Alt andet end en klassisk englænder
En helt ny generation af Mini’s forvoksede Countryman er landet til første prøvetur i Portugal. Det mest interessant med danske briller er den fuldelektriske variant, såvel som et helt nyt syn på tradition.
Traditionen blev for første gang brudt, dengang BMW tog fat om tøjlerne hos Rover og overtog produktionen af en helt ny generation af Mini. Den lille Mr. Bean-bil var endegyldigt ændret efter 41 år i produktion, men det var ikke nødvendigvis en dårlig ting – sikkerhed, ekstraudstyr og mekanik fik en gevaldig overhaling, mens den lille hatchback havde beholdt sit ikoniske design.
Gennem tiden har det engelske mærke vokset sig længere og længere væk fra udgangspunktet, og den nye generation af Mini Countryman er et eksempel på, at det ikke behøver at være en dårlig ting.
Eksempelvis kommer Mini Countryman nu som en velfungerende elbil. Den deler teknikken med søsterbilen, BMW ix2, (læs mere på side 33) hvilket betyder, at den kommer i varianter med både én og to motorer. Førstnævnte har 204 hk på forhjulene og kan køre 462 km på en opladning, og mens den med to motorer kun kan klare 432 km på en opladning, når den til 100 km/t på 5,6 sek. takket været 313 hk, der sendes ud til alle fire hjul.
Alle biler oplader med maks. 130 kw, hvilket lyder langsomt, men tidligere erfaring med BMW ix1, der kører på samme platform og teknik, viser, at gennemsnitshastigheden forbliver høj, og derved er ladestoppene korte.
Ét kig udefra afslører, at Mini ikke har givet afkald på den designmæssige forbindelse til forfaderen. De klassiske runde lygter har fået et tryk fra hver side, så de nu er mere kantede, og flere andre steder er kanterne blevet skarpere, men Countryman har ikke mistet sine proportioner, og de detaljer, der kendetegner en Mini, er stadigvæk bevaret.
Ét eksempel er baglygterne, der stadigvæk viser det engelske flag, men hvor
Bil Magasinet var inviteret til et fællesarrangement med BMW, Mini og BMW’S motorcykelafdeling i Cascais, Portugal.
grafikken nu kan ændres ved at justere en række af Led-lys i baglygten.
Countryman er desuden vokset siden sidste generation. Den er blevet 6 cm højere og næsten 14 cm længere, hvilket også afspejles i interiøret. Med den ekstra størrelse er bagagerummet vokset med 10 liter, men måske mere væsentligt er området omkring føreren blevet mere luftigt. Pladsen er generelt fornuftig for både for- og bagsæderne, og bagagerummet på 460 liter er mere end rigeligt til de fleste.
Designopdateringerne fortsætter også indendørs, hvor et helt nyt interiør giver gode indtryk, og som overordnet set følger samme opskrift som de fleste tidligere Mini’er. Her er et fladt instrumentbord, der strækker sig på tværs af hele bilen, kun afbrudt af ting som rat, skærm og luftdyser. Tidligere sad instrumenterne på ratstammen, men i dag er de erstattet af kabinens måske ene
ste uheldige punkt: Et headup-display af den gammeldags, jetjager-agtige sigtekorns-type, der både ser klodset ud, og er klodset at se ud af. Heldigvis viser Countryman også information på skærmen i midten.
Den store, runde skærm i midten, der er ét af Mini’s kendetegn, er af OLED-TYpen, så farverne står flot, hvilket giver pote, når man bruger den indbyggede app-store, som Mini’s nye biler bliver udstyret med fremadrettet: Her er både spil, streaming og musikprogrammer som Spotify og Netflix, og man kan endda forbinde en controller med Bluetooth, hvis man skulle begynde at kede sig under ladestop eller lignende.
På instrumentbordet og i sæderne er brugt et flot vævet tekstil, der angiveligt skulle være lavet af genbrugsmaterialer. Det bliver aldrig blød plast eller læder, men det er ment pænt, når jeg siger, at det ikke føles som genbrugte tæpper og garn, selv om det i princippet er det.
