MIT PIEMONTE
VI KØBTE FOR TI ÅR SIDEN ET HUS i det bakkede område i Bormidadalen, som er blevet vores andet hjem, og som vi besøger på alle årstider – også under coronaepidemien har vi besøgt området. Vi har kun halvanden time op i sneen om vinteren, og foråret banker tidligere på døren her, mens efteråret er et rent gastronomisk mirakel af hasselnødder, trøfler og kvalitetsgrøntsager. Canelli ligger midt mellem Asti og Alba omgivet af bakker, hvor der dyrkes vin, bl.a. moscato, som området er meget kendt for. De bedste moscatovine kommer fra Canelli. Det er også byen, hvor den italienske spumante blev til for ca. 150 år siden. Byen rummer en raekke historiske kaeldre fyldt med spumante og er i dag en del af Unesco World Heritage. Vinhusene er bestemt et besøg vaerd. Kontakt turistbureauet for at høre, hvilke der er åbne for besøg, men gør det dagen før. Jeg har flere gange besøgt Contratto, og deres kaeldre er fantastisk smukke. Huset rummer en spaendende historie, og de laver nogle virkelig gode spumanter og ikke mindst vermouther. ACQUI TERME er en gammel romersk badeby med termiske bade og varme kilder. Midt i byen ligger La Bollente – en fontaene med 75 grader varmt vand. Mange lokale kommer og henter vandet enten til at drikke eller vaske sig i, da det skulle vaere rigtig godt mod bl.a. hudproblemer. Byen er utrolig hyggelig med mange torve, smukke bygninger, gode vinbarer og ikke mindst supergode restauranter. For et besøg i Piemonte handler først og fremmest om mad og vin. De laver fantastisk god mad, og man bliver maet og lidt til. For en dansker kan maengderne godt vaere lidt overvaeldende. Det er langtfra alle steder, de har menukort. Typisk har man dagens menu med valgmuligheder, og andre steder kommer maden ind i en lind strøm, uden at man rigtig ved, hvad man skal have. Lidt ligesom når man er på besøg hos gode venner. Og det er lige praecis den atmosfaere, der er på mange af de små lokale
Piemonte i Nordvestitalien er en rejse vaerd – isaer når coronaen slipper sit tag. Alt om Mads Gitte Heidi Rasmussens andet hjem ligger i det bakkede område mellem Canelli og Acqui Terme med udsigt til skov og vinmarker i Bormidadalen med små snedaekkede toppe i det fjerne i vinterhalvåret. Her er hendes egen guide til en af Italiens mest interessante gastronomidestinationer – med masser af vin, trøfler og hassel- og valnødder i verdensklasse. restauranter i området. De er hyggelige og familiaere og har en stor kaerlighed til råvarerne.
I Piemonte følger man årstiderne og bruger primaert de lokale råvarer, der er i saeson. Et typisk måltid består af fire-fem forskellige små antipasti. Det kan vaere tynde skiver af forskellige lokale pølser og skinker, russisk salat, der består af kartofler, grøntsager, aeg og cornichon, flan med årstidens grøntsager og ostesauce, carne cruda (tatar), carpaccio, vitello tonnato, bagte peberfrugter med tun eller ansjos, crepe med fyld eller taerte.
Primi er typisk forskellige slags pastaer med lige så forskellige saucer. Der er naesten altid hjemmelavede agnolotti på menuen. Agnolotti er små fyldte pastaer a la ravioli, som på aegte piemontesisk manér serveres med salviesmør. Supersimpel gudespise. En anden typisk piemontesisk pasta er tajarin, en tynd aegbaseret båndpasta, som serveres med ragu (kødsauce) eller smørstegte karljohansvampe i saeson. Secondi – hovedretten – er meget ofte noget langtidsstegt braiseret kød, brasato al barbera, stegt lam, farseret kanin eller perlehøne serveret med ovnstegte kartofler og lidt dampede grøntsager. Tilbehøret er i reglen lidt, men godt.
