Hvor er der et vandfald?
Bachmann’s forslag til test af elbil: Vi kører til Alperne for at se et vandfald! Det var ikke gennemtaenkt, for der er daelme langt, men det kan lade sig gøre (hvis man kan holde 120 km/t ud på Autobahn).
Under den første corona-nedlukning lånte jeg en Corvette C8 i Frankfurt og kørte direkte ud på den naermest Autobahn for at traede sømmet i bund. Halleluja, der er fest, når der kun er let trafik i det inderste af tre spor og fri hastighed. Det var en naermest enestående mulighed for at prøve at køre over 250 km/t under sikre forhold og noget, jeg stadig kan maerke i knoglerne. En stor V8’er lige i nakken (Corvette’n er blevet en centermotorbil) og brølet fra Jan Magnussens Le Mans-racer fra fire tykke afgangspiber. Hurra!
Så skal jeg da lige love for, vi kommer ned på jorden igen, da vi kører fra Scandlines-faergen i Rostock ved den tyske østersøkyst for at indlede en rejse mod Østrig i Bil Magasinets langtidstestbil: Den røde Kia EV6. Der er ingen udstødningsrør, for bilen er drevet af et batteri, og motoren ved baghjulene siger naermest ingenting.
Du har hørt det før: Man kan godt køre langt i en elbil, men det er en anden måde at køre langt på. Øh, ja, selv om Kia’ens 229 hk sagtens kan flytte den op til topfarten på 185 km/t (det gik fint i mit forsøg), så vil kun en tumpe køre staerkt i en elbil. Så snart du er over 130 km/t, aeder vindmodstanden energi fra batteriet i en grad, at det aldrig vil kunne betale sig. Du kommer hurtigere frem, men skal lade oftere. Det gaelder derfor om at finde et kompromis, hvor man kommer fremad, men ikke skal lade hele tiden. Det er ifølge min erfaring 120 km/t i Kia’en, så man må bare indstille sig på at leve med og nøjes med at overvaere de herlige brøl fra de AMG’ER og BMW’ER, der suser forbi i tredje vognbane med +200 km/t. Sådan er det at køre elbil.
Til gengaeld er der andre fordele. I Danmark får du bil i stedet for afgifter for dine penge, her er en tung og forudsigelig opførsel på vejen ved 120 km/t uanset hvor meget sidevind, du kommer ud for, og der er kø helt ud på gaden af dem, der står klar til at købe din bil som brugt for et fyrsteligt beløb, når den tid kommer.
Strømmen kostede os 0,86 kroner pr. kilometer hos den tyske udbyder Fastned, som daekker hele Tyskland og kan anbefales. Hent deres app, inden du kører hjemmefra, for så er du fri for at stå og bande over manglende mobildaekning og oldnordisk mobiltelefon langt vaek i bagende sol foran en lynlader, mens du prøver at undgå at se Tesla-folket på naboladepladsen i øjnene – Tesla har sit eget ladenetvaerk, og det fungerer bare – mens dine unger fniser over hr. hjaelpeløs motorjournalist med 25 års erfaring. Ja, men det er da, fordi jeg interesserer mig for have, biler og damer – sgu da ikke mobiltelefoner. I det hele taget kraever langtur i elbil, at du interesserer dig mere for apps end for bilen, og det er dødsygt. Vi håber, det snart vil vaere muligt bare at køre, og så lade undervejs uanset, hvor du har lyst til det (det findes alle
rede, du skal bare have den app, der hedder Plugshare, red.). Så stopper I! Jeg vil ikke stå og fumle med apps, jeg er på bilferie!
EU har besluttet, at det skal vaere muligt at lade på alle offentligt tilgaengelige ladere også uden abonnement eller medlemskab. Desvaerre fungerer det ikke, for man bliver sendt rundt mellem diverse indtastningsskemaer på telefonen, hvorefter man efter at have brugt 20 minutter på at prøve på at betale for el hos en fremmed udbyder med sit kreditkort får besked fra netbanken om, at betalingen er afvist. Det skete tre gange for mig hos fremmede udbydere. Røv og nøgler. Jeg kørte også ind til Shell i Wittstock på turen tilbage for at prøve at lynlade med Bil Magasinets Shell-kort, men det virkede ikke og naegtede at starte ladningen. Heldigvis lå der en Fastned i naerheden, og der fik vi el med imponerende 225 kw.
Så hvad er konklusionen? Den er, at du godt kan køre på langtur i en elbil, hvis den har et stort batteri, og du sørger for at have en eller flere apps til ladning, som fungerer. I vores Kia ligger der en brik til udbyderen E.ON, hvis lader ved Berlin fungerede fejlfrit. Det gjorde de naeste FEM E.on-ladere ikke, og det er ubegribeligt, at man har hurtig- og lynladere i 2022 med de samme åndssvage opkoblings- og startproblemer, som vi måtte finde os i herhjemme i 2014. Et dansk aegtepar i en Aiways fortalte under en ladepause, at hvis jeg syntes, det var besvaerligt i Tyskland, så held og lykke med at køre til Italien. Der er det endnu vaerre.
Nå, men fremme i skønne Innsbruck besøgte vi vandfaldet Stuibenfall, som absolut må på din tjekliste uanset årstid, naeste gang du kommer på de kanter. Tag fornuftigt fodtøj på, forbered dig på at bestige 700 trappetrin og kom helt taet på og naesten ind under vandfaldet. Hvis du har mod på det, findes der også en klatrerute op ad og tvaers over vandfaldet med instruktør, rapelling-udstyr og fastmonterede klatregreb i klipperne.
Mens vi så Tour i Airbnb-lejligheden i Innsbruck, ville jeg lade Kia’ens batteri før hjemturen. Der findes en Tesla-ladestation på et hotel centralt i byen, og den amerikanske virksomhed har jo åbnet sine ladere for andre maerker, så der kørte jeg hen. Der var en ledig stander, og jeg brugte 12 minutter på opdatere min profil hos Tesla og oprette og godkende betalingsform. App’en skulle også opdateres, men så var jeg klar til at lade. Og fandt så ud af, at Tesla i Innsbruck kun tillader ladning af biler fra... Tesla.
Det kunne jeg selvfølgelig have undersøgt inden, jeg kørte til hotellet, men sådan er bilferie i elbil: Selve bilen er udramatisk og behagelig at køre langt i, men du skal vaere mobiltelefonfetichist eller medbringe én for at nå frem til målet.