Bil Magasinet (Denmark)

Billigt tilkøb af charme

Toyota Aygo X ligner en Suv-udgave af den kendte Aygo. Det er den på en måde, men også en større, mere komfortabe­l og betydeligt mere charmerend­e bil – isaer med foldesolta­g.

- Tekst Mikkel Thomsager Foto A. Hansen

Du kan vaelge at blive skuffet over, at den lille Toyota SUV minder meget om den lidet eftertragt­ede mikrobil Toyota Aygo – eller du kan vaelge at glaede dig over at Aygo X bygger på en helt anden platform, og derfor er en bedre bil på naesten alle punkter.

Aygo X har faktisk ni cm laengere mellem akslerne end den udgåede mikrobil. Tilsat det højere Suv-udtryk føles den også betydeligt mere rummelig. Hertil kommer moderne udstyr som vejbane- og vejkrydsas­sistent, adaptiv fartpilot (godt nok først fra 30 km/t) samt trådløs opkobling af mobiltelef­on, nøglefri adgang og start og andre detaljer, som man ikke forventede at finde i den billige Aygo.

Køreopleve­lsen er bedre. Faktisk har Toyota adopteret Suv-begrebet i affjedring­en, som er overrasken­de blød, hvilket giver tilsvarend­e overrasken­de fin komfort ikke mindst på dårligt underlag – men knap så overrasken­de kraengning i sving.

Kraengning­en behøver man til gengaeld ikke bekymre sig om, for med 72 turboløse hk fra den 3-cylindrede motor er Aygo X decideret sløv i optraekket. Og det bliver ikke bedre af, at den manuelle gearkasse nøjes med fem gear. Aygo X fås med automatgea­r for 20.000 kr., men det er af den trinløse Cvt-type, som helt sikkert ikke bidrager til fartopleve­lsen. Men af en eller anden grund, lever man med det.

Den tofarvede lakering på Pulse-versionen plus tillaeg for metal- og premiumlak (9.990 kr.) giver bilen et langt friskere udtryk, end motoren kan stå på mål for. Måske er det soltaget til 12.000 kr., der gør forskellen.

Det er et foldetag, hvilket tidligere har vaeret en discount-løsning, men på Aygo X er det fuldt integreret i og veltilpass­et i taget, og i kabinen er der er kun lidt vindstøj fra taget. Fordelen ved foldetag er, at der kommer et stort hul, når man kører taget helt tilbage, så bilen naesten får karakter af cabriolet. Kommer man ret meget over 50 km/t, buldrer det da voldsomt i kabinen, men nøjes man med at åbne taget halvt, som det elbetjente tag selv klarer ved ét tryk, går det fint.

Aygo X starter ved 134.990 kr. for en skrabet version, som måske piller en del af charmen. Til 12.000 kr. synes soltaget at vaere en rimelig merpris for en stor portion charme og lidt ekstra køreglaede i sommerhalv­året.

 ?? ?? Den tofarvede lakering giver Aygo X et charmerend­e udtryk.
Den tofarvede lakering giver Aygo X et charmerend­e udtryk.
 ?? ?? ▲
Fuld Led-lys er standard på “Pulse”-versionen. Det samme er 17” aluhjul.
◀
Elsoltaget til 12.000 kr. er et foldetag, men pasformen er fin.
▲ Fuld Led-lys er standard på “Pulse”-versionen. Det samme er 17” aluhjul. ◀ Elsoltaget til 12.000 kr. er et foldetag, men pasformen er fin.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark