ENGELSK LANDIDYL I LILLE SKENSVED

Formklippede buske, symmetri og stramt designede havegange. Oplev Gina Caspersens svar på et engelsk haveeventyr.

Det var barndommens kaerlighed til blomster og havearbejde samt en masse laesning om klassisk engelsk havedesign, der blev startskuddet til Gina Caspersens haveeventyr. Hendes 1400 m² store villahave, som ligger i et parcelhuskvarter i Lille Skensved på Østsjaelland, rummer en overflod af hvide blomstrende hortensiaer i sorten ‘Annabelle’ og skarpt klippede haekke i lige linjer i klassisk engelsk stil. Oprindeligt var haven en flad pløjemark efter byggeriet af hendes nye hus i 2004. Men i efteråret samme år gik hun i gang med at forvandle matriklen til sin drømmehave.

– Det hvide hus er bygget efter en stram symmetri, og det samme går igen i haven, siger Gina, som kastede sig ud i haveprojektet uden nogen former for erfaring.

Det første, der blev etableret, var haekkene omkring grunden. Haven ligger højt, og det blaeser en del, så godt med lae var vigtigt. Da de ydre rammer var på plads, var det de smukke bede, der løber på en akse fra husets midte til ned i bunden af haven, der blev anlagt. Her vokser kuglebuksbom og opstammede pilebladet paere, hvoriblandt Gina har afprøvet mange forskellige stauder for at finde de helt rigtige. Kugleformen bliver gentaget i tidselkuglerne samt i haven om foråret, som er fuld af tulipaner.

For at danne rum omkring husets store sydvendte terrasse, der er opdelt i et overdaekket lounge- og et spiseområde, er takshaekke sat som hyggelige vaegge. På sydsiden af huset findes en stor plaene med solstole og et langt kig til flotte staudebede og klassiske greb som en rund baenk omkring et frugttrae. De enkle rette linjer, symmetrien, gentagelser og det formelle og klassiske, som også kan ses i formklip, skaber orden og ro i haven. Det tiltaler Gina, som har det svaert med for mange farver.

Indgangen til huset er indrammet af haekke på hver side, markeret af en raekke opstammede prydkirsebaer og en stram belaegning af grå chaussésten med felter af mørkegrå tegl og granitskaerver, der bugter sig hen ad stien. Takshaekke adskiller de forskellige haverum, mens den mønstrede belaegning fører de besøgende rundt i haven. Designmaessigt laener det sig op ad den klassiske havegang, som vi ser på slotte og herregårde.

Det var efter et par år, at Gina fik idéen til hortensiahaven, som ligger på en strimmel jord på husets bagside, som ellers ikke ville vaere blevet brugt. Her voksede de første fire hortensiaer ‘Annabelle’ ved hoveddøren, og ellers var der bare graes. Efter at have set en artikel i BO BEDRE hvor der var masser af hvide hortensiaer i krukker, var kimen lagt til det smukke eventyr af hvide blomsterskyer. Alle de hortensiaer, der vokser i den hvide have, er nogle, Gina selv har delt af de første fire.

En buksbom i en pokal på et podie for enden af en havesti er et klassisk eksempel på fokuspunkter, som bruges flittigt i haven. De stramt klippede buksbomkugler afvejer vildskaben i de store, og til tider ret uregerlige, hortensiaer med den eventyrlige blomstrende overflod hele sommeren.

I det fjerne hjørne af hortensiahaven bliver det hele mere viltert, når man, under en flot port af duftende roser, naermer sig køkkenhaven. Her mødes man af højbede med krydderurter, spiselige blomster, baerbuske og rabarber. Store kurve med dahliaer i mange farver sikrer sommerens buketter, og i modsaetning til resten af haven udfolder farverne sig frit her i køkkenhaven. For Gina forbindes havearbejde med afslapning, fordybelse og velvaere i hverdagen. Det er her, hun stresser af og samler alle tankerne, når de tunge blomsterhoveder på hortensiaerne bindes op, kanterne klippes, eller bedene luges. Der går mange timer med havearbejdet. Dog hjaelper kaeresten med at braende ukrudt og klippe graes – ikke mindst så Gina kan holde orden på den eventyrlige hortensiahave på matriklens mest uventede sted, som er blevet hele familiens yndlingsspot.

