MESTERVAERKER Drømmehuse fra arkitekturens guldalder.
DRØMMEHUSE FRA ARKITEKTURENS GULDALDER
Enfamiliehuset fra dansk arkitekturs guldalder er stadig inspirationskilden for mange af nutidens arkitekter, der har et godt øje til 1950’erne og 1960’ernes horisontale linjer, afklarede grundplaner og gedigne byggematerialer. En af verdens førende autoriteter inden for skandinavisk arkitektur og design, arkitekt og forfatter Michael Sheridan, der har base i New York, har i bogen Mestervaerker beskrevet udviklingen i det moderne hus fra 1920 til 1975.
SIESBYS HUS er tegnet af Arne Jacobsen i 1957-59. Det er et elegant eksempel på dansk modernisme med en enkel konstruktion, der naermest går i ét med det skrånende terraen. EXNERS HUS er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner i 1959-61. Huset er bygget på en skrånende grund med gamle lindetraeer, og både de indre og ydre rum defineres af de naere omgivelser og grundens fredede gravhøj. Materialerne er natursten, tegl og trae.
UTZONS HUS er tegnet af Jørn Utzon i 1950-52. De gule mursten kendetegner bygningen, der er forsynet med store glaspartier. Arkitekturen fandt sin form undervejs i byggeprocessen. FRIIS’ HUS blev tegnet og bygget af Knud Friis i 1957-58. Et lysende eksempel på arkitektens elegante brug af beton, der her ses med rustikke spor efter forskallingsbraedderne. BØGH ANDERSENS HUS er tegnet af Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert i 1959-61. En blandt syv kompakte huse, der havde hver deres halvt lukkede gårdhave. TH.: GUNNLØGSSONS HUS er tegnet af Halldor Gunnløgsson i 1958-59. Et af de i alt to huse, som arkitekten byggede til sig selv. Skabt med inspiration fra Japan og tegnet med fokus på den kuperede strandgrund.
Denne artikels forfatter er selv den glade indehaver af en villa fra slut-60’erne og således udelt begejstret for de horisontale linjer, det flade tag og de store panoramavinduer, som kendetegnede epoken. Begejstringen for det enkle udtryk er jeg ikke alene om. Den amerikanske arkitekt og kender af nordisk modernisme Michael Sheridan har ikke blot en forkaerlighed for den danske arkitekt Poul Kjaerholm, han er samtidig en stor beundrer af skandinavisk arkitektur fra netop perioden 1950’erne og 1960’erne. Michael Sheridan, der har skrevet flere bøger om skandinavisk design og arkitektur, har, ud over at have kurateret en udstilling om Poul Kjaerholm på kunstmuseet Louisiana og skrevet en bog om samme museums arkitektur og landskab, også skrevet bogen Mestervaerker – enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder. Bogen, der første gang så dagens lys i 2011, genudgives netop nu i femte oplag, hvilket tyder på, at interessen for netop denne epokes huse deles af andre end forfatteren og undertegnede.
Selvom bogen straekker sig over et tidsspand på godt 50 år, så er det først og fremmest den danske arkitektur fra 1950 til 1962, der hyldes. Michael Sheridan fremhaever en raekke af den tids største arkitekter og viser deres egne huse, som er skabt med påvirkninger hentet i både USA og Japan – alt sammen blandet med det bedste fra dansk byggeskik.
Michael Sheridan har undersøgt en raekke unikke enfamiliehuse tegnet af arkitekter som Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, Hanne Kjaerholm, Erik Christian Sørensen og Halldor Gunnløgsson. Det blev under den omfattende research til besøg i mere end 50 huse, hvoraf Sheridan har udvalgt 14, som alle på hver deres måde udtrykker en saerlig dansk fortolkning af det moderne. Med en kombination af feltundersøgelser, arkitektonisk ekspertise og sit udenlandske perspektiv beskriver Michael Sheridan med stor faglighed og aegte veneration for stoffet, hvorfor netop disse huse står frem som mestervaerker og stadig taler ind i en nutidig kontekst. Michael Sheridan kommer i bogen hele vejen rundt om emnet. Ikke blot viser han en raekke af de ypperste eksempler på tidens arkitektur, han tegner også et billede af udviklingen i det moderne hus i Danmark fra 1920 til 1975. Det hele rundes smukt af med biografier af arkitekterne bag de 14 udvalgte huse. Mestervaerker er rigt illustreret og giver et godt billede af de arkitektoniske greb og materialer, som var kendetegnende for de to årtiers huse, samtidig med at man får et kig indenfor i det private rum og ser tidens funktionalistiske indretningstendenser. Bogen, der er udgivet på forlaget Strandberg Publishing, kommer grundigt omkring emnet på 336 rigt illustrerede sider.
KJAERHOLMS HUS er tegnet af arkitekt Hanne Kjaerholm i 1960-62. Huset, der dannede ramme om hendes og møbelarkitekt Poul Kjaerholms liv, ligger smukt placeret helt ude på kanten til Øresund. Med sin flade tagkonstruktion, der svaever elegant over huset, og glasfacaden i hele husets laengde er huset en demonstration af enkelhed og funktionalisme.
VARMINGS HUS er tegnet af Eva og Nils Koppel i 1951-53. Villaen, der blev skabt i samspil med ingeniør Jørgen Varming, skrev sig ind i arkitekturhistorien som et ikonisk eksempel på nordisk byggeri. Huset, der har en dobbelthøj stue med indskudt daek, er fyldt med ingeniørkunst og har bl.a. et seks meter bredt hejsevindue ud mod haven.