4-cylindret mirakel
På elegant vis manifesterede BMW M3 E30 sig som et beskedent mirakel, der måske ikke tog sig imposant ud. M3 overbeviste alle, der kom bag rattet – både førere med og uden køredragt og hjelm.
Den første BMW M3 med modelkoden E30 er noget af det taetteste, du kommer på en racerbil med gadedaek på, og det er der en god forklaring på. Den blev udelukkende skabt, så BMW kunne deltage i gruppe A, som var 1980’ernes kongeklasse for racerløb med standardvogne.
BMW havde tidligere vaeret dominerende i klassen med sin 635 CSI, og aerkerivalerne fra Mercedes havde planer om en racerversion af deres 190E-model. Den første M3-gadebil blev skabt, fordi BMW stod og manglede en kompetent racerbil, der kunne løfte arven fra 2002, 635 CSI og 320i Gruppe 5.
De store mesterskaber for standardvogne som verdensmesterskabet WTCC, europamesterskabet ETCC og det tyske mesterskab, DTM, brugte alle gruppe A-reglementet. En af grundstenene i reglementet var, at bilerne på racerbanerne skulle ligne og vaere taet på teknisk identiske med gadebilerne – de kunne så vaere tunet i større eller mindre grad. For at kunne deltage i en gruppe A-løbsserie var det på davaerende tidspunkt i 1980’erne et krav, at 5.000 eksemplarer af en gadevariant skulle produceres. Gadebilerne kaldes homologeringsbiler.
I stedet for at bygge en hurtig og tunet variant af en eksisterende gadebil til racerbanerne, startede BMW i den anden ende med at udvikle en fuldblodsracerbil. Denne ville så få en gadebils-søster for at klare kravet om 5.000 producerede gadebiler.
BMW M3 er derfor meget forskellig fra andre BMW E30’ere. Motoren er på fire cylindre, men yder med sine 200 hk mere end
325i med 171 hk til trods for, at denne har to cylindre mere og større slagvolumen i sin raekkeseksmotor.
M3’s slagvolumen var i første omgang på 2,3 liter, og støbejernsblokken med topstykke i aluminium og 16 ventiler deler teknik med både motoren fra M1 og BMW’S Formel 1-motorer. Fire cylindre blev valgt frem for seks, da racerbilen skulle kunne tage ekstremt høje omdrejninger, og den laengere krumtap fra den 6-cylindrede ville saette en tidligere omdrejningsgraense end den kortere og lettere krumtap fra den 4-cylindrede.
På grund af behovet for en fuldblodsracerbil er gadevarianten af M3 virkelig taet på sin racerbilsøster. Tag bare skaermene, der er udbygget på begge biler – en nødvendighed for at få plads til bredere sporvidde og faelge, som var 10” i bredden på racerbilerne. Egentlig var det ikke nødvendigt på gadebilen, der med sine 7” har smallere faelge.
Andre aendringer i forhold til en almindelig E30 omfatter affjedringen, hjulophaeng og gearkassen, som i M3 er en såkaldt “dogleg” med første gear, hvor vi i dag normalt finder andet. Også detaljer som bagrudens haeldning og bagklappen er forskellige fra en standard E30 af aerodynamiske årsager.
Verden fik den første BMW M3, fordi BMW ikke havde en duelig gadebil, de kunne bygge om til racerbrug. BMW M3-gadebilen havde ét formål og var resultatet af et krav om, at tyskerne skulle havde et sejrsvåben i diverse standardvognsklasser.
“Bagrudens haeldning og bagklappen er forskellige fra en standard E30 af aerodynamiske årsager.”