SKAL VI IKKE SLÅ OS SAMMEN?

Der var en masse sociale eksperimenter i gang i disse år – et af de vigtigste herhjemme var nok etableringen af Fristaden Christiania i årene 1970-71. Nye måder at leve og bo på, der både kunne dyrke faellesskabet og spare familien penge, var populaere, og de traditionelle familiemønstre var i opbrud – i perioden fra 1968 til 1978 skete der naesten en fordobling af det årlige antal skilsmisser. De lykkelige familier, der blev etableret i de fede år, var måske knap så lykkelige mere – og kriseramte aegteskaber og skrantende økonomi lagde op til en revision af de gaengse måder at leve og bo på.

Idéer og tanker omkring faellesskabet fandt derfor også deres naturlige vej til tidens BO BEDRE – omend i en stueren form, der ikke stødte den veluddannede og mere eller mindre velbemidlede middelklasse, som stadig var kernelaesere. Tag fx BO BEDREs naboregister, der blev introduceret i 1971. Her kunne man få offentliggjort sin adresse og det emne, man var interesseret i at drøfte med sine naboer, som selvfølgelig også laeste BO BEDRE. For at komme i dialog og ordne sagerne i faellesskab i kvarteret ... Og hvordan kunne man indrette sig på nye, mere sociale måder? Vi diskuterede, opstillede scenarier og foreslog fx alhjem med plads til flere generationer og familier under samme tag. En tanke, som lå langt fra 1960’er-familiernes største ønske om at få eget parcelhus med ligusterhaek og egen bil i carporten. Vi gik som altid grundigt til vaerks og inddrog fx amerikanske forskeres observationer af abefamilier i de (meget) lange artikler. Vi trak på alle eksperter inden for arkitektur, sociologi m.m. og fik vist mange forskellige boformer, der kunne rumme 70’ernes frisindede familier. Vi var sammen om det – og tanken gennemsyrede bladet i alt fra de boliger, vi viste, til maden og middagsselskaberne, der selvfølgelig foregik som sammenskudsgilder.