Det lidt grove væv betyder også, at Mini kan lyse stemningslys igennem det, frem for at have skjulte Led-bånd rundt omkring i kabinen.
Det er først, når man begynder at køre i Countryman, at man føler, at Mini’ske arv er en smule misfortolket. Den store, runde skærm huser også de syv forskellige kørestilsprogrammer, som hovedsageligt ændrer på speederrespons, falsk motorlyd og styretøjsvægtning. Her er en Zen-agtig indstilling, hvor fuglene kvidrer mere energisk, hvis du giver “gas”, eller en såkaldt “Timeless”-indstilling, hvor speedometerets skrifttype har bogstaver med fødder, og hvor motorlyden forsøger at efterligne en gammel Mini.
Til Countryman er et specielt “Trail mode”, der viser krængning og kompas. Det mest sportslige program hedder “Go-kart Mode”, og vælger du det, annonceres det i bilen med et muntert “Woohoo!”, inden kabinens lamper lyser rødt, og speederen åbner for et væld af Star Wars-lyde. Der er masser af sjov i den måde at køre bil på, og de spøjse lydeffekter tilfører en fartfornemmelse, men det er måske det længste, man kan komme fra den rendyrkede køreglæde, som både de gamle Rover-mini’er og de tidlige Bmw-mini’er dyrkede.
“Saving Grace” for Countryman er, at den er sat sportsligt op, og at den faktisk er forbavsende sjov at kaste rundt på de snoede bjergveje i området omkring Cascais, hvor bilen testes. Man mærker den ekstra frihøjde og det højere tyngdepunkt, som Suv-opbygningen medfører, men selv om karrossen krænger en smule, reagerer Countryman fint på diverse input.
Sammenlignet med søsterbilen fra BMW har Mini strammet ting som bøsninger og dæmpere, og selv om der ikke fås samme adaptive undervogn til Countryman, som der fås til ix2, så formår Mini at være mere adræt, forbundet og livlig på de snoede veje. Hvis diverse katastrofesystemer slås fra, og hvis man har lidt vilje, tillader firehjulstrækket også små svirp med bagenden, både når man går på “gassen”, og når man slipper den.
På komfortsiden koster manglen på adaptive dæmpere og den hårdere opsætning dyrt. Over de bumlede, dårligt vedligeholdte veje, som bjergene omkring Cascais byder på, får rygsøjlen flere slag end nødvendigt. Den afstivede undervogn larmer også mere, og blandt andet de hårdere bøsninger sender mere lyd fra vejoverfladen til kabinen. Det er den største gene, når Countryman køres med alt over 60 km/t – det er dog langt fra en ubehagelig oplevelse, den er bare ikke helt så raffineret som i andre SUV’ER på samme størrelse.
Prisen er sidste punkt, der taler for den forvoksede englænder. Mini Countryman på el starter på 384.685 kr. for basisversionen af den svageste, såkaldte E-variant, men hvis du vil have den velfungerende adaptive fartpilot og tilhørende vognbaneassistent, skal du af med knap 444.966 kr. Den firehjulstrukne variant starter fra 431.685 kr., men med samme gode udstyrsniveau skal man op i 514.332 kr.
Fra siden kan det sagtens ses, at SUV’EN er vokset gevaldigt i længden siden sidste generation.
MINI COUNTRYMAN SE ALL4 FAVOURED TRIM XL
Pris 532.927 kr. | Opbygning SUV, 64,8 kwh, forhjulstræk
Motor 2 x el | Ydelse 313 hk, 494 Nm | Topfart 180 km/t
0-100 km/t 5,6 sek. | Rækkevidde (WLTP) 432 km | Årlig afgift 780 kr. Mål (L/B/H) 443/ 184/ 166 cm | Vægt/last/påhæng 2.075/495/ 1.200 kg Bagagerum 460-1.450 liter | Dæk 245/40R20 | Lanceres i DK Maj
Vi synes
En skarp pris, meget fin interiørkvalitet og en afprøvet og funktionel drivline gør, at Countryman sagtens kan få en god start i Danmark.