LEDER Chefredaktøren byder velkommen.

Når børn tegner et hus, er der noget befriende enkelt over det. Typisk tegner de en rektangel med to vinduer i og en dør i midten og en skorsten på toppen af taget. Ved siden af et trae og måske en flagstang – og måske sørger vinden for, at flaget og røgen fra skorstenen har samme retning på tegningen … En af de erkendelser om naturen, som børn laerer, når de tegner. Det enkle er også karakteristisk, når børn bygger, og jeg husker mine første legoklodser, der var hvide, grønne og røde. Det første, jeg byggede, var et hvidt hus med et grønt fladt tag og med en rød dør i midten – og det lignede adskillige huse i den lille by, jeg voksede op i ved Gudenåens smukke natur, hvor kvarterer med parcelhuse skød op i 1960’erne og 1970’erne. Murstenenes farver vekslede mellem hvide, røde og gule, som satte lidt personlighed på de ydre vaegge, mens de indre rum var forbavsende ens, så vi børn, når vi besøgte hinanden, uden problemer kunne finde vej til stuen og toilettet ... Mine foraeldre valgte gule mursten, da de byggede hus i 1963, så jeg har altid haft et saerligt blidt blik på den farve, og isaer beundrede jeg den, da jeg laeste på universitetet i Aarhus, der som bekendt er en af landets mest gennemførte hyldester til den gule mursten. Er parcelhuse smuk arkitektur? Ikke altid, der mangler noget saerkende, men til gengaeld er de gode solide bygninger, der den dag i dag tegner sig for hjem for rigtig mange danskere. Det er alt andet lige dygtigt gjort af bygninger med 50-60 år på bagen – datidens murermestre kan bryste sig af at have vaeret baeredygtige håndvaerkere. Men nogle af husene fra dengang er helt saerlige, og det er dem, vi kredser om i årets guldnummer, hvor vi samtidig besøger en ny generation af arkitekter og ser på deres bud på familiehuset i 2021. Deres huse er tankevaekkende nok meget inspireret af boligerne for 60 år siden. Stramme i deres udtryk med horisontale linjer og ret enkle udtryk. At vaere arkitekt er ikke en beskyttet titel, så det må vi alle kalde os, og det er måske derfor, at der opstår følgende vittigheder:

En laege kan begrave sine fejltagelser, men en arkitekt kan kun tilråde sin klient at plante vin (eller arkitektens trøst). Eller denne: Forbrydere og arkitekter vender altid tilbage til gerningsstedet. Hø, hø, men hvis jeg stod for en større ombygning, ville jeg ikke tøve med at hyre en uddannet arkitekt, som vi helt generelt også bruger som eksperter her på magasinet. Rigtige arkitekter kan gøre en stor forskel. Alligevel er der for tiden en modstrøm samlet i foreningen Arkitekturoprøret, og som de benaevner sig selv: en hurtigt voksende folkebevaegelse. De vender sig mod det nybyggeri i gamle byområder, som de mener mest minder om en arkitektonisk skrivebordsøvelse i kasseform, og peger bl.a. på de triste eksempler af mange byggerier i landets gamle havne, der er mislykkedes totalt – og en historisk chance er blevet forspildt. Foreningen kan følges på Facebook, og der er mange meninger og meget patos. Det er faktisk ret befriende, at vores byers udseende diskuteres. Det med havnene kan jeg isaer godt følge, for det har ikke vaeret rart at følge de sidste ti års udvikling, som forskellige bystyrer nu forsøger at reparere på, for kønt er det ikke. Det er godt 2000 år siden, at den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius skrev sine ti bøger om arkitektur, De Architectura Libri Decem. Vitruvius’ vaerk er det tidligste bevarede om arkitektur. Bøgerne giver et rigt indblik i antikkens bygningsverden og byggemetoder, men danner også grundlag for teoridannelsen i nutidens arkitektur. Vitruvius tilskriver arkitekturen tre hovedprincipper: firmitas (soliditet), utilitas (nytte) og venustas (skønhed). Skønhed i arkitekturen opnås ifølge Vitruvius, når en bygning følger de rette, faste proportionsforhold, der bl.a. bygger på de menneskelige proportioner, når bygningen er veldisponeret, også hvad beliggenheden angår, og når materialerne er rigtigt behandlet. Kloge ord skrevet for mere end 2000 år siden og stadig gaeldende.

God fornøjelse med hele to magasiner denne gang.