DEN LYSTSTYREDE FORBRUGER
Jeg har altid vaeret meget lyststyret, og det afspejler sig saerligt i mit forhold til mad. Astrologikyndige vil sige, at jeg er en typisk tyr, en livsnyder, der navigerer efter nydelse og laegger vaegt på kvalitet. Det gode liv, kan man sige. Det afspejler sig bl.a. i mit tårnhøje madbudget. Hjemme hos os er der ingen leverpostej – altså i overført betydning, for leverpostej har vi fryseren fuld af, min svigerfar er tidligere slagter og laver en faenomenal leverpostej helt fra bunden, som vi altid har på lager. Men leverpostej forstået som det hverdagsagtige, grå og kedelige måltid. Et måltid, der kun tjener det formål, at det skal maette. Jeg laegger kaerlighed i hvert eneste måltid, og jeg ved, at laekker mad sagtens kan vaere simpel. Frisk pasta vendt i en hjemmelavet pesto, lavet af de urter, vi gror i altankassen, den hårde ost, vi altid har i køleskabet, en håndfuld nødder og noget god olie. En simpel omelet på et par aeg, med samme gode ost revet i og en håndfuld spinat.
Et af mine favoritsteder i København er uden tvivl Torvehallerne, hvor jeg hos Omegn og Venner ynder at købe den draenede yoghurt fra Søtoftes Gårdmejeri, der efter sigende også er René Redzepis favorit. Omegns paté en croûte er en ny afhaengighed. Hos Ma Poule køber jeg 50-%-cremefraiche fra et mejeri i Normandiet, der har specialiseret sig i netop dét og ikke laver andet. Årstidskefir fra Christiansfeld Mejeri hos Arla Unika kommer også ofte med hjem. Og for tiden kan jeg ikke gå forbi fiskestaderne uden at købe stenbiderrogn.
Det er et meget privilegeret forhold til mad og kvalitet, det er jeg meget bevidst om. Derfor gør det også stort indtryk på mig, når kok Emilie Qvist Kjaergaard i vores tema om kokketalenter direkte siger, at hun vil have danskerne til at holde op med at spise, hvad de har lyst til. Vi skal i stedet spise, hvad der er i saeson og tilgaengeligt der, hvor vi befinder os i verden. Udsigten til en meget ensformig kost kan godt virke afskraekkende på én som mig, men som hun pointerer, kan det gøre glaeden ved saesonskifte så meget større. Idéen om at leve i taettere forbindelse med jorden og naturen virker til gengaeld tillokkende på mig og som et tiltraengt temposkifte i vores klimabelastede verden. Det var jo sådan, vi oprindeligt levede, inden nogen fik den idé at flyve råvarer jorden rundt på daglig basis.
Og i modsaetning til tidligere tider har vi i dag en bedre infrastruktur i vores lille land, så vi ikke behøver leve af, hvad vi selv kan dyrke i vores lille køkkenhave. Og gastronomisk evolution har bragt os ting som mikrogrønt, vertikale farme og steder som Funga Farm, der har dygtiggjort sig i at dyrke svampe, urter og spirer af høj kvalitet under kontrollerede forhold, der gør dem stortset upåvirkelige af naturens luner og saesonernes skiften. Og med dét in mente kan vi måske godt holde ud at vaere begraenset til de råvarer, naturen omkring os bibringer. Jeg vil i hvert fald øge min opmaerksomhed på saesonernes skiften og de fantastiske råvarer, der er tilgaengelige lige nu.