\ FRA SORTE GRIMME KASSER TIL USYNLIGE UNDERHOLDNINGSMASKINER

Forbrugerelektronik har udviklet sig og fundet en helt fast plads i danskernes hjem. Vi tager en tur ned igennem historien og kigger på de produkter, der har underholdt os igennem 60 år.

Vi tager en tur ned gennem historien og har fundet forbrugerelektronik, som har underholdt os i 60 år.

I 1961 havde ca. en halv mio. danske husstande fået tv, og de første tv-antenner var kun så småt begyndt at dukke op rundtom på tagene i parcelhuskvartererne. Statsradiofonien var kun lige blevet omdøbt til Danmarks Radio, og hver uge kunne man nyde ca. 25 timers tv. Fjernsynets guldalder var lige startet, og folk sad trofast og kiggede med på stort set hvad som helst, der blev sendt i fjernsynet. Det var tydeligt, at fremtiden for underholdning i hjemmet ville vaere elektronisk.

Selve tv-apparaterne var ganske ens i både udseende og funktion: en stor kasse i sort eller trae med knapper til ganske få kanaler og lydstyrke. Fjernbetjeningen var endnu ikke opfundet, så man måtte over og trykke på en af knapperne på apparatet, hvis man ville taende, slukke eller regulere lydstyrken.

Radioen var stadig klart det største medie og det sted, hvorfra folk fik deres nyheder og information. Vinylpladen var det eneste reelle medie, man kunne transportere, og selvom båndet var opfundet, havde det endnu ikke fundet vej ud til de brede masser – så selvom pladespilleren havde stået i stuerne i snart 30 år, var den stadig den bedste måde at høre musik på. Til gengaeld blev teknologien forbedret, og i slutningen af 50’erne dukkede et nyt ord op i hi-fi-terminologien: stereo.

Musikanlaegget derhjemme blev i løbet af 50’erne opgraderet betragteligt på lydkvaliteten, og de første “stereoanlaeg” dukkede op. Vinylpladerne blev nu også lavet til at understøtte stereo, og for mange var den nye og meget mere rummelige lyd naermest en åbenbaring.

Udviklingen på tv havde egentlig stået naermest stille, siden de første fjernsyn dukkede op i butikkerne i 40’erne. Designet havde aendret sig en smule undervejs, men det var først hen i slutningen af

60’erne, at der virkelig skete en revolution, for i

1969 blev der for første gang sendt fjernsyn i farver. Den største begivenhed det år var dog ikke farve-tv’ets indmarch i Danmark, men den amerikanske månelanding – der blev transmitteret direkte. Det var et kig ind i en fremtid, hvor alle større begivenheder bliver daekket af et hav af kameraer, så folk i de små stuer kan følge med direkte i alt fra krige til sportsbegivenheder. Men fjernsynet lignede stadig sig selv: en stor kasse bygget i trae eller sort plastik, gerne placeret i et hjørne af stuen for at fylde mindst muligt. Størrelsen på selve skaermen var stadig sjaeldent over 20".

Det var ikke før i 80’erne, at der reelt skete noget inden for tv. Indtil da var skaermene vokset en smule, og nu var 24" til 28" tv-standarden – men tv’et var stadig en klods, man placerede i et hjørne og helst gemte af vejen. Indeni var teknologien naermest den samme som i 50’erne – men nu var japanske Sony begyndt at eksperimentere med en helt ny type TV: digitalt tv. Det var udviklingen af computeren, der tog tv’et med sig – for det kraevede computerkraft at skabe et digitalt signal. Men Sonys idé om at lave et digitalt alternativ til det analoge tv blev startskuddet til en helt ny udvikling inden for fjernsyn.

Sammen med de digitale signaler kom også digital lyd, og hvor man godt nok før kunne få surroundsoundsaet med 5 højttalere og en subwoofer (Dolby Surround 5.1), begyndte der nu at dukke digitale standarder som Dolby Digital

og DTS op – og dermed blev surroundlyden pludselig betydeligt bedre. Samtidig kunne man nu udruste sin stue med 7 højttalere og en subwoofer. På trods af det var det stadig ikke noget, der blev specielt populaert – måske fordi det simpelthen var klodset at se på. Helt frem til i dag, hvor soundbaren på mange måder kan levere en lige så stor lydoplevelse, er det ikke mange hjem, hvor man ser det helt store hjemmebiografsetup med højttalere overalt i stuen.

Den digitale revolution tog for alvor fart op igennem 90’erne, og der blev bygget digitale modtagere ind i de nyeste tv – hvis man da ikke investerede i at få den bedst mulige kvalitet og skiftede til satellit. Billedet på en satellit stod skarpere og mere stabilt end det landbaserede netvaerk, og for de, der ville se tv i kvalitet som en dvd, var der ingen vej udenom: Der måtte saettes en plade op på vaeggen udenfor og føres ledninger ned til fjernsynet, der, i parentes bemaerket, stadig var en stor klods op imod vaeggen. Det skulle der dog blive aendret på først i det nye årtusind.

På lydsiden dukkede nu endelig et digitalt musikformat op: Buzz-ordet var MP3, og det skulle vise sig at revolutionere musikindustrien, og i løbet af et årti var stort set alle fysiske medier (undtagen måske vinylpladen) helt vaek fra markedet.

