The missing link
I 1993 etablerede Ferrari en maerkeserie kaldet 348 Challenge, som kørte i flere lande i Europa. Samme år praesenterede Ferrari en specialvariant på kun 50 gadebiler, kaldet 348 GT Competizione, som var en gadevariant af baneraceren. Alle var de med coupé-karrosseri.
Da 348 blev afløst af Ferrari 355 i 1994, overgik Ferrari’s maerkeracerserie til F355 Challenge, og mod slutningen af modellens livscyklus praesenterede Ferrari en F355 Limited Edition Fiorano, som var en gadevariant af challenge-bilen men som åben bil – hos Ferrari kaldet Spider. Også den blev produceret i begraenset antal men dog på 104 biler.
Racerserien Ferrari Challenge var således etableret, da F355 blev afløst af 360 Modena i 2000. Igen blev der en lavet en gadevariant af Challenge-bilen, denne gang kaldet Challenge Stradale. Den kom først i 2003, og som forgaengeren var den med til at booste salget af modellen. Denne gang blev det til 1.288 Challenge Stradale-biler – men kun som coupé – frem til 2004, hvor Ferrari 360 Modena blev afløst af Ferrari F430.
På samme måde kom F430 mod slutningen af modellens livscyklus i 2013 i en baneorienteret gadevariant kaldet F430 Scuderia, og denne kom året efter i den åbne Spider-udgave kaldet Scuderia Spider 16M.
Således også med efterfølgeren til denne, Ferrari 458 Italia, der kom i 2009. Den baneorienterede gadebil kaldet Ferrari 458 Speciale kom i 2013, og året efter kom den åbne udgave kaldet Ferrari 458 Speciale Aperta.
Ferrari har således en tradition for at lave baneorienterende gadevarianter af sine åbne V8’ere, men 360 Challenge Stradale mangler i Spider-udgaven – indtil nu.
almindelige 360 Spider, fordi der er gulvtaeppe på. Men Cs’eren har ikke gulvtaeppe. For at spare vaegt er gulvet rå metalplade, og den passer ikke fra coupé-udgaven. Det gør den til gengaeld fra en F430 Scuderia 16M.
En vaesentlig del af en Challenge Stradale i forhold til en standard coupé er en vaegtbesparelse på godt 100 kg. Den tilskrives primaert øget anvendelse af kulfiber – isaer i kabinen. Ombygningen ses tydelig på dørsiderne, hvor Cs’en har sit helt eget design med egne dørhåndtag. Hvad man ikke ser er, at dørbeklaedningen adskiller sig så meget, at kabinens frontpanel også er tilpasset
Kaleche-systemet afføder til gengaeld et par andre udfordringer i kabinen. Challenge Stradale har sin egen midterkonsol, som kan flyttes over i Spider’en. Men midterkonsollen har ikke plads til de kontakter, der bruges til betjening af det elstyrede tag.
Samme udfordring gaelder instrumenterne. Cs-varianten har den ikoniske gule omdrejningstaeller, men bortset fra farver og en anden typografi på de sekundaere instrumenter ser instrumenterne ud til at vaere bygget i samme hus som standard-360’eren.
Det er de også, og de kan således flyttes direkte over, men Spider’en har et par specielle kontrollamper tilknyttet det elbetjente tag, og de er selvfølgelig ikke i Cs-variantens instrumenter. Også her måtte der en lille ombygning til, som affødte en programmeringsudfordring eksempelvis med styreenheden. Dem er der i øvrigt en del af – både til styring af motor og gearkasse.
Motoren i Challenge Stradale er den samme som i standardvarianten af 360, Cs-varianten har 25 hk ekstra, som skyldes nyt indsugningssystem og en omprogrammering af motorens styreenhed. Udstødningssystemet er også specielt, men sportsudstødningen på Cs-varianten kunne købes som ekstraudstyr til de øvrige varianter.
Spider’en fik både motor og gearkasse fra CS inklusive en mindre renovering af motoren.
Ombygningen fra almindelig Spider til CS kunne vaere gjort med indkøbte dele, men ifølge Scott ville det vaere blevet betydeligt dyrere end ved at ved at købe de to biler og bytte delene over. Mange af delene er ikke i produktion laengere, hvorfor brugte dele kan stige enormt i pris.
Eksempelvis koster de specielle kulfiberforstole op imod 150.000 kr. stykket – hvis man kan finde dem. Det kan fabrikken til gengaeld med bremserne, men de koster stadig op imod 200.0000 kr. for et komplet saet. Faelgene er fra BBS, og de fås stadig for omkring 10.000 kr. stykket, men de 20 titanium bolte, der hører til, løber op i 20.000 kr.
Alt dette fulgte med donorbilerne, som Michael altså måtte købe oveni den 360 Spider, som fik glaede af delene. I alt løb projektet op i cirka 1,7 mio. kr. Om bilen også har den vaerdi i dag er uvist. Unikke Ferrari’er har det med at stige hurtigt i vaerdi, og Michaels 360 Challenge Stradale Spider er den eneste i verden. Omvendt er den ikke original, hvilket normalt reducerer vaerdien af en Ferrari.
For Michael er den imidlertid alle pengene vaerd. Han har en forkaerlighed for 360-modellerne, han ejer adskillige unikke varianter af modellen, og nu er han den eneste i verden, der kan nyde den fantastiske motorlyd fra en 360 Challenge Stradale helt uden filter.
“Kalechen afføder en udfordring i kabinen: Challenge Stradale har sin egen midterkonsol, og den har ikke plads til kontakterne til kaleche-systemet.”