\ TIDENS VAERDIER AFSPEJLER SIG I DANSKERNES BOLIGER
Gennem de seneste 60 år har danskernes boformer aendret sig. Vi har talt med Line Nørskov Eriksen fra Utzon Center, der forklarer om årtiernes kulturelle strømninger og baeredygtige tendenser.
Vi stiller skarpt på boformer og baeredygtighed.
Danskernes boliger har vaeret i udvikling gennem de seneste 60 år. Den måde, vi bor og indretter os på, er nemlig på ingen måde en konstant, men naermere noget, der er i konstant forandring. BO BEDRE har siden 1961 beskrevet danskernes hjem, og ser man tilbage, er de største og smukkeste forandringer i boligstrukturen praeget af vores forhold til naturen, som har påvirket den måde, vi har indrettet os på som mennesker i dag.
I starten af 1960’erne oplevede vi en stor modstand mod efterkrigstidens industri og homogeniserede beton- og asfaltbyggeri, samtidig med at der blev skabte n kunstig, overfladisk forbrugsfestmed køleskab, tv, bilog nytparcelhus. Line Nørskov Eriksen, de rer udstillingsdirektør hos Utzon Center i Aalborg, har researchet årtiernes kulturelle strømninger i forbindelse med den anmelderroste udstilling Bo Bedre med Vandkunsten og forklarer:
– Hver periode har sin egen “zeitgeist”, der praeger den måde, vi bygger og bor på. Da oliekrisen kom i 70’erne, blev det pludselig klart, hvor skrøbeligt al tinger. Nye boligformer, såsom kollektiver, bo fa elles skabero g små an ti småborgerlige og intime boligenklaver, begyndte at dukke o pi landskabet, og man prøvede at genfinde kontakten til naturen for at skabe rammen om en mere autentisk og grøn tilvaerelse.
Herefter, i slutfirserne, bankede kartoffelkuren på døren med dyre forbrugslån og en stigende arbejdsløshed, og forskerne begyndte så småt at pippe om store maengder af CO2 i atmosfaeren i 1990’erne. Denne bølge tog for alvor fart i 00’erne, hvor vi oplevede et arkitektonisk oprør, der satte markante fingeraftryk på arkitekturen og boformerne.
– I 30 år havde unge arkitekter fået tudet ørerne fulde om syreregn og hvaldød; i 1970’erne var der en stemning af afvikling og “vi-skal-vende-tilbage-tilnaturen”, hvor boformerne i 00’erne blev mere fantasifulde, semihedonistiske og bygget på en villighed til at eksperimentere: Kan man bo i en container? Skal en bygning ligne et landskab? Og når vandstandene stiger, skal vores huse så flyde eller stå på stylter? I dag er 00’erne afløst af noget, der ligger endnu taettere på 70’ernes idealistiske opgør med det perfekte og unaturlige, forklarer Line Nørskov Eriksen.
De kulturelle strømninger har praeget den måde, vi indretter os på i dag, og vores idé om, hvad der er smukt, aendrer sig med vores tanker og vaerdisaet, der netop påvirkes af den tid, vi lever i. At bo et sted med en historie saetter også ting i et større perspektiv, og der bliver skabt et bånd mellem fortid og nutid.
Der er en klar rød tråd mellem menneskelig vaerdi, arkitektur og design, og nogle af de vaerdier, der blev grundlagt for 50 år siden, viser sig igen i den måde, vi indretter os på.
– Grundlaeggende kan man sige, at arkitektur og design har to roller. På den ene side er det et udtryk for menneskelig redebygning. At vi indretter os, så vi
kan leve med vejr og vind. Arkitektur og design er altså et fysisk behov, og samtidig er det udtryk for vores sjaeleliv. Vi udtrykker de ting, der optager os, gennem vores byggede miljø, og derfor ser man også, at bygningskulturen hele tiden skifter med stemningen i tiden, forklarer Line Nørskov Eriksen.
Oliekrisen i 1970’erne blev kendetegnende for en periode, hvor man blev opmaerksom på naturens skrøbelighed, og i dag står vi over for en klimaudfordring, som tvinger os til at taenke nyt igen.
– Klimakrisen er endnu et springbraet for at diskutere den måde, vi bor på, og hvilken rolle det spiller. I 1970’erne genfandt man kaerligheden til hjemmestrik og urtehaver, som vi også ser i dag. Folk genfinder glaeden ved små upraetentiøse hjem, genbrugstrae og gør det selv, fortsaetter Line Nørskov Eriksen.
De kulturelle strømninger gennem de seneste 60 år har praeget vores tilvaerelse, og i dag har vi genfundet en stor glaede i faellesskaber. Der er en kaerlighedserklaering til genbrug, aerlige materialer og baeredygtighed. Til gengaeld oplever vi også et oprør med den hvide vaeg.
– 00’ernes opmaerksomhed på at skabe en radikal forandring fortsaetter, men gamle dyder såsom håndvaerk, sensibilitet for landskabet og “det smukke lille liv” er noget, jeg tror – og håber – bliver endnu mere fremtraedende, siger Line Nørskov Eriksen.
Den såkaldte nyhedsfetichismen, hvor intet må vaere gammelt, står for fald, og vi straeber i dag efter at vaere unikke og skille os ud frem for perfektion.
– I vores aktuelle udstilling på Utzon Center med den danske tegnestue Vandkunsten taler vi bl.a. om behovet for et nyt skønhedsideal. Vi kigger på de rene og hvide flader i moderne hjem og spørger: “Hvorfor egentlig?” I tidligere historiske perioder har arkitekturen vaeret rigt dekoreret. Jo finere husene var, jo flere dekorationer inde og ude. Og alligevel har vi i dag en grundlaeggende forventning om, at et “nyt” hus leveres med de velkendte hvide, anonyme vaegge. I fremtiden skal vi ikke kun bo på mindre plads og dele mere med hinanden, vi skal også blive langt bedre til at leve med slid og aelde, forklarer Line Nørskov Eriksen.
Vandkunsten har en historie, der straekker sig naesten lige så langt tilbage som BO BEDRE-magasinet, og er en af de mest markante tegnestuer i Danmark, der står bag både interessante og omfattende byggeprojekter. Vandkunsten appellerer i høj grad til øget faellesskab og baeredygtighed og understreger, at vi skal bo mindre og bedre og lade naturen flytte ind i vores bolig.
– Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om absolut baeredygtighed, så må vi lade det gamle vaere og se skønheden. Det handler om CO2-beregning og livscyklusanalyse, jovist. Men det handler også om at få mere personlighed og karakter tilbage i bygningskulturen. Praecision er flyveledernes og hjernekirurgernes dyd. Ikke boligens, siger Line Nørskov Eriksen.