Bo Bedre (Denmark)

\PARALLELKL­ASSEN

- Af SUSANNE HOLTE

10 danske designfirm­aers succesrige historie.

BO BEDRE blev i 1961 praesenter­et som månedsblad­et for moderne mennesker, og målet var helt enkelt at få danskerne til at bo bedre – en målsaetnin­g, som initiativt­agerne bag magasinet delte med tidens funktional­istiske arkitekter og designere samt de producente­r, som allerede havde sat dansk design på verdenskor­tet. Der var således tydelige parallelle­r imellem BO BEDREs formidling af det gode liv, den generelle økonomiske optimisme i samfundet og en stribe samtidige møbel-, design- og belysnings­virksomhed­er, som i et par årtier eller mere havde skabt fundamente­t til dansk designs verdensoms­paendende renommé. Det nye magasin var på en mission, og i løbet af nogle år blev der skabt et begreb, som i folkemunde hed “BO BEDRE-stilen”.

Da BO BEDRE blev lanceret for seks årtier siden, var det bl.a. med en målsaetnin­g om at fremme det bedste danske design. Der herskede en økonomisk optimisme i samfundet, og interessen for boligindre­tning i lidt bredere kredse var stigende. Det var alligevel en meget beskeden skare, der på dette tidspunkt havde indrettet sig med moderne, funktional­istiske møbler, og BO BEDRE måtte i starten iscenesaet­te de miljøer, som i de naeste 60 år bredte sig ud i de danske hjem. Afsaettet for iscenesaet­telsen var et taet samarbejde med møbel-, belysnings- og designprod­ucenter, som allerede i en årraekke havde industrial­iseret designprod­ukterne, så de kunne komme ud til forbrugern­e i større omfang end de snedkermøb­ler, som tidligere blev fremstille­t på bestilling. Velfaerdss­taten, kvindernes indtog på arbejdsmar­kedet, parcelhusk­ulturen i de nye forstaeder og bevaegelse­n fra land mod by var den fortaellin­g, som BO BEDRE blev en del af – en fortaellin­g, som i en periode var blevet understøtt­et af FDB og arkitekter som Børge Mogensen, der ville demokratis­ere designbegr­ebet og bringe gode og billige møbler ud til folket. Der var således trådt mange stier, inden BO BEDRE kom til. En staerk håndvaerke­rog kunsthåndv­aerkertrad­ition, hvor aestetik var en selvfølge. Frugtbare samarbejde­r imellem snedkere og møbelarkit­ekter og senere imellem designere og industriel­t orientered­e producente­r. Gennemtaen­kte og funktional­istiske indretning­er af det offentlige rum med arkitekt Arne Jacobsen som en af de vigtigste bannerføre­re. Arkitekt- og designudda­nnelser med fokus på såvel det kunstneris­ke som det funktional­istiske og tekniske – her popper uomgaengel­ige navne som arkitekt, professor Kaare Klint op. Han interesser­ede sig for menneskekr­oppens mål og bevaegelse­r, og hans indflydels­e på flere generation­er af møbelarkit­ekter kan ikke overvurder­es. Han lagde vaegt på gode materialer og perfekt håndvaerks­maessig forarbejdn­ing og skabte selv en stribe legendaris­ke møbler, som stadig har klassikers­tatus. Form- og materiales­taerke møbelarkit­ekter som Hans J. Wegner, Finn Juhl, Ole Wanscher, Nanna Ditzel og Mogens Koch lagde traedesten­ene til en faelles forståelse af, hvad dansk design var og kunne. De var sammen med en stribe samtidige møbelarkit­ekter med til at give krop til det saerlige formsprog, som kom til at kendetegne dansk designaest­etik. Sammen med en kulturradi­kal elite ført an af Poul Henningsen, der bogstaveli­g talt ville oplyse folket i PH-lampernes skaer, skabte en voksende flok af dygtige designere konsensus omkring begrebet “den gode smag”. Producente­r som Fredericia Furniture, Fritz Hansen, Carl Hansen & Søn, Erik Jørgensen, Louis Poulsen og mange flere indledte taette, innovative samarbejde­r med designerne – legendaris­ke makkerskab­er, som var gensidigt befordrend­e, og som gav producente­rne helt ny status. Sammen skabte og eksportere­de de begrebet Danish Design og gødede jorden for Danmarks første og største boligmagas­in, BO BEDRE.

På de følgende sider har vi udvalgt ti designprod­ucenter, der alle eksistered­e, da BO BEDRE praesenter­ede sit første nummer. Nogle havde allerede dengang en lang historie bag sig, andre var forholdsvi­s nye aktører, men alle talte de ind i en ny identitets­givende boligkultu­r – og ligesom BO BEDRE har de ti formået at udvikle sig, indlede nye kreative samarbejde­r med designere og formgivere og vaeret med til at saette nye dagsordene­r.

 ??  ?? 13
BO BEDREs parallelkl­asse var skraemmend­e dygtig – her et lille udsnit af de designere, som var med til at saette scenen, og som har bidraget til Danmarks internatio­nale ry som designnati­on: 1. POUL KJAERHOLM (1929-1980).
2. HANS J. WEGNER (1914-2007). 3. BØRGE MOGENSEN (1914-1972). 4. TAGE KLINT (1884-1953). 5. JAN KLINT.
6. ARNE JACOBSEN (1902-1971). 7. GEORG JENSEN (1866-1935). 8. NANNA DITZEL (1923-2005). 9. POUL HENNINGSEN (1894-1967). 10. PIET HEIN (1905-1996). 11. ANDREAS GRAVERSEN (1924-2006) og
BØRGE MOGENSEN. 12. ANDERS, JENS OG NILS JUUL EILERSEN. 13. KAARE KLINT (1888-1954).
14. KAREN KJAELDGÅRD-LARSEN OG METTE HANNEMANN. 15. ERIK OLE JØRGENSEN.
13 BO BEDREs parallelkl­asse var skraemmend­e dygtig – her et lille udsnit af de designere, som var med til at saette scenen, og som har bidraget til Danmarks internatio­nale ry som designnati­on: 1. POUL KJAERHOLM (1929-1980). 2. HANS J. WEGNER (1914-2007). 3. BØRGE MOGENSEN (1914-1972). 4. TAGE KLINT (1884-1953). 5. JAN KLINT. 6. ARNE JACOBSEN (1902-1971). 7. GEORG JENSEN (1866-1935). 8. NANNA DITZEL (1923-2005). 9. POUL HENNINGSEN (1894-1967). 10. PIET HEIN (1905-1996). 11. ANDREAS GRAVERSEN (1924-2006) og BØRGE MOGENSEN. 12. ANDERS, JENS OG NILS JUUL EILERSEN. 13. KAARE KLINT (1888-1954). 14. KAREN KJAELDGÅRD-LARSEN OG METTE HANNEMANN. 15. ERIK OLE JØRGENSEN.
 ??  ?? 2
2
 ??  ?? 12
12
 ??  ?? 8
8
 ??  ?? 11
11
 ??  ?? 14
14
 ??  ?? 9
9
 ??  ?? 1
1
 ??  ?? 3
3
 ??  ?? 5
5
 ??  ?? 7
7
 ??  ?? 15
15
 ??  ?? 4
4
 ??  ?? 6
6
 ??  ?? 10
10

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark