Lidt mindre CLS
Mercedes genfødte den 4-dørs coupé med CLS, men tredje generation er ikke laengere unik. Den holdes dog oppe af en fremragende raekkemotor.
Begrebet “4-dørs coupé” blev skabt af Rover i 1962 med model P5 og genintroduceret i 2004 af Mercedes med den elegante CLS med rammeløse sideruder og tidløst bue-design. Siden har flere gjort dem kunsten efter, og de er selv kommet med den mindre CLA, der både fås som coupé og sågar 5-dørs stationcar (shooting brake).
I 2010 kom der en ny CLS med kraftig hoftelinje over bagskaermen og en ny 5-dørs shooting brake, og i 2018 fulgte så den nuvaerende tredje generation, som har mistet lidt af sin saeregenhed. Shooting Brake-udgaven er udgået.
Fronten på den nye CLS er visuelt naesten identisk med den lille Mercedes A-klasse, og profilen synes også at prioritere praktikalitet frem for stil. Også det gør den seneste CLS mindre unik i forhold til den E-klasse, den teknisk set bygger på.
Til gengaeld nyder den nye generaton godt af Mercedes’ fabelagtige 6-cylindrede benzinraekkemotor, som også er hjertet i CLS 450. Den er en af kun to varianter med benzinmotor tilbage i Cls-programmet. I CLS 450 stiller den med 367 hk og i 2022-årgangen er firehjulstraek og 9-trins automatgear standard. Motoren har et mild-hybridsystem med ekstra boost fra en elmotor, der supplerer med 22 hk og muliggør at køre på el over kortere straekninger.
I den anden benzinvariant CLS 53 AMG yder samme raekkemotor 435 hk, mens der også findes en velfungerende 6-cylindret dieselraekkemotor med biturbo, mild-hybridsystem og en ydelse på 340 hk/700 Nm.
Men det er bestemt ikke, fordi man savner power i 450’eren. Den traekker omgående, som accelerationstiden fra 0-100 km/t på 4,8 sekunder også antyder, og er vedholdende. Den indgyder overskud uden at prale med det.
Køreegenskaberne er underspillede til den komfortable side, også fordi testbilen har luftundervogn (Air Body Control) til ekstra 44.118 kr. Uanset signalerer CLS 450 højfartscruiser, fra det øjeblik, man glider ned i det skålformede førersaede, til man passerer 200 km/t på Autobahn. Men det går også fint med 130 km/t på motorvejen.
Ikke desto mindre er styretøjet ganske aggressivt og med stor reaktion på et lille ratudslag, så snart man kommer få grader fra midterstillingen. Bliver man ved med at dreje hårdt og skarpt, afslører bilen sin størrelse og tyngde. Her begynder den at understyre, så bilen skrider over forhjulene.