LEDER Chefredaktøren byder velkommen.

“Fru Junkersen havde åbnet døren til huset, og en staerk duft af lukket sommerhus strømmede os i møde. En duft, der mindede om praeserveret solskin.” Citatet fra Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld rammer praecist den saerlige duft, sommerhuset har, når det efter en lang vinter åbnes. Sådan var kutyme engang, men i dag er det de faerreste, der lader fritidshuset stå uden varme og for nedrullede gardiner om vinteren. Ja, hvad er forskellen egentlig mellem sommerhus og fritidshus? Ingen, faktisk, for efter oliekrisen i 1972 betød lovstramninger, at der blev indført krav til bedre isolering af sommerhusene, så de reelt forvandlede sig fra sommerboliger til helårsboliger – i dag endnu mere understreget af den lyd, mange sommerhuskvarterer har, af det saerlige kor af varmepumpernes summen. Hele året … Mon ikke de fleste har glemt, at lovmaessigt må vi kun tilbringe 34 uger om året i sommerhuset? Og at fra 1. november til udgangen af februar må du kun have kortvarige ferieophold i boligen? Det ser vi vist alle stort på.

Drømmen om et sommerliv ved kysten går flere hundrede år tilbage, men de første mange år var det kun velhavere, der havde råd til bolig nr. 2. Den store transformation for mere almindelige danskere kan i år fejre 100-års jubilaeum, for 1. januar 1920 blev der indført lidt af en revolution for alle arbejdere, hvor den symbolske tredeling af døgnet blev en af arbejderklassens store sejre. 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn. Man ville gøre op med det slidsomme liv med en ofte 60 timer lang arbejdsuge. Aftalen fik vidtgående effekt på livsvilkårene for den almindelige dansker – og pludselig blev der tid og råd til at etablere et sted med frisk luft. I første omgang var det kolonihaverne, der skød op rundt omkring de store byer, og her opstod små samfund om sommeren med dyrkning af grøntsager, fest og glaede – således var der i 1940’erne over 100.000 kolonihaver. Ferieloven i 1938 gav alle ret til to ugers ferie, og det gav for alvor grobund for, at flere mindre bemidlede sparede sammen til et lille sted taet ved naturen, og i 1960’erne og 70’erne kom der et decideret boom i sommerhuse. I sidste halvdel af det 20. århundrede har det bølget lidt frem og tilbage om, hvor attraktive de danske sommerhuse er, og hvilket område der er mest eftertragtet. Om det nu er Hornbaek, som er in – det var faktisk Danmarks første deciderede sommerhusudstykning – eller at tage til/på Skagen, afhaengigt af graden af snobberi, eller som nu, hvor det er Tisvilde, der topper kvadratmeterpriserne. Sommerhuslivets lyksaligheder fik ekstra meget opmaerksomhed dette forår, da coronaepidemien gjorde sit indtog og betød, at vi, der er så privilegerede at have en plet taet på naturen, flyttede fra byen til landet. Personligt har jeg ikke siden studentertiden – og det er godt nok mange år siden – fulgt naturens forvandling fra død til liv så taet. Foråret 2020 har vaeret helt enestående. At jeg så ikke var alene om at flytte, er en detalje, og jeg skulle lige vaenne mig til at blive genkendt kl. 6.30 om morgenen i joggingbukser og uredt morgenhår på lufteturen med hunden, men jeg forstår til fulde dem, der valfartede fra byen til husene ude i naturen, og selvom de fastboende brokkede sig, er der kun at sige: Vis samfundssind, tag hensyn, og del. Magien ved den danske natur er uden tvivl grunden til, at sommerhuse lige nu igen er meget eftertragtede. De bedste bliver solgt til overpris, og dem, der har vaeret til salg laenge, kun med små prisfald. Skal man bo ved mark, skov eller hav? Du kan i dette nummer opleve alle disse placeringer i naturen. Jeg elsker selv skovens dybe, stille ro, andre har havet som daglig mediterende udsigt og en del bekymringer om vandets staerke kraefter og kystlinjer, der forsvinder, ligesom sommer heller ikke er evig – foranderligheden er i sig selv krydderiet i livet, og vores sommerhuse er med til at give os en flig af naturens paradis. God sommer!