PÅ NATBORDET

BO BEDREs litteraturanmelder,

Klaus Rothstein, guider til månedes bedste bøger.

Ingen har sagt det mere praecist end digteren Sophus Claussen: “Gråt er ikke gråt, og sort er ikke sort / Livets farveunder gør det stille stort.” Digtet handler om den uforlignelige Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og hans uendeligt smukke og gådefulde malerier af stille stuer, dansende støv i skråt lys – og en stille rygvendt kvinde. Om Vilhelm og hans hustru, Ida, har forfatteren Jesper Wung-Sung nu skrevet en stor kunstnerroman. Det er Ida, der fortaeller, og gennem hende laerer vi Vilhelm at kende. Men først og fremmest giver romanen stemme til den kvinde, som vi hidtil kun har kendt som motiv og model. Som Jesper Wung-Sung skriver: “Der er ingen forskel på en kop, en stol, en dør eller Ida. Hun er en yndefuld stumtjener.” Men Ida accepterer, at Vilhelm lever gennem sin kunst.

Hun forstår sin mands kunstnersind, hans kompromisløse arbejdstrang og hans store sansebegavelse. Hun indser, at han ikke ignorerer hende, selvom han fordyber sig i sit arbejde: “Han forstår mig jo, når han maler mig.” Men Vilhelm selv og hans kunst bliver langtfra forstået. Som Idas bror og Vilhelms ven, maleren Peter Ilsted, siger, da han forklarer, hvorfor Hammershøis professorer ikke bryder sig om hans billeder: “Man må ikke vise en fritsvaevende uafklaret eksistens.” Vilhelms motiver gør folk bange, bange for livet, siger Peter. I dag er Vilhelm Hammershøis anerkendelse helt i top, og Jesper Wung-Sungs roman er et laesevaerdigt dobbeltportraet af kunstneren og hans motiv.

Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen udkommer i marts på Politikens Forlag.