EN GAVE FRA TRYLLESKOVEN Kork kan høstes igen og igen og bruges til en lang raekke ting.
Det er blødt og brunt – og så er det en af naturens milde gaver. Korkegens unikke egenskaber har vaeret kendt i årtusinder i både Kina, Egypten, Persien, Babylon og det gamle Rom, hvor korken blev brugt til at forsegle krukker og amforaer. Barken fra det krogede og smukke trae kan høstes igen og igen – og så kan det anvendes til alt fra vinpropper og gulve over tekstiler og møbler til facade b e k la ed n inga f huse.
Kork er et fascinerende naturmateriale med mange unikke egenskaber. De fleste kender det bløde, naesten svampede produkt fra korkpropperne, der holder ilten og de frie radikaler ude af flasken med den gode rødvin og den liflige champagne.
Andre har stiftet bekendtskab med materialet, når de har sat en bøje for at markere fangstnettets placering til havs, eller når de har haft blikket faestnet på fiskestangen, hvor korken holder styr på snøren og indikerer, at der er bid. Har man en vis
alder, kan man sikkert også huske det lidt klodsede korkbaelte, som sikrede, at man holdt hovedet oven vande, når svømningens kunst skulle laeres. Korken har nemlig evnen til at kunne flyde og baere – vigtige egenskaber, når man skal udfolde sig i maritime omgivelser. Naturkork er fem gange lettere end vand, og da det heller ikke suger vand, kan det praktisk talt ikke synke.
Ligesom det var tilfaeldet i antikken, så er det i dag også korkens hermetiske egenskaber, der gør materialet så brugbart. Det kan presses sammen og udvide sig igen og er netop derfor det ideelle materiale til vinpropper – det vidste man i antikken, og det ved nutidens vinproducenter, der laegger beslag på ikke mindre end 80 % af verdens produktion af kork. De resterende 20 % anvendes til en bred palet af produkter, ikke mindst til gulvbelaegning – men i stigende grad også i design- og byggeindustrien.
Når der er fornyet fokus på kork, så skyldes det i høj grad, at materialet taler lige ind i en aktuel dagsorden om klima og baeredygtighed. Her er nemlig tale om et naturligt materiale, der binder CO2, og som kan udnyttes stort set helt uden spild. Korken kommer fra korkegen, der hovedsageligt vokser i Middelhavsregionen, det vil sige Sydfrankrig, Nordafrika, Italien, Spanien og ikke mindst Portugal, der tegner sig for godt 60 % af hele produktionen i verden. Korkegen er et langsomt voksende trae, som kan vokse i naeringsfattig jord der, hvor de fleste andre planter giver op. Den kan let blive et par hundrede år, men først efter 25 leveår kan man begynde at høste barken – og det vel at maerke uden at faelde traeet, der flere steder er fredet.
Når barken er høstet i begyndelsen af sommersaesonen, bliver traeet maerket med en dato, og i løbet af de naeste ni år vil det så danne ny bark, som så igen kan høstes. Der er altså tale om en gave, som gives igen og igen. Ikke overraskende betegner portugiserne deres korkegeskove som trylleskove.
Den høstede bark bliver typisk granuleret, hvorefter granulatet limes sammen til klodser eller tynde plader ved hjaelp af korkens egen harpikslignende “lim”. Siden bearbejdes materialet på forskellig vis, afhaengigt af hvad korken skal anvendes til. Og her er det kun fantasien, der saetter graenser, for korkens naturlige og mangfoldige egenskaber gør den velegnet i et utal af sammenhaenge. Ud over at vaere let og vandresistent, så reagerer kork heller ikke på kemiske stoffer. Korken er fyldt med tannin og indeholder naesten ingen proteiner, hvilket gør den modstandsdygtig over for svamp og mug. Korken har termoisolerende og akustiske egenskaber, den er elastisk, antistatisk, og så aeldes den praktisk talt ikke.