TERROR, GLOBALISERING, TØSEKULTUR & REALITY

Man kan ikke sige 00’erne uden at sige 9/11, og terrorangrebet i New York viste sig også massivt i kulturen. Bl.a. med Jonathan Safran Foers rørende bog Ekstremt højt og utrolig taet på såvel som det nostalgiske tilbageblik, til dengang alt var muligt, og tårnene stadig stod, i filmen Man on Wire. 00’erne var også årtiet, hvor internettet for alvor satte dagsordenen, og vi så verden som en global landsby. Pludselig kunne man sidde på sit teenagevaerelse i Midtjylland og vaere på fornavn med indiebands fra Williamsburg. Som vi også viste i BO BEDRE, kunne vi nu bosaette os, hvor i verden vi ville, også selvom det måske en gang imellem har føltes fremmedgørende og ensomt – se bare Sophia Coppolas Lost in Translation. Vi kom under huden på Carrie Bradshaw, som delte alle sine inderste hemmeligheder med os i Sex and The City, og i det hele taget kunne vi ikke få nok af personlige beskrivelser af pinligheder, og vi fortsatte ufortrødent med Nynnes dagbog og Bridget Jones’s Diary. Det personlige, realistiske og biografiske kom også til udtryk hos fx Jørgen Leth i Det uperfekte menneske, i Knud Romers Den som blinker er bange for døden samt Jakob Ejersbos bestsellerroman Nordkraft. Det kunne dog indimellem vaere svaert at kende forskel på, hvad der var virkeligt og ikke virkeligt, hvilket blev yderligere understreget af realitybølgen og programmer som Paradise Hotel og Big Brother.