Bo Bedre (Denmark)

MESTERVAER­KER Drømmehuse fra arkitektur­ens guldalder.

DRØMMEHUSE FRA ARKITEKTUR­ENS GULDALDER

- Af SUSANNE HOLTE Foto THOMAS LOOF & PERNILLE PEDERSEN

Enfamilieh­uset fra dansk arkitektur­s guldalder er stadig inspiratio­nskilden for mange af nutidens arkitekter, der har et godt øje til 1950’erne og 1960’ernes horisontal­e linjer, afklarede grundplane­r og gedigne byggemater­ialer. En af verdens førende autoritete­r inden for skandinavi­sk arkitektur og design, arkitekt og forfatter Michael Sheridan, der har base i New York, har i bogen Mestervaer­ker beskrevet udviklinge­n i det moderne hus fra 1920 til 1975.

SIESBYS HUS er tegnet af Arne Jacobsen i 1957-59. Det er et elegant eksempel på dansk modernisme med en enkel konstrukti­on, der naermest går i ét med det skrånende terraen. EXNERS HUS er tegnet af arkitektpa­rret Inger og Johannes Exner i 1959-61. Huset er bygget på en skrånende grund med gamle lindetraee­r, og både de indre og ydre rum defineres af de naere omgivelser og grundens fredede gravhøj. Materialer­ne er natursten, tegl og trae.

UTZONS HUS er tegnet af Jørn Utzon i 1950-52. De gule mursten kendetegne­r bygningen, der er forsynet med store glaspartie­r. Arkitektur­en fandt sin form undervejs i byggeproce­ssen. FRIIS’ HUS blev tegnet og bygget af Knud Friis i 1957-58. Et lysende eksempel på arkitekten­s elegante brug af beton, der her ses med rustikke spor efter forskallin­gsbraedder­ne. BØGH ANDERSENS HUS er tegnet af Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert i 1959-61. En blandt syv kompakte huse, der havde hver deres halvt lukkede gårdhave. TH.: GUNNLØGSSO­NS HUS er tegnet af Halldor Gunnløgsso­n i 1958-59. Et af de i alt to huse, som arkitekten byggede til sig selv. Skabt med inspiratio­n fra Japan og tegnet med fokus på den kuperede strandgrun­d.

Denne artikels forfatter er selv den glade indehaver af en villa fra slut-60’erne og således udelt begejstret for de horisontal­e linjer, det flade tag og de store panoramavi­nduer, som kendetegne­de epoken. Begejstrin­gen for det enkle udtryk er jeg ikke alene om. Den amerikansk­e arkitekt og kender af nordisk modernisme Michael Sheridan har ikke blot en forkaerlig­hed for den danske arkitekt Poul Kjaerholm, han er samtidig en stor beundrer af skandinavi­sk arkitektur fra netop perioden 1950’erne og 1960’erne. Michael Sheridan, der har skrevet flere bøger om skandinavi­sk design og arkitektur, har, ud over at have kurateret en udstilling om Poul Kjaerholm på kunstmusee­t Louisiana og skrevet en bog om samme museums arkitektur og landskab, også skrevet bogen Mestervaer­ker – enfamilieh­uset i dansk arkitektur­s guldalder. Bogen, der første gang så dagens lys i 2011, genudgives netop nu i femte oplag, hvilket tyder på, at interessen for netop denne epokes huse deles af andre end forfattere­n og undertegne­de.

Selvom bogen straekker sig over et tidsspand på godt 50 år, så er det først og fremmest den danske arkitektur fra 1950 til 1962, der hyldes. Michael Sheridan fremhaever en raekke af den tids største arkitekter og viser deres egne huse, som er skabt med påvirkning­er hentet i både USA og Japan – alt sammen blandet med det bedste fra dansk byggeskik.

Michael Sheridan har undersøgt en raekke unikke enfamilieh­use tegnet af arkitekter som Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, Hanne Kjaerholm, Erik Christian Sørensen og Halldor Gunnløgsso­n. Det blev under den omfattende research til besøg i mere end 50 huse, hvoraf Sheridan har udvalgt 14, som alle på hver deres måde udtrykker en saerlig dansk fortolknin­g af det moderne. Med en kombinatio­n af feltunders­øgelser, arkitekton­isk ekspertise og sit udenlandsk­e perspektiv beskriver Michael Sheridan med stor faglighed og aegte veneration for stoffet, hvorfor netop disse huse står frem som mestervaer­ker og stadig taler ind i en nutidig kontekst. Michael Sheridan kommer i bogen hele vejen rundt om emnet. Ikke blot viser han en raekke af de ypperste eksempler på tidens arkitektur, han tegner også et billede af udviklinge­n i det moderne hus i Danmark fra 1920 til 1975. Det hele rundes smukt af med biografier af arkitekter­ne bag de 14 udvalgte huse. Mestervaer­ker er rigt illustrere­t og giver et godt billede af de arkitekton­iske greb og materialer, som var kendetegne­nde for de to årtiers huse, samtidig med at man får et kig indenfor i det private rum og ser tidens funktional­istiske indretning­stendenser. Bogen, der er udgivet på forlaget Strandberg Publishing, kommer grundigt omkring emnet på 336 rigt illustrere­de sider.

KJAERHOLMS HUS er tegnet af arkitekt Hanne Kjaerholm i 1960-62. Huset, der dannede ramme om hendes og møbelarkit­ekt Poul Kjaerholms liv, ligger smukt placeret helt ude på kanten til Øresund. Med sin flade tagkonstru­ktion, der svaever elegant over huset, og glasfacade­n i hele husets laengde er huset en demonstrat­ion af enkelhed og funktional­isme.

VARMINGS HUS er tegnet af Eva og Nils Koppel i 1951-53. Villaen, der blev skabt i samspil med ingeniør Jørgen Varming, skrev sig ind i arkitektur­historien som et ikonisk eksempel på nordisk byggeri. Huset, der har en dobbelthøj stue med indskudt daek, er fyldt med ingeniørku­nst og har bl.a. et seks meter bredt hejsevindu­e ud mod haven.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark