Den gode pilot
Ferrari er klar med den baneorienterede variant af sin topmodel SF90. Assetto Fiorano er tilnavnet, der giver alle bilister muligheden for at blive racerpiloter på en bane.
En glad dag på Ferrari’s testbane i Ferrari’s topmodel SF90 i den saerlige Assetto Fiorano-variant, som er optimeret til banekørsel, udviklede sig til en alvorlighed, da de glade udfoldelser bag rattet pludselig kunne dokumenteres. Telemetri hedder det, når bilen holder styr på, hvordan betjeningen af den er i forhold til hastighed og omgangstider på en given bane – i dette tilfaeldet Ferrari’s egen testbane Fiorano, der også laegger navn til specialvarianten af Ferrari SF90.
Telemetri er standard på Ferrari’s biler. Altså, et system i bilen, der kan måle, hvordan chaufføren kører på banen, hvordan han bremser, accelererer, skifter gear, styrer og alt muligt andet. Kort sagt: 10 grafer afslører, hvor god en chauffør han er, når det virkelig går staerkt.
Og staerkt gik det under testen af Ferrari’s nye topmodel.
Jeg var tydeligvis langsommere end den hare med en professionel chauffør, som kørte foran mig. Det var denne, som min telemetripraestationer blev sammenlignet med, men det var nok så laererigt at se hvor og hvornår, jeg var langsommere, og ikke mindst hvordan bilen reagerer.
Isaer aflaesningen af kurven for den aktive svingstabilitet (Torque Vectoring Control) er interessant. Det er den, der sørger for, at bilen kører i den retning som forhjulene peger, uanset hvordan og hvor hurtigt (naesten), jeg angriber et sving. På telemetrien kan man se, hvor aktiv den er, hvilket i realiteten er der, hvor bilen tager over for mine manglende evner til at styre den optimalt.
Det fantastiske er, at jeg ikke har oplevelsen af, at jeg bliver hjulpet. Var det ikke for haren foran, så ville jeg stige ud af bilen i sikker forvisning om, at jeg er en meget bedre racerpilot, end jeg troede, jeg var, før jeg satte mig bag rattet af Ferrari SF90 Assetto Fiorano, og at det faktisk er ret nemt at kaste en 1.000-hestes Ferrari rundt på en bane.
Det er det, Ferrari’s elektroniske systemer kan. Telemetrien kan medvirke til, at man bliver bedre – også uden de mange hjaelpesystemer. I SF90 Assetto Fiorano, er der til gengaeld al mulig grund til at glaede sig over dem.
Ferrari SF90 er en hybridbil med en V8-motor på 780 hk og tre elmotorer med tilsammen 220 hk, og dermed i alt 1.000 hk. Elmotorerne får energi fra et 7,9 kwh-batteri, der ligger mellem kabinen og centermotoren. Systemet gør
SF90 til Ferrari’s første serieproducerede hybridbil med en elraekkevidde på 25 km.
Men elløsningen har flere andre snedigheder indbygget. Blandt andet gør elmotorerne det ud for bakgear, så sådan et har den helt nye 8-trins automatgearkasse af dobbeltkoblingstypen ikke. En elmotor sidder mellem benzinmotoren og gearkassen. De to andre sidder på forakslen, hvor de er forbundet til hver sit forhjul. Det giver mulighed for at bruge traekkraften på forhjulene som en aktiv styreenhed. Accelererer man i et sving, kan det yderste forhjul traekke bilen i kørselsretningen, uanset hvordan baghjulene har fat, men udelukkende bestemt af chaufførens tråd på speederen og bilens egen analyse af vejgreb, kraftoverskud, sidevaertskraefter, ratudslag og mere. Det giver mulighed for faenomenale svinghastigheder og dermed hurtige omgangstider – også for chauffører, der ikke har Formel 1-erfaring med sig – som telemetrien skulle vise mig.