I 1997 udviklede Panasonic forskere de første moderne fladskaerme. De første skaerme var knap fladskaerme, og to teknologier, plasma og LCD, sloges om forbrugernes gunst, hvilket også forsinkede udbredelsen. LCD-teknologien vandt dog, og i løbet af et årti overtog fladskaermen fuldstaendig fra de store tv med billedrør.

Udviklingen har ikke stået stille siden, og der er sket mere på tv-teknologi de sidste 10 år, end der skete de første 70 år af fjernsynets historie. Nye typer skaerme dukker op hele tiden, og de bliver klogere og klogere. I år ser vi for første gang nye Miniog MicroLED-fjernsyn, der byder på bedre design, billedkvalitet og holdbarhed og samtidig lavere strømforbrug. Og den udvikling kommer blot til at fortsaette.

De seneste år er der sket et ryk imod at droppe alle former for tv igennem både luft og satellit. I stedet har både nye og gamle spillere på tv-markedet bevaeget sig imod IPTV – altså tv igennem nettet. Med IPTV får vi mulighed for at se tv på alle platforme, og isaer de yngre generationer foretraekker at se meget tv på tablet og telefon. Men der er også en modsatrettet tendens til, at når vi skal have en rigtig oplevelse, skal det vaere på den store skaerm – og den er vokset til nu at vaere langt over 55" i gennemsnit. Og den skal helst ikke bare stå på et bord laengere.

I Danmark og i Norden er vi verdensmestre i at montere vores fladskaerme på vaeggen – men det er stadig under 50 %, der faktisk haenger tv’et op, selvom man skulle synes, det var netop det, fladskaermen skulle kunne. Ikke desto mindre kappes producenterne om at gøre fladskaermene både tyndere og lettere at haenge op. De nyeste skaerme er kun få centimeter tykke og kan stort set ikke ses fra siden, og i fremtiden kan det endda vaere, at fladskaermen blot består af en speciel maling, vi maler på den vaeg, hvor vi gerne vil have billedet. I hvert fald er vi sluppet helt af med den store kasse i hjørnet af stuen.

I slutningen af 50’erne og starten af 60’erne sad B&O på en stor del af markedet for tv i Danmark, og det er let at se hvorfor, når man kigger på det elegante Capri-tv. Skaermen var på hele 17", og designet var inspireret af Danish Modern-designbevaegelsens udtryk, materiale og form. 1959

1970 Endelig kunne man for første gang se en film, når man havde lyst – eller det var i hvert fald det, Philips lovede, da de sendte deres første videoafspiller på markedet, der kunne købes af private. Efterfølgende lancerede flere producenter videoafspillere/optagere i to formater: VHS og Betamax. De to kaempede om forbrugernes gunst i løbet af 80’erne, men VHS vandt og forblev et brugt format helt op til starten af dette årtusind.

1985 B&O havde op igennem 70’erne og 80’erne udviklet sig til et decideret luksusbrand, der producerede det ene ikon efter det andet. Et af dem var det eftertragtede Beovision MX 2000, der havde både en avanceret fjernbetjening, stereolyd og automatisk kanalsøgning. Fjernsynet haeldte en smule bagover, hvilket gav det et mere uformelt udtryk, og det kunne placeres både på en stand og på et bord.

1979 Sony var først med en reel transportabel musikkilde; deres Walkman blev – og er – et ikon i forbrugerelektronikkens historie. Godt nok var kvaliteten ikke naer så god som på plader – til gengaeld kunne man høre musik i bussen. Den blev et kaempe hit og var det i naesten et årti. Sony bruger stadig navnet Walkman til deres highend mobile, digitale afspillere.

Pladespilleren havde sin storhedstid i 70’erne, og tusindvis af kunstnere udgav plader på vinyl. Musik fra isaer USA fandt vej til de danske pladespillere. Denne fra Linn er i hi-fi-kredse kendt for at vaere en af historiens allerbedste. Den kan stadig findes på nettet – men den koster ca. 65.000 kr. 1973

1982 Endelig kom cd’en på markedet. I hvert fald i Japan, hvor Sony lancerede sin CDP-101. Den kostede 168.000 yen, hvilket dengang var på den forkerte side af 5000 kr., hvilket i dag ville have vaeret ca. 12.000 kr.

2003 Blu-ray var den første teknologi, der lovede aegte HD-afspilning af film på de nye fladskaerme, der også kunne vise HD. I første omgang måtte formatet dog lige vinde over HD-dvd – et konkurrerende format. Der var frygt for, at man igen ville se en reel “formatkrig” ligesom med VHS vs. Betamax – men krigen var hurtigt overstået, og Blu-ray stod alene tilbage på slagmarken.

2001 MP3 og digital lyd fik det helt store gennembrud i 2001 på grund af denne lille maskine, der samtidig skulle vise sig at vaere en guldgrube for Apple – iPod var forløberen for iPhone, der i 2010 også ville revolutionere mobiltelefoni.

1996 De første HD-udsendelser blev udsendt i USA, og i Japan var Sony også i gang med sine forsøg med HDTV. Ofte har man forbundet HDTV med fladskaerme, men de første fjernsyn med en højere opløsning var faktisk billedrørs-tv.

1998 Endelig var tiden kommet til et gennembrud for fladskaermene, og selvom Panasonic var de første, der havde udviklet teknologien, var det Samsung, der fik det første bredt tilgaengelige plasma-tv ud i butikkerne i 1998.