\ KIG EFTER DISSE KLASSIKERE PÅ LOFTET
5 auktionseksperter drømmer om at finde disse klassikere.
EN SJAELDEN PH-LAMPE OG DYBE POLSTREDE LAENESTOLE. KIRSTEN MACDONALD FRA AUKTIONSHUSET PHILLIPS GIVER HER FEM BUD PÅ OBJEKTER, DER ER NOGET HELT SAERLIGT.
De moderne klassikere og den danske designarv blev tegnet helt tilbage i 1930’erne. Men hvad får et møbel til at forblive stedsegrønt? Og hvorfor bliver vi ved med at se i fortidens gemmer? Laes med her, og få eksperternes bud på de skatte, som de selv kigger efter.
DEN FORSVUNDNE PØLLESTOL OG UNIKA-ELEFANTSOFAEN. PETER KJELGAARD FRA AUKTIONSHUSET BRUUN RASMUSSEN VILLE GERNE HAVE DISSE FIRE OBJEKTER I KAELDEREN.
Selvom mange ville ønske, at de kunne spå om fremtiden, er det de faerreste, der kan. Til gengaeld kan vi i nutiden laere noget om fortiden. Gaelder det design, er der nogle parametre, som garanterer en form for tidløshed – det, der gør dem til klassikere. En original streg kombineret med funktionalitet og god kvalitet, der er funderet i ordentligt håndvaerk og ordentlige materialer, er oftest hovedreglen. Men hvem saetter scenen for, hvad der er godt design? Og ikke mindst hvad der vil vaere rift om i fremtiden? Gennem nyere tid har medierne vaeret markører for, hvad der har vaeret vaerd at bo med – en tendens, der opstod i slipstrømmen på de danske designeres både nationale og internationale møbelsucceser i 1940’erne-1950’erne. BO BEDRE opstod derfor helt naturligt i 1961 som det første boligmagasin, og gennem de sidste 60 år er interessen for det stilrene design og nu kaere folkeeje bestemt ikke aftaget. Derfor har vi spurgt forskellige aktører, der arbejder med salg af vintagedesign, hvorfor. Et bud fra ejeren af Dansk Møbelkunst, Ole Høstbo, lyder således:
– Et design, der går over i historien, må gerne vaere tidstypisk – det er det meste, og det kan vi godt gennemskue. Men det skal udfordre sin periode og skille sig ud fra andet design, også på et internationalt plan. Det er vanskeligt at designe enkelt, men det er forudsaetningen for at vaere en god designer.
En staerk vision og en personlig designsignatur er også, hvad medejer og CEO hos auktionshuset Lauritz.com Mette Rode Sundstrøm naevner som udslagsgi
SNEDKER I VERDENSKLASSE OG SKUFFER FRA SAS ROYAL. OLE HØSTBO FRA DANSK
MØBELKUNST GÅR EFTER DET HELT UNIKKE. vende for efterspørgslen på Danmarks designarv på auktioner. Hun pointerer, at køberne i markant stil kan drive de tendenser, der vokser frem, ligesom de er med til at afgøre, hvilke møbler der gør sig fortjent til at få et liv, der raekker ud over deres egen tid i en baeredygtig livscyklus.
Men mange møbler oplever at vaere gennem en bølgedal, og derfor ser man ting, der har haft et stille liv, komme tilbage i perioder. Det undrer dog Ole Høstbo, at det blandt det meget gode danske design var Piet Heins Ellipsebord, der fik det lange liv, samt Arne Jacobsens stabelstole. Den type møbler synes han har skygget for langt mere interessant design, men han oplever også, at interessen for det kendte så småt er begyndt at falde. I forhold til betragtningen om det cykliske mønster er afdelingslederen for moderne design hos Bruun Rasmussen, Peter Kjelgaard, enig:
– Finn Juhl er meget efterspurgt for tiden, men der har vaeret perioder, hvor hans møbler ikke har vaeret lige så meget fremme. Derfor var det også det perfekte tidspunkt, da vi oplevede, at en sofa fra 1939 dukkede op. Gennem hele mit arbejdsliv med dansk design er sofaen det mest interessante møbel, som jeg nogensinde har rørt ved. Den kendes kun fra fotografier i litteraturen, og alle i designverdenen har troet, at den var forsvundet. Derfor er det naermest, som om et af de helt store mysterier i dansk designhistorie er blevet opklaret.
