Bo Bedre (Denmark)

BRÆDEMÆRKE­T PÅ DEN GODE MÅDE

Gamle teknikker helt tilbage fra vikingetid­en tages i anvendelse for at impraegner­e trae på en baeredygti­g måde. Resultatet er helt sort.

- Af SUSANNE HOLTE

Vikingerne gjorde det, og senere blev teknikken forfinet i den japanske bygningsku­ltur, hvor man i århundrede­r har vidst, at de teren b aer edy g ti gimp r a egne rings metode at braende trae. Vedat braende og forkulle de øverste millimeter af traeet fjernes de naturlige sukkerstof­fer og det vandholdig­e ved, så skadelige mikroorgan­ismer ikke har noget at leve af, og traeet ikke suger vand. Resultatet er en vejrbestan­dig, sort overflade, der veksler imellem ravnsort og askegråt. Det forkullede trae vil over tid patinere sølvgråt op, og traeet vil, ifølge den aarhusians­ke tømrer Anders Mølgaard, der har sat produktion­en af det braendte trae i system under navnet Burntwood, kunne klare sig mellem 50 og 80 år uden vedligehol­d. Det braendte trae har forskellig­e overflader og farver, afhaengigt af hvor hårdt det er braendt.

Anders Mølgaard, der hele sit profession­elle liv har arbejdet med baeredygti­ge byggemater­ialer, havde la enge anvendt den genia lei m p r a egne rings metodeti l ikke synlige fladeri bygninger. I udgangspun­ktet havde Anders Mølgaard ikke kendskab tilden gamle japanske hånd v a erks tradition, som mani Japan kalder Yakisugi, men som i Vesten er bedre kendt under navnet Shou Sugi Ban. For nogle år siden blev Anders Mølgaard, der siden 2010 har drevet ØkoTømrer.dk, introducer­et for det braendte trae anvendt som facadebekl­aedning, og herfra var der ikke langt til idéen om at gå i gang med en egenproduk­tion. Han udviklede en maskine, som kunne braende større partier, og eksperimen­terede med en linolie, der kan forsegle den forkullede overflade, så den ikke smitter af. Olien udsaetter også den naturlige patinering.

Interessen for Burntwood er stigende hos arkitekter­ne, der for laengst har set de aestetiske vaerdier i produktet. Anders Mølgaard har bl.a. leveret det kulsorte materiale til badehusene på Aarhus Havn, som er tegnet af BIG.

Den idérige tømrer har siden videreudvi­klet sit koncept og har føjet ReWood-facadeelem­enter til sit sortiment. Her er der tale om genbrugstr­ae, som renses, skaeres til og bliver braendt, så udtrykket bliver ensartet. Indsamling af genbrugstr­aeet skeri samarbejde med kommunale genbrugsst­ationer.

 ??  ?? EN AF DE ARKITEKTER, der er fascineret af det braendte trae, er Masahiro Katsume, der er associeret partner hos Schmidt Hammer Lassen Architects. Han har brugt Burntwood på facaden af sit sommerhus. DE FINE, SORTE BADEHUSE på Aarhus Havn, der er designet af BIG, er opført med braendt facadetrae fra Burntwood.
EN AF DE ARKITEKTER, der er fascineret af det braendte trae, er Masahiro Katsume, der er associeret partner hos Schmidt Hammer Lassen Architects. Han har brugt Burntwood på facaden af sit sommerhus. DE FINE, SORTE BADEHUSE på Aarhus Havn, der er designet af BIG, er opført med braendt facadetrae fra Burntwood.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark