HELDET FØLGER DE TOSSEDE
På siden af Mito Quadrifoglio sidder en uskyldig firkløver, kaldet Quadrifoglio på italiensk. Kløveren, der oprindeligt skulle give held i racerløb, bliver brugt på Alfa Romeo’s topmodeller. Og det er ikke bare pynt. Alfa Romeo Giulia Quadrifoglio har en lille Ferrari-motor under hjelmen. Der putter forventninger i den grønne lykkeamulet.
Vore Mito har en 6-trins manuel frem for Alfa’s TCT dobbeltkoblingsgearkasse. Sidstnaevnte har desvaerre ry for at vaere dyr at reparere, hvis noget skulle gå i stykker. Heldigvis tegner diverse online Alfa-fora et billede af, at det sjaeldent sker.
Bilen fik ikke Giulietta QV’S fantastiske 4-cylindrede 1,75-liters motor, men må nøjes med den 1,4-liters Multiair turbomotor, som er lånt fra Fiat, og som i Mito QV leverer 170 hk og 250 Nm ved 2500 o/min. Derudover forsvarer bilen sit Qv-logo med et elektronisk spaerredifferentiale, som modvirker understyring i svingene – og det virker. Bilen suger sig fast hele vejen rundt, men virker stadig faretruende, som om du altid er lige ved at traede over graensen. Det er kombineret med gammeldags turbotøven, der ikke spolerer oplevelsen, men tilføjer til morskaben. Bilen er kompetent, men føles uregerlig.
Det er en bil, der trodsigt modsaetter sig at blive kørt anstaendigt. Den går nemt ud, den spjaetter nervøst ved det mindste pust på speederen, og rattet sidder i vejen for speedometeret, så du kun kan se tallene over 60 km/t.
Bilen føles utilpas i det såkaldte “Neutral”-mode. Saet derfor altid bilen i Dynamic-mode – det andet er kun til benzinøkonomi.
Når den endelig får lov at vaere sig selv, er det ikke laengere kun
Alfa’en, som ikke har lyst til at køre langsomt.
Styretøjet strammes op, momentet haeves og lydsporet fra Ragazzon-udstødningen blaeser ind gennem hver eneste spraekke i bilen. På nuvaerende tidspunkt er det svaert at føle sig mere selvsikker. Isaer hvis du har købt bilen med Alfa’s brune laedersaeder, da de får saederne i biler til den tidobbelte pris til at ligne IKEA klapstole.
Resten af Mito’s interiør er en smule kedeligt og teknologifattigt, men udenpå bliver designet bedre og bedre, jo taettere på du kommer. Der er smukke vinkler og detaljer overalt, hvor man kigger. Det er et utraditionelt design–sprog, som tager tid at vaerdsaette.
På en racerbane ville den få smaek af de to andre testbiler, og i kabinen føles den billigere og mere skrøbelig end de to konkurrenter. Men det bliver ikke meget sjovere at køre bil end i Mito QV. Og så koster den 220.000 kr. mindre end vores test-abarth, og 390.000 kr. mindre end Mini JCW. •
“STYRETØJET STRAMMES OP, OG LYDSPORET FRA RAGAZZON-UDSTØDNINGEN BLAESER IND GENNEM HVER ENESTE SPRAEKKE I BILEN.”