Den umiddelbart ukendte Finn Juhl-sofa fik et hammerslag på 2.100.000 kr.,
EN BAENK AF NANNA DITZEL OG ANDRE IKONISKE MØBLER. METTE RODE SUNDSTRØM FRA
LAURITZ.COM LEDER EFTER DEN HØJE KVALITET OG DET SJAELDNE. GERNE FORENET ...
hvilket vidner om en stor interesse for det sjaeldne. En lignende oplevelse fik Kirsten MacDonald, der er regional direktør for det internationale auktionshus Phillips med hovedkvarter i henholdsvis New York og London. Her blev der udbudt en sofa fra 1967 af den mindre kendte arkitekt Flemming Agger, og den gik for et uventet højt beløb, nemlig 245.000 kr. Hammerslaget ser hun som en tendens på, at folk gerne vil bo med anderledes design.
– Der vil altid vaere interesse for de store, velkendte navne, men ukendte navne og design tiltraekker også købere. Generelt oplever vi en efterspørgsel på unikt design af høj kvalitet, som besidder aestetik og kant. Samtidig er det afgørende for en køber, at der er tale om et ekstraordinaert design, der er i saerdeles god stand, og som ikke er blevet alt for restaureret. Og der er bestemt en charme forbundet med et interessant stykke design eller det, vi kalder a conversation piece, forklarer Kirsten MacDonald, der derfor altid er på jagt efter sjaeldne og unikke og gerne hidtil ukendte ting fra et bredt spektrum af designere.
Samme jagt er Ole Høstbo også på, for gennem sit arbejde bladrer han tit bøger igennem i sin research af et møbel, og han undrer sig ofte over, hvor et møbel er blevet af. Fx Mogens Kochs Ying Yang-bord fra 1952 eller Kaare Klints kommode til dansk kunsthandel i 1917. Også Peter Kjelgaard drømmer om at se gemte og glemte møbler fra kendte designere på auktion:
– Hvis man kunne sige, at Finn Juhls sofa fra 1939 var toppunktet i hans tidligste år, så mener jeg, at måske netop hans møbler fra Snedkerlaugets udstilling i 1961 er det reelle punktum for hans karriere som designer. Det er i hvert fald sidste gang, han formår at skabe opstandelse og polemik med sin formgivning. De fleste af møblerne herfra endte i hans eget hus på Kratvaenget, men de usaedvanlige stole med hynder betrukket med thaisilke forsvandt, og de er os bekendt ikke set siden. Efter en pause på 60 år kunne det vaere fantastisk at se dem dukke op igen.
Interessen for mindre kendt design af både kendte og ukendte designere findes også hos Thomas Schlosser, der er ejer af møbelforretningerne Klassik Moderne Møbelkunst, Roxy Klassik og CasaShop. Blandt hans kunder er der dog en fast efterspørgsel på klassiske møbler som Poul Kjaerholms PK 22-laenestol og PK 54-spisebord. Der er endda altid folk på venteliste for at få dem. Også Finn Juhls svungne formsprog ser han som mere moderne end nogensinde før. Saerligt de originale, tidlige møbler, isaer i Rio-palisander og med en god patina, stiger konstant i pris.
– Skulle jeg vaelge, ville jeg gerne se mere design af makkerparret Preben Fabricius & Jørgen Kastholm, som for den brede befolkning er et ubeskrevet blad. Men de har efter min mening tegnet nogle af de smukkeste og mest balancerede møbler. Isaer er jeg begejstret for deres Sculpture Chair fra 1965, som er elegant, komfortabel og lavet af de bedste materialer. Et andet design, jeg gerne ville finde, er Vilhelm Lauritzen & Frits Schlegels standerlamper fra slut-1920’erne. De blev lavet i et meget lille antal, hvorfor man meget sjaeldent ser dem. Jeg er så heldig selv at have en, og det er bare en af de ting, som jeg aldrig skiller mig af med, siger Thomas Schlosser.
At vi vil blive ved med at bo med design fra forskellige tider, mener Mette Rode Sundstrøm stadigvaek er fremtiden. Hun ser, at mange kreationer vinder ved at blive sat ind i en helt ny sammenhaeng, frigjort fra deres oprindelse og med modspil fra forskellige epokers strømninger og deres genkendelige formsprog.
– I en individuel indretning skal man købe møbler, kunsthåndvaerk og kunst med hjertet. Praecis det ser vi køberne gøre i disse år: Alt er tilladt. Det moderne tager ny form sammen med det antikke. Det minimalistiske med det organiske eller svulstige. De bløde naturmaterialer med det hårde stål. Det hyggelige med det kølige og det stilrene med det skaeve, siger Mette Rode Sundstrøm.
BØRGE MOGENSEN OG KAARE KLINT. THOMAS SCHLOSSER FRA KLASSIK MODERNE MØBELKUNST FREMHAEVER KLASSIKERE I TOP.