SKRIVEBORDET, stolen og lampen med det minimalistiske, grålige udtryk har Leif tegnet med øje for, at der ikke skal vaere noget, der forstyrrer husets ro. Billedet over er af Károly Keserü. MØBLEMENTET appellerer til askese, samtidig med at det naermest er futuristisk. Sengen har Leif designet for Hay, mens Mette og Barbara Bendix Becker har designet sengetaeppet. Leif står også bag sengebordet og lysskulpturen. PARRET danner et sandt makkerpar i deres indretning, hvor Mette står for rummenes tekstiler. Sengetaeppet forhandles hos FDB Møbler, og taeppet er produceret af Egetaepper og kan købes på forespørgsel. HUSET er taenkt til at rumme mange mennesker. Derfor er der flere sovevaerelser, som også skal kunne bruges som kontorer. Det farvede billede er af Jenny Holzer. ET SEJL fra en sejlmager tjener som afskaermning på badevaerelset. Baderumsmøblet har Leif lavet af mursten og high performance-beton, som derefter er voksbehandlet for ikke at suge vand. Vasken er fra Duravit. Ved at bruge samme materialer rundtomkring i huset skaber parret en helstøbt helhed.

PÅ HUSETS SYDSIDE kan man slaenge sig i to solstole, hvorfra der er et langt kig igennem haven. Hortensiaerne er af sorten ‘Endless Summer’. GINA CASPERSEN i sin hortensiahave med hunden Carlo, som er lige så glad for haven som sin ejer. De smukke hvide hortensiaer er af sorten Annabelle, som alle er delt af fire planter, som blev plantet for år tilbage.

SAMMEN MED NABOEN ejer parret seks køer og en tyr, som understreger det landlige element, når de går rundt på grunden. I DET GAMLE bondehus er der flere aeldre arvestykker, som denne sekretaer med et fint intarsiaarbejde, der bidrager til at skabe en stemningsfuld kontrast mellem nyt og gammelt. ET TYPISK gårdrum som på en gammel bondegård er indtaenkt i samvaeret i udendørslivet. Havemøblerne af trae og stål er designet af Leif, og den grønne stålbaenk er fra Fermob. Bondehuset bliver brugt som en selvstaendig enhed og som gaestehus. I SOVEVAERELSET i bondehuset er noget af den moderne stil trukket med over. Hvidt i hvidt blandes i form af en lampe fra Flos, spejl fra Normann Copenhagen, skuffe-darium fra Magis samt et gammelt fransk sengetaeppe og en hatteaeske af pap.

DEN ENGELSKE HAVEKULTUR har det hele – det stramme og perfekte og det uregerlige og løsslupne. Det ses også i Ginas have. Her danner klippede takshaekke og rionet med klatreplanter vaegge i havens rum. Espalierer med klatrende roser og fokuspunkter skaber oplevelser i de velordnede og symmetriske rum. De hvide Agapanthus i krukker opbevares i kaelderen om vinteren. MELLEM DE STORE staudebede, der er placeret på en akse på husets midte, er der et smukt kig ud i bunden af haven fra en hyggelig plads langs huset. Her vokser buksbomkugler, opstammet pilebladet paere, Pyrus salicifolia, blå tidselkugle, Echinops ritro, og katteurt, Nepeta x faassenii.

DEN HVIDE HORTENSIAHAVE er bygget op omkring lige linjer i et monokromt og grafisk udtryk udgjort af felter af belaegning, stramt klippede buksbomkugler og en konsekvent farveholdning. Det skaber ro og en flot modvaegt til de overdådigt blomstrende hvide hortensiaer ‘Annabelle’. Her findes yndlingspladsen under en pergola af blåregn.

I DET STORE hus er der indrettet et vaerksted med en stor vask samt en rustfri stålbordplade, hvor der er plads til, at Leif og Mette kan male og arbejde med tryk og keramik. Den funktionalitet er medvirkende til, at parret har taenkt deres sted som et arbejdssted for alle, som skulle have brug for at komme ud i naturen og hente inspiration. UDE OG INDE er fuldt integreret med store skydedøre, der i udsyn og funktionalitet skaber transparens. TRÅDMØBLERNE er tegnet af Leif, og de er inspireret af kunstneren Louise Joséphine Bourgeois’ edderkoppeskulpturer. Vasen af opvarmet og deformeret plast er et vaerk af kunstnerne Frederik Nystrup-Larsen og Oliver Sundqvist.