Måltidet sluttes af med lidt ost eller en dessert, nogle gange begge dele. Man bør i al fald smage deres gode oste som robiola (gedeost fra Roccaverano), castelmagno og toma piemontese. De smager forrygende.
Dolce – det kan godt vaere, du er maet og lidt til, men man kan ikke springe desserten over. Den kan bestå af panna cotta, bagte ferskner med knuste amaretti, frugt i moscato, bunet (minder lidt om vores budding), semi freddo al torrone (is med nougat) eller nøddekage – og måske et glas lokal grappa til at saette gang i fordøjelsen.
Et sådant måltid koster typisk 35-40 euro + vin. Men modsat herhjemme laegger restauranterne ikke saerlig meget oven i indkøbsprisen på vinene, så man får rigtig meget vin for pengene. En rigtig god barbera ligger fra 15-20 euro for en flaske, typisk 5 euro mere end hos vinbonden.
Italienerne er meget stolte af deres produkter, og det gaelder alt fra hjemmedyrkede tomater, marmelader, pestoer, pølser, skinker og ristede nødder til vine. Vinbønderne åbner gerne døren og inviterer inden for til smagning, men man bør skrive/ringe og booke tid i forvejen. Det er meget få, der holder åbent, og hvor man bare kan kigge forbi. Men når man så har skrevet og spurgt, om man må komme forbi og smage/købe vine, får man den helt store tur. Der er virkelig gjort noget ud af det, og de bruger nemt halvanden til to timer på ens besøg. Nogle vinbønder tager betaling for smagningen, hvilket er meget forståeligt, men køber man nogle kasser af deres vine, er det ofte gratis. Sammen med de mange forskellige vine diskes der ofte op med forskellige pølser, skinke, oste, grissini og nødder. Og når man når til smagningen af de søde vine, kommer der også ofte lige et par af de gode piemontesiske kager på bordet som fx amaretti morbidi, baci di dama eller brutti ma buoni. De er utrolig stolte af deres produkter og enormt dedikerede. Op til jul er her også konfekt af tørrede frugter overtrukket med chokolade. Køb dem med hjem til gaver.
Der er rigtig mange supergode vinproducenter i vores område. De laver nogle skønne alta langa, som er en mousserende vin lavet på pinot nero og chardonnay efter champagnemetoden. Arneis er en virkelig god hvidvin, sprød og frisk. Pinot nero har flere gange vundet store priser og fået tre glas i vinguiden Gambero Rosso, og så er der de skønneste barbera d’asti-vine, lige fra de unge, frugtige barberaer til kraftige og fyldige nizza/barbera superiore, laekre moscatoer med en forfriskende sødme og ikke mindst den meget søde dessertvin moscato passito. Og så har vi faktisk Italiens første økologiske vinproducent, Torelli, meget taet på
vores hus, og han laver nogle skønne vine, som vi holder meget af. DE ELSKER AT FESTE i Piemonte og fejre alt muligt. I byerne omkring os holder de en polentafest, Sagra del Polentone. På torvet står der en kaempe kobbergryde med polenta, som de rører i hele formiddagen. Der er samtidig marked, underholdning og musik, og alle i området samles og spiser polenta med salsiccia og ragu til frokost, som selvfølgelig skylles ned med lokal vin.
I april arrangerer Slow Food Giro del Nizza, hvor ca. 30 forskellige vinproducenter i området åbner deres kaeldre. Man begynder på enotecaet i Nizza Monferrato, hvor man mod betaling får udleveret et vinglas i en mulepose samt et kort over de forskellige kaeldre, og så tager man fra sted til sted og smager deres vine samt en masse forskellig lokal mad. Man har samtidig rig mulighed for at få fyldt vinkaelderen op.
