IKKE EN GRIM AELLING MERE
Kia Niro har endelig fået et design, som matcher dens attraktive pris og solide praestationer som både elbil og plugin-hybrid. Kernevaerdierne er dog fortsat af den mere praktiske slags – og opladningshybriden har tilmed fået mere power.
Naeste generation af Kia Niro er på trapperne, og vi har vaeret i Oslo for at teste den sidste nye prototype. Bilen kommer som plugin-hybrid (PHEV) og ren elbil (EV), og prisen starter ved henholdsvis 290.000 kr. og 310.000 kr. Der produceres også en traditionel hybrid (HEV), men ifølge Kia er der ingen planer om at saelge den i Danmark.
De første plugin-niro’er kommer til Danmark først på sommeren. Den elektriske variant, nu kaldet Niro EV i stedet for e-niro, forventes hos forhandlerne først på efteråret.
Og endelig kan du vise bilen stolt frem i stedet for at forklare folk om alt det praktiske. Den nye Niro fikser nemlig modellens hidtil største problem – designet.
Forandringen er total. Niro får et mere Suv-lignende design, og du får mulighed for at tilføje kontrastfarver på C-stolpen og den nederste del af siden. Foran har lygterne fået navnet
“Heartbeat”, da de ligner et pulserende hjerteslag på en skaerm. Bagved har “boomerang”-baglygterne fået et aerodynamisk luftindtag, som går hele vejen igennem bilen. En spaendende detalje, som bliver en fornøjelse at vise frem for vennerne. Indvendigt den nye Niro er designet stilfuldt og enkelt. To 10,25” skaerme dominerer interiøret, og rattet har et svaevende design.
Overordnet er designsproget ikke helt så moderne som andre mere vovede maerker, eller lige så stilfuldt som andre mere konservative maerker, men Niro har rigeligt med gode vinkler. Og så bygger den videre på alle de praktiske egenskaber, som gjorde den forrige model populaer – på trods af sit udseende.
Raekkevidden på Niro EV er 460 km, beskedne fem kilometer laengere end forgaengeren. Til gengaeld kommer bilen nu kun med 64,8 kwh-batteri, hvor du i den gamle e-niro skulle betale ekstra for det store batteri. Lige som den udgående model går elbilen fra 0-100 km/t på 7,8 sekunder, og har 204 hestekraefter. En 0-100 pct. Ac-opladning tager også stadig 6,5 timer, mens 10-80 pct. Dc-opladning klares på 43 minutter.
På plugin-hybriden er der sket en større forandring. Hvor den før havde
et 8,9 kwh-batteri, har den nu et på 11,1 kwh, samt 183 hk, hele 42 mere end forgaengeren. Det større batteri giver også 16 kilometer laengere raekkevidde på el, så bilen nu er oppe på opgivne 65 km.
Bilen er baseret på tredje generation af Kia’s K-platform. Der er fin plads på bagsaedet til både ben og hoved, og bagagerummet er på 475 liter i EV og 348 liter i opladningshybriden.
De nye Niro’er fås med praktisk udstyr, blandt andet headup-display, Lane-keeping og automatisk nødbremse. Oplevelsen er ikke helt lige så raffineret som hos de tyske konkurrenter. Headup-displayet giver for mange oplysninger, hvilket gør det svaert at få den nødvendige information hurtigt. Fartpiloten var også svaer at indstille, og man kommer nemt til at aktivere uønskede funktioner. Til prisen er det ingen dealbreaker, og tilvaenning kan løse mange af de tekniske udfordringer.
Selve køreoplevelsen er gearet mere mod hverdag end sport. Selv i Sportmode føles speederen som om alle kraefterne aktiveres via en ufølsom knap i bunden – isaer på Niro EV. Det er selvfølgelig tiltaenkt bykørsel, men her var det til gengaeld svaert at holde
én bestemt hastighed. Kombineret med bremser, der lige som speederen kraever et solidt tryk, var oplevelsen ikke sportslig.
Komforten fejler ikke noget, og den håndterer skiftende underlag fint. Støjniveauet i kabinen er ikke komplet tyst, men det fremragende musikanlaeg kompenserer for det.
Selv uden et sporty gen står Kia Niro tilbage som en flot og solid arbejdshest.