MINI-MAGI FRA JCW
John Cooper Works slog dørene op i 2002. Michael Cooper besluttede at navngive sit firma efter sin far, der stod bag udviklingen af den oprindelige Mini Cooper. Tanken var at saelge opgraderingssaet til sin fars kreationer. I 2007 opkøbte BMW rettighederne, og senere hele firmaet.
BMW er lykkedes med at kombinere modebil med byggekvalitet. Denne Mini JCW, som vi også har lånt fra Lysdahl Simonsen, føles som et hermetisk forseglet rumskib. Eksemplaret er fra 3. generation af Mini (F56), og føles langt mere vellavet end både Abarth og Mito. Det gaelder både kvaliteten af materialerne inde i bilerne, såvel som den udtalte støjsvaghed, der opleves på vejen. Bilen virker som støbt i et stykke. Når du lukker døren, er du forseglet fra omverdenen.
Indeni er der de klassiske referencer til den originale Mini, såsom den runde konsol i midten, der førhen husede speedometeret. Det er en mere voksen bil end de tidligere generationer, men haekspoileren og luftindtaget i kølerhjelmen giver et uopdragent twist. Lige som større tyske biler er den et ideelt motorvejsmissil. Den går uden brok fra 0-100 km/t på imponerende 6,1 sek., og er stadig tyst og behagelig ved høj fart.
Men tro ikke et sekund, at en Mini JCW er skabt til kun at vaere en trendy pendlerbil for mellemledersegmentet. Motoren er BMW’S 2.0-liters twinscroll turbomotor, B48. En motor der, i modsaetning til den tidligere 1,6’er, ikke har noget med Psa-koncernen at gøre. Samme motor kan du finde i blandt andre BMW serie 1, 2, 3, 4 samt i BMW Z4 og den nye Toyota Supra. En god udskiftning, da den ikke lider af samme udfordringer med krumtaplejerne, som plagede forhenvaerende
Mini’er med Peugeotmotor.
Den tyske knytnaeve taesker 231 hk og 320 Nm moment ned til forhjulene gennem en 8-trins steptronic automatgearkasse. Et selvsikkert stik med højre fod smider dig direkte i andet gear, hvorefter udstødningsrøret kvitterer med et raspende hvaes fra en anden verden, lige meget om du er i Sport- eller Eco-mode. Bilen her er fra 2018, hvilket er det sidste, år inden de begyndte at bygge partikelfiltre på modellen, der desvaerre påvirker lyden.
Manuelt gear findes også til John Cooper Works, men det øger 0-100-tiden med 0,2 sekunder. Til gengaeld får du køreglaede igennem en mere involverende køretur. Uagtet gearkasse føles den tyske brite hurtig og barsk.
I svingene føles JCW lige så iskold og gennemarbejdet som en praecisionsrobot, der opererer et maskingevaer. Styretøjet er skarpt, og undervognen følger trofast med. Du vaelger bare, hvor hurtigt du vil køre, og peger rattet i en passende retning. Bilen kan køres latterligt hurtigt, uden man får sved på panden. Perfekt til en trackday, hvor man langsomt piller millisekunder at sin tid. •