Alt dette var også tilfaeldet, da Ferrari praesenterede SF90
Stradale i 2020. Allerede da var man klar med prisen på en saerlig baneorienteret variant kaldet SF90 Assetto Fiorano, opkaldt efter Ferrari’s egen testbane. 9.414.288 kr. koster en SF90 Assetto Fiorano, godt 1,3 mio kr. mere end almindelig SF90 til 8.078.453 kr. Men selv om også den første test af SF90 Stradale delvist fandt sted på netop Fiorano, så var Assetto Fiorano-varianten ikke tilgaengelig for test. Derfor er det denne test, der danner udgangspunkt for min telemetri-rapport på netop Fiorano.
Tidligere er specialvarianter og -versioner af Ferrari-modeller kun produceret i begraensede serie forbeholdt saerligt ihaerdige Ferrari-ejere. SF90 Assetto Fiorano er nok en specialvariant, men den indgår i modelprogrammet, og kan
bestilles af enhver. Som navnet antyder, er det en saerlig baneorienteret variant af SF90, lettet og optimeret i forhold til Stradale. Men hybridmotoren er uaendret, og effekten er den samme. Tidligere har Ferrari’s specialvarianter ofte fået ekstra effekt, mest for et syns skyld, men da Assetto Fiorano netop ikke er en specialvariant, men en bil i modelserien, er effekten uaendret.
Synlige aendringer gaelder den saerlige “Thors Hammer”-bemaling af bilens front, som er standard på Assetto Fiorano, og som ikke kan bestilles til Stradale-varianten, og så den haevede haekspoiler.
Designerne har gjort sig store anstrengelser for, at lave en haekspoilerløsning, som ikke ses på bilens profil. Set fra
siden er SF90 Stradale designet med en ubrudt skrå linje fra tag til haek, som integrerer en hul spoiler. Hulrummet under spoileren kan daekkes med et stykke, der kører ned fra spoileren, og dermed giver spoilereffekt lige bag motoren. En snedig løsning med en aktiv spoiler der saenker sig, frem for at haeve sig, som det ofte er tilfaeldet, og dermed er naesten usynlig. Systemet er det samme på Assetto Fiorano-varianten, men den har til gengaeld fået en reel og synlig anderumpeagtig haekspoiler, som dermed afslører varianten på lige fod med bemalingen af fronten, som ikke kan tilkøbes til almindelige Sf90-varianter.
Den specielle spoiler kan måske eftermonteres, men det kan resten af Assetto Fiorano-pakken ikke. Den består af en helt speciel og fastere undervogn og affjedring, som givetvis gør SF90 til en mere ublid oplevelse på landevejen. Hvor slemt det står til, gav dagens test på Fiorano ikke mulighed for at afgøre, men tidligere test af SF90 Stradale afslørede en overraskende komfortabel bil, som – bortset fra manglende aflaegge og bagageplads – er saerdeles brugbar.
Ud over den aendrede affjedring er bilen lettet flere steder. Flere karrosseridele er udført i kulfiber, der er sparet på lydisoleringen i kabinen, og udstødningen er udført i titanium, hvilket også sparer vaegt, men det giver også SF90 en anden, eller måske bare højere lyd, end i Stradale-varianten.
I alt er besparelsen på 30 kg i forhold Stradale, men den kan forøges betydeligt. Vil man gå hele vejen, kan man bestille sin SF90 Assetto Fiorano uden radio, klimaanlaeg og tilsvarende. Det koster ikke ekstra. Hertil kommer muligheden for at bestille kulfiberfaelge, derved spares op imod 300.000 kr. ekstra. Til gengaeld spares der yderligere 10 kg.
Det er naeppe de 10 kg, der gør forskellen, selv for dygtige Ferrari-piloter. Som min telemetri afslørede, ville jeg formentlig kunne vinde nok så meget på hurtighed og omgangstider, alene ved at øve mig. Men når man nu er på kanten af Ferrari’s modelprogram med topmodellen og 1.000 hk, skulle man da vaere et skarn, hvis man ikke tog det hele med, og det gør faktisk halvdelen af Sf90-kunderne.