneste aftapning.

Efter Opel’s indlemmelse i først PSA og senest konglomeratet Stellantis er der ikke megen tysk ingeniørkunst tilbage i den halvhøje model med lynlogoet på fronten. Under karrosseriet, der uden skam låner detaljeinspiration fra Opel Manta, står Mokka på en Cmp-platform, der blandt andet laegger grund for Peugeot 2008 og DS 3 Crossback.

Undervognen afslører en mere komfortorienteret opsaetning, end man er vant til fra tyskernes side. Daekprofilen på 65 gør helt sikkert sit til, at køreoplevelsen generelt er behagelig – omend Opel Mokka ikke tilbyder de mest praecise styreegenskaber, ej heller megen feedback gennem rat eller undervogn.

I kabinen føles Mokka fortsat Opel’sk. Her er velstøttende saeder, et rat i “almindelig” størrelse sammenlignet med Peugeot-søstrenes samt en sund og konservativ maengde af fysiske knapper til diverse betjeninger – i stedet for at det hele skal foregå på multimedieskaermen i midterkonsollen.

Kørestillingen er høj, og det er tydeligt, at Mokka drømmer om et bijob som SUV – det må her understreges, at der udelukkende er tale om stil og høj siddeposition. Hverken mekanikken eller køreegenskaber minder om dem, man kan forvente af en SUV.

Motoren er en 1,2-liters benzinenhed med tre cylindre og turbo. Effekten er 101 hk og 205 Nm. Testbilen er udstyret med manuelt gear, der er eneste mulighed på denne motorvariant, som går rimeligt smidigt uden for alvor at imponere. Motoren med de 100 hk gør ikke Mokka til hurtigløber, og gangkulturen kunne vaere mere raffineret.

Mokka ser, groft sagt, mere anderledes ud, end den føles at køre.

Edition+-udstyrsniveauet giver blandt andet adaptiv fartpilot, 180-graders bakkamera samt navigation.

▼