TO SOMMERHUSE BLIVER TIL ÉT
Med en stram, moderne tilbygning har denne familie samlet to huse i et visuelt hele.
Rørvig i Nordvestsjaelland er noget helt saerligt for mange københavnere, som kan finde landlig ro kun halvanden time vaek fra hovedstaden – også selvom området omkring Rørvig Havn med en fiskeforretning og små butikker er velbesøgt i sommerperioden. Rørvig er ikke sofistikeret som Tisvilde, men derimod stedet for børnefamilier og pensionister med hang til netop det mere landlige. Og skulle man ønske sig mere byliv, er den gamle købstad Nykøbing Sjaelland lige om hjørnet. I området omkring havnen ligger en del aeldre fiskerhuse fra midten af 1800-tallet, og deriblandt findes dette let renoverede fiskerhus med en staldbygning og en ny tilbygning. Grunden er lang og smal og med både skov, engareal og strand. På strandengen tørrede fiskerne i gamle dage deres garn, mens man i stalden havde en enkelt ko eller gris samt høns.
I mange år har hovedhuset på 87 m2 vaeret sommerbolig for en familie på fem. Staldbygningen på 55 m2 blev sat i stand for at skabe vaerelser til de aeldste børn. Begge huse var bundet sammen af en mur med en port, som man entrerede ejendommen igennem. Idéen med at haegte de to huse sammen opstod, da pladsen til børn og mange børnebørn blev for trang. Da familien altid havde drømt om et orangeri, var det den tanke, der blev baerende for den nye tilbygning på 48 m2, som er tegnet af arkitekten Lars Frank Nielsen, som tidligere var hos 3XNielsen, men som nu har sit eget designfirma, Onen.
Da de to oprindelige huse hverken havde samme højde eller haeldning, var sammenkoblingen af dem en svaer opgave, og familien havde inden da rådført sig med tre arkitekter, som ikke havde kunnet løse opgaven. Problemet blev løst ved at holde den nye tilbygning fri af de to gamle huse ved at lave en glasspalte som forbindelsesled på hver side. På den måde er der skabt et transparent udtryk, hvor glasspalterne både opfanger skaevhederne og får forbindelseshuset til at ligge frit som et selvstaendigt hus, ligesom de to andre huse også står mere rent for dem selv på grunden.
Udtrykket i tilbygningen er moderne og enkelt, og den er placeret som en kasse, der skyder sig ind imellem de to huse. Idéen var nemlig også at skabe en loggia, som er et charmerende overdaekket indgangsparti, der sørger for, at man kan komme tørskoet ind i ejendommen. Gulvfladen er et rustikt betongulv, som er valgt for at matche staldbygningens, som bygningen ligger i niveau med, mens det var nødvendigt at indsaette et par trin op til hovedhuset. I forhold til at forfølge idéen om et orangeri er der sat et smalt ovenlys ind for at skabe et jaevnt lysniveau i rummet, ligesom der er en glasfacade mod havet. Tilsammen danner de tre huse et indre gårdmiljø, som er blevet betydeligt udvidet, ligesom et gammelt aebletrae blev indtaenkt i midten som et visuelt vigtigt element i hele gårdrummet. Det er helt i tråd med tidligere tiders danske klassiske gårdtyper, hvor de trelaengede gårde havde et trae i midten, ofte omkranset af baenke. Her bliver det nu brugt som parasol på varme dage over moderne havemøbler.