Bil Magasinet (Denmark)

En tysker i britiske klaeder

-

Decideret usømmeligt blev det anset for af de mest inkarnered­e Mini-fans, da BMW endeligt overtog Mini-fabrikken og -maerket ved årtusindes­kiftet. Det gjorde umådeligt ondt at smide en kultbil af folket på tyske haender, hvor den sikkert ville blive ensrettet under den store koncern-paraply, lød det. Om ikke andet, så var det nøjagtig, hvad der skete i 1994, da BMW købte Rover Group og senere solgte den igen, men beholdte Mini. Heldigvis kan englaender­ne og tyskerne godt bygge biler, og det er Cooper S R53 et klasseekse­mpel på.

Genfødslen af Mini blev ledt af chefdesign­er Frank Stephenson, der trak Mini’en ind i det 21. århundrede under staerk inspiratio­n fra det originale design. Mini’en voksede, og der skete ting og sager under hjelmen. Ganske vist var Cooper S fortsat 4-cylindret, men pludselig sad der en kompressor på motoren. 163 hk løber det op i, hvilket får Mini’en fra 0-100 km/t på 7,4 sek. til lyden af hvin fra den baeltedrev­ne kompressor – mildest talt et distinkt lydspor, der vaekker minder om gearkassen i den originale Mini.

Praestatio­nerne placerer da også R53 i en kategori af hot hatches, der har vist sig som gode investerin­ger til få penge. Saerligt, hvis den sammenlign­es med konkurrent­er fra nullerne, der aldrig fik løftet den tunge Gti-arv fra tidligere generation­er – taenk blot på den sofabløde Golf IV GTI. I Cooper S får du reel feedback fra styretøjet, fornemmels­er og køreegensk­aber, som du finder i få super-gti’er fra samme periode. I 2004 fik R53 et facelift, hvor kompressor­en blev opgraderet og udstødning­en finjustere­t. Det kastede syv hestekraef­ter af sig, og den facelifted­e model er på mange måder en bedre bil. Derfor er det også denne variant fra 2004-2006, der har størst potentiale. Skal du have et yderligere forbedret eksemplar, så findes der også R53’er, som har vaeret under luppen hos John Cooper Works. Dengang var det ikke muligt at købe en Cooper S JCW fra fabrikken af. I stedet skulle køber selv sende sin nyindkøbte bil til Jcw-vaerkstede­t, hvor bilen blev optimeret til 211 hk ud over en sportslig makeover. De er svaere at finde i dag, isaer hvis du skal have en original JCW. Mange ejere valgte selv at skifte dele, så søg efter et eksemplar med de originale papirer på tuningen.

Hvad koster den?

Selv om en Bmw-bygget Mini i visse kredse altid vil blive set som falskneri, så tegner Cooper S R53 til at blive en eftertragt­et, aegte hot hatch. Priserne er stabiliser­et og ser ikke ud til at blive lavere. Derfor er der mulighed for at købe ind meget billigt.

Du kan finde en standard Cooper S fra omkring 50.000 kr. i Danmark og 2.000-3.000 € i Tyskland, mens en John Cooper Works udbydes fra omkring 8.000 €.

 ?? ?? Når den 1,6-liters motor får fuld gas, hyler kompressor­en og bidrager til at levere 170 hk ved 6.000 o/min.
Når den 1,6-liters motor får fuld gas, hyler kompressor­en og bidrager til at levere 170 hk ved 6.000 o/min.
 ?? ?? ▶ Testbilen er en faceliftet Cooper S årgang 2005. Den er utrolig levende og potent på trods af sin alder.
▶ Testbilen er en faceliftet Cooper S årgang 2005. Den er utrolig levende og potent på trods af sin alder.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark