De lange dage og lyse naetters tid
Selvom samfundet er i krise, er naturen stadig forunderlig intakt, og vi tager roligt hul på den første sommermåned, uanset hvad bruttonationalproduktet bliver. Lyset “knaekker” ved sommersolhverv, hvor vi fejrer sankthans eller midsommar, som de siger hinsidan. I Sverige danser de rundt om majstangen, når vi fejrer sankthans. Det sker den fredag-lørdag, som ligger taettest på den 21. juni. Men der er ingen bål og hekse, derimod øl og snaps samt blomster i pigernes hår. I Norge fejrer man “Jonsok” den 23. juni og taender bål ved fjord- og søbredder og kyster som hos os. Den 24. juni er i Norge en kristen helligdag, hvor man fejrer Johannes Døberens fødselsdag. Sankthans var tidligere et yndet motiv i kunsthistorien. Lad os her naevne norske Nikolai Astrup, som skildrer den vilde dans omkring bålet i sine mange sankthansskildringer fra Jølster i Vestlandet. Flere danske kunstnere har også dyrket motivet. Bl.a. Harald Slott-Møller, der ca. 1908 skildrede tre unge, rygvendte kvinder, som betragter et sankthansbål på en kyst i det fjerne. Den mest kendte danske sankthansskildring er imidlertid P.S. Krøyers monumentale Sankt Hansblus på Skagen strand fra 1906, som tilhører Skagens Museum. Det er Krøyers sidste store figurmaleri, hvor hele kunstnerkolonien optraeder sammen med Skagens borgerskab. I forsamlingen står bl.a. Holger Drachmann med sin hustru, Soffi. Mon de har sunget hans midsommervise, Vi elsker vort land? I baggrunden står Marie Krøyer med sin elsker og kommende aegtemand, den svenske komponist Hugo Alfvén. Bålet er taendt på Skagen Sønderstrand, og flammerne gnistrer, selvom kunstnerens vemod braender igennem.