KRIS NISSEN
Mellem 1986 og 1994 kunne man finde danske Kris Nissen i Dtm-feltet, hvor han kørte for forskellige teams – men oftest i en fabriksstøttet BMW.
“Hvis vi skal have alle de gode minder med, så ender det her med at blive en bog,” griner Kris Nissen og fortsaetter, “Men et af de bedste minder, jeg har fra dengang, er den sejr, jeg havde på Norisring i 1994. Det er selvfølgelig godt, når man kan vinde, men der er flere ting i det for mig. For det første var det et af de store og kendte løb i Tyskland, og den weekend var der 134.000 tilskuere. Det var min første Dtm-sejr, og det var min første sejr på Norisring. I mange år, faktisk siden min Formel 3-tid – har det vaeret lige ved og naesten, og jeg er aldrig kommet højere op end en andenplads. Da det endelig lykkedes at vinde løbet, så var det jo en fantastisk følelse. Desuden var det sådan, at i 1991 kørte Kurt Thiim for Mercedes, og jeg kørte for BMW. Dengang vandt Kurt, og jeg blev toer. I 1994 vandt jeg så, og Kurt blev toer. Så det var virkelig positivt, og det var dejligt at stå på sejrsskamlen sammen med Kurt begge gange. Det er selvfølgelig også sjovt, at nogle gange vandt han, og nogle gange vandt jeg.”
For Kris Nissen betød det gode forhold mellem kørene meget: “Kurt og jeg har aldrig haft problemer med hinanden, vi har altid vaeret gode kolleger og respekteret hinanden. Selv om vi naesten er samme generation, og vi har kørt for forskellige bilfabrikker gennem årene, betragter jeg Kurt som en ven og som en ordentlig og korrekt kollega. Det har jo noget at gøre med, at han aldrig har kørt hårdere mod mig end andre, og det gaelder begge veje for os begge. Det ser man jo ofte, når kørere har samme nationalitet, så kører de deres eget lille mesterskab mod hinanden. Det var i øvrigt mig, der skaffede Kurt pladsen hos Mercedes. Jeg blev ringet op i 1988, mens jeg stod under bruseren, hvor min lillebror kom løbende med telefonen – sådan en gammel én med ledning. Mercedes siger, at de mangler en kører, og de vil have mig til at køre resten af saesonen. Men det kunne jeg jo ikke, for jeg kørte løb naesten hver weekend. Men jeg foreslog dem at ringe til Kurt. Så jeg slog op i min lille lommebog og gav dem Kurts nummer. Det endte så med, at han kørte for Mercedes indtil 1996 og det er udelukkende Kurts flotte praestationer der gjorde, at han beholdt den plads.”