I maj er der Barbera-festival i Nizza Monferrato. I en stor hal midt på torvet har man mulighed for at smage områdets mange skønne vine. Rundt i byen er der boder med mad og vin samt musik og underholdning.
I september er der store fester i Asti, Palio di Asti, sagre og Douja D’or. I forbindelse med Il Palio di Asti, som er hestevaeddeløb, er der middelalderoptog gennem byen, hvilket er utrolig flot og imponerende. Weekenden efter holdes der Il festival delle sagra med tivoli, marked og mad ved langborde, og samtidig kåres Italiens bedste vine ifm. Douja D’or.
Man kan altid kontakte turistbureauerne og høre, hvad der sker i området, mens man er der, men tjek også astiturismo.it.
Der er tre store madfestivaler i Piemonte, som er et must for enhver madelsker: ostefestivalen i Bra og Terra Madre Salone del Gusto i Torino – disse afholdes hvert andet år – samt den internationale trøffelfestival i Alba. I år har festivalerne vaeret betydelig mindre på grund af corona. Mange er blevet aflyst.
Terra Madre Salone del Gusto er en af verdens største mad- og vinfestivaler og er virkelig et besøg vaerd. Terra Madre betyder moder Jord, og gusto smag. Festivalen arrangeres af Slow Food-organisationen, og her får man et godt indblik i, hvad Italien og de forskellige regioner hver isaer har at byde på. Der er masser af smagsprøver og rig mulighed for at få fyldt kufferten helt op med de skønneste laekkerier. Der er så mange fantastiske specialiteter lavet med omtanke og kaerlighed, og det er naesten umuligt at vaelge, hvad man skal have med hjem.
Bra ligger lidt syd for Alba og er hovedsaede for organisationen Slow Food, og hvert andet år afholdes der en stor ostefestival, hvor man fejrer de italienske oste i alle afskygninger med ostemarked, ostesmagninger og en raekke spaendende foredrag og events. Ostefestivalen er bestemt et besøg vaerd, hvis man ligesom jeg holder af ost, og samtidig er Bra en smuk og hyggelig by. PIEMONTE ER KENDT FOR en af verdens dyreste råvarer, nemlig den hvide trøffel, og dette fejres hvert år med en festival i Alba, Fiera Internazionale Tartufo Bianco D’Alba. Festivalen straekker sig over seks weekender mellem oktober og november, hvor man kan se og købe de knoldede guldklumper og smage et stort udvalg af italienske madprodukter samt vine. Mange af specialiteterne er krydret med trøffel, så der er rig mulighed for at købe trøffelmayo, trøffelolie, trøffeltapenade osv. med hjem.
Har du muligheden, så køb en lille trøffel, pak den ind i et stykke køkkenrulle, og kom den i et syltetøjsglas. Opbevar den i køleskabet i svaleskuffen, skift køkkenrulle hver dag, og nyd trøflen inden for en uge. Mine trøffelfavoritter er tajarin vendt i smeltet smør og revet parmesan og serveret med masser af trøffel i papirtynde flager eller carne cruda, som er håndhakket mørt kalvekød rørt med lidt olivenolie, citronsaft, salt og friskkvaernet peber og serveret med masser af trøffel og parmesan i flager. Når man er i Piemonte om efteråret, vil man ofte på markederne i de lidt større byer kunne købe trøfler – både hvide og sorte. Eller spørg der, hvor du bor. De kender med garanti en trøffeljaeger.
Piemonte er også kendt for sine hasselnødder, nougat og nøddecreme. Verdens bedste hasselnødder kommer fra Piemonte. De ristes og afskalles straks efter høst og vakuumpakkes. De dufter og har en intens nøddesmag ift. almindelige hasselnødder, og så er de staerkt vanedannende. Jeg spiser dem som snack, kommer dem i salater og bruger dem i retter med fisk, kylling, pasta og grøntsager og selvfølgelig til desserter og kager. Hasselnøddeis er det bedste, der findes.