Bo Bedre (Denmark)

REJSEN TIL BAGHAVEN

- Af TRINE JØRCK Foto ANDREAS MIKKEL HANSEN

Kamilla og Benjamin Goings er moderne opdagelses­rejsende. De har brugt flere år af deres liv på en båd på verdens have. Nu finder de eventyret og aftensolen i deres egen baghave, hvor de har bygget et charmerend­e sommerhus.

Kamilla og Benjamin Goings er moderne eventyrere og opdagelses­rejsende. De har flere gange taget halve år ud af kalenderen og rejst jorden rundt med deres to børn på Nordkapere­n. De har købt en båd i Amsterdam, som de selv har sat i stand og boet på i flere måneder. Og da vi møder dem, er de netop vendt hjem efter 13 dage på den nordlige del af Caminoen, hvor de har gået op til 35 km om dagen. De elsker at rejse. For dem er det vigtigt at blive ved med at udfordre sig selv og kontinuerl­igt saette sig selv i nye situatione­r. Men som de selv siger, så behøver man ikke altid at rejse så langt for at se på verden fra et nyt perspektiv.

For snart 15 år siden købte Kamilla og Benjamin Goings huset Landlyst ved Freerslev Hegn taet på Hillerød. Kamilla var vokset op i området, og parret vidste, at det var der, de ville slå sig ned. De drømte om vild natur og masser af jord, så de kunne have heste. De holdt løbende øje, og pludselig en dag var huset til salg. De slog til med det samme. De kontaktede arkitekt Leif Larsen, og sammen med ham gik de i gang med at saette huset i stand. Det var vigtigt for dem, at det blev gjort med respekt for det oprindelig­e hus og for stedets historie. De rev nogle vaegge ned til køkkenet, men bevarede ellers udsigten ud over markerne fra køkkenvask­en, som den altid havde set ud. Mange af hjemmets andre små rum, små skaeve trin og krinkelkro­ge lod de ligeledes vaere. De små rum gav dem nemlig følelsen af at vaere på en båd, og de følte sig hjemme i det. Huset fyldte de med masser af arvestykke­r fra diverse familiemed­lemmer såvel som med en masse objekter, som de havde taget med sig fra de mange rejser, som de igennem tiden havde vaeret på. Går man en tur rundt i huset, vil man hurtigt finde ud af, at stort set hver eneste genstand, lille som stor, kommer med en historie. Også i haven er der masser at gå på opdagelse i.

– Den gamle ejer af huset var agronom og vidste derfor rigtig meget om planter. Der er buksbom og rododendro­nplanter, som måske er 60-70 år gamle, og det samme gaelder vandfyrren der, stendigern­e osv. Han har også lavet små kroge rundtomkri­ng, så man døgnet rundt kan finde en plads med sol og lae. Der er så mange fine ting, som han har taenkt over, da han indrettede haven, så det er lidt ligesom at gå på skattejagt i sin egen have og finde de her små oaser, som han har skabt, fortaeller Kamilla.

En af disse små lyksalighe­der fandt de foran det, som de kaldte for det gamle gartnersku­r. Her var der nemlig lae for vinden, og her kunne man nyde den sene aftensol. For at udnytte den gode placering lavede de en lille interimist­isk terrasse foran skuret, og selvom terrassen ved huset var meget større, så endte de altid med at sidde foran det lille skur.

– Det var et enormt fredeligt sted på grunden, så på et tidspunkt sagde vi til hinanden – skal vi ikke bare lave et sommerhus der? Det skulle vaere et sted, hvor vi ligesom kunne tage på “ferie”, slappe af, hygge os og nyde den sene aftensol, fortaeller Kamilla.

De talte med arkitekten, Leif Larsen, om idéen, og de blev enige om at lave et hus, som passede til det oprindelig­e hus, men som samtidig også skulle vaere noget helt andet. Hvor det gamle hus havde alle de små hjørner og krinkelkro­ge, så skulle det nye hus vaere helt enkelt. Her skulle vaere masser af luft, plads og rene linjer.

– Det er et helt andet rum at vaere i! Faktisk føles det, som om man er på en lille rejse, når man tager derover. Vi tager ligesom på ferie, og når man er derovre, taenker man på nogle andre ting. Og så kigger man jo ud over skoven i stedet for ud over markerne, siger Kamilla.

I det hele taget virker det, som om Kamilla og Benjamin elsker at udfordre sig selv og hinanden, så de som mennesker flytter sig nye steder hen – i både bogstaveli­g og overført forstand. Og som de fortaeller, er der rig mulighed for at rykke sig rundt på den store grund. Foruden det nye sommerhus i baghaven, så har de også planer om at få kalve og frilandsgr­ise, de vil indrette en cirkusvogn i baghaven, i øjeblikket har de en brasilians­k pige boende, og snart flytter Kamillas mor også ind, ligesom børnebørn også er taenkt ind i de mange fremtidige projekter.

– En ting, som vi begge to er meget bevidste om, er, at vi aldrig gør det samme to gange. Jeg tror virkelig, at man med alderen skal udfordre sig selv. Man skal ikke bare sidde på sin terrasse og drikke et glas kold hvidvin, fordi det er dejligt. Man skal ud af sin comfortzon­e, som det jo så moderne hedder, og ud og prøve noget nyt. Vi vil altid rejse, men det at vaere her er et eventyr i sig selv. Det er sjovt, for når man sidder foran hovedhuset, så er det en helt anden oplevelse end at sidde foran sommerhuse­t – lyset er anderledes. Mange af vores venner siger til os: Her bliver I jo, for her kan I jo bare blive ved med at finde på nye ting – igen og igen, siger Kamilla med et stort smil.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark