EN GOD BY ER SOM EN GOD FEST MAN IKKE VIL HJEM FRA
Tag med direktøren for Dansk Arkitektur Center, DAC, med ind i det urbane århundrede.
Hvordan skaber vi det gode og sunde liv i byerne, og hvorledes udvikler vi et faelles byrum med plads til alle på tvaers af alt det, der ellers skiller os? Et sted, hvor vi kan udfolde os, hente kulturel og social naering, bo, arbejde og leve? Det er blot nogle af de spørgsmål, som arkitekt og direktør for Dansk Arkitektur Center, DAC, Kent Martinussen arbejder med at finde svar på. Tag en tur med ham ind i det urbane århundrede, og bliv overrasket over, hvor eksplosivt de danske byer – og ikke mindst vores hovedstad – er vokset.
Bag facaden er titlen på en ny stor udstilling på Dansk Arkitektur Center, DAC, i København, som giver gaesterne et kig ind i maskinrummet bag tilblivelsen af den arkitektur, vi omgiver os med. Idéen er at gøre os allesammen klogere på, hvordan arkitekter, designere og byplanlaeggere arbejder, når de skaber de bygninger og pladser, vi skal leve og opholde os i. Med det afsaet delagtiggør DAC’s direktør, arkitekt Kent Martinussen, os i nogle af de indsigter, som han har samlet omkring det byliv, mange af os lever – et byliv, som for alvor er blevet sat i scene gennem de seneste 20 år.
Faktisk kan man, ifølge Kent Martinussen, haevde, at det 21. århundrede er godt på vej til at blive urbaniseringens århundrede på globalt plan. Simpelthen fordi 100 millioner mennesker nu flytter fra land til by hvert år. En udvikling, der har vaeret i gang i Danmark laenge, og som nu tager saerligt fat ude i verden.
– Tager man alene årene fra 1945 til 1975, så blev der, lidt populaert sagt, i den korte periode bygget mere end de foregående 2000 år tilsammen, og den udvikling ser ud til at fortsaette, fortaeller Kent Martinussen, der påpeger, at vores forestilling om byen, og hvad den skal kunne, er i konstant forandring.
– Når udviklingen for alvor tog fat i 1945, lige efter 2. verdenskrig, så var det helt enkelt, fordi vi havde brug for at bo bedre og sundere. Vi boede taet og småt, og der var hårdt brug for boliger med sanitet, el og vand. Jagten på sundere bolig- og bymiljøer skabte et veritabelt byggeboom, som kulminerede i løbet af 1960’erne med etablering af forstaederne, hvor vi fik nye store boligkomplekser og villakvarterer. Faktisk satte vi verdensrekord i antal tilgaengelige kvadratmeter pr. indbygger – en rekord, som vi havde indtil for ganske nylig, forklarer Kent Martinussen.
– Velfaerdssamfundet var under fysisk ombygning, og bl.a. den økonomiske optimisme gav os overskud til at taenke i aestetiske termer. Og det er ikke tilfaeldigt, at boligmagasinet BO BEDRE så dagens lys netop i disse år, hvor den udvikling fandt sted, fastslår Kent Martinussen.
– Vi kraevede at bo bedre, og magasinet var med til at tage hul på en gylden epoke inden for dansk design og arkitektur, også med international gennemslagskraft. Danish design and architecture med fokus på funktionelle og aestetiske vaerdier blev verdenskendte begreber.
– Ved udflytningen til forstaederne var der fokus på lys, luft og kvadratmeter samt adgang til natur og fritidsarealer. Men byrummet var ikke i fokus. Gennem de seneste årtier har vi så oplevet en bevaegelse, der handler om at flytte til byen og bo taettere sammen – nu med mere fokus på netop byrummet som en selvstaendig dimension i vores dagligliv. Rigtig meget industri er flyttet ud af byen og blevet erstattet af boliger, arbejdspladser og kulturliv i bred forstand. Det kalder på en nyfortolkning af, hvad byen skal kunne – og her er det sociale samvaer i de faelles byrum helt centralt. Vi tiltraekkes af byer med plads til alle og mulighed for at udfolde os i faellesskab. Man kan sige, at byrummet, og med det et levende byliv, nu er blevet en selvstaendig dimension i vores dagligdag – vi taenker og bruger byrummene som en art faelles dagligstue, uddyber Kent Martinussen og peger på arkitektvirksomheden Cobe, der i 2016 udgav en bog med titlen Our Urban Living Room i forbindelse med en udstilling af faenomenet i Dansk Arkitektur Center. Her er bl.a. Nørreport Station og Israels Plads eksempler på, hvordan udtjente pladser og byrum gentaenkes med plads til mange forskellige aktiviteter.
Igennem de seneste årtier er flere nye bydele kommet til. Der laegges i snit 1-2 % til byens bygningsmasse hvert år. Det lyder måske ikke af meget, når man holder det op mod de mange nye kvarterer, der fx er undervejs i Aarhus og København, eller når man ser de mange kraner, der er blevet en fast del af skylinen i flere byer.
– Vi skal huske på, at de fleste af os stadig bor i de eksisterende bykvarterer, og at vaekst ikke er det eneste parameter, der fortaeller noget om den gode by. Det handler i høj grad også om den måde, byerne vokser på. Her ser vi, at vi
rykker taettere sammen. Det er med til at skabe intime byrum, hvor der faktisk sker noget, netop fordi der er mange mennesker. Det er det, vi kalder fortaetning, og det er en del af at taenke byudviklingen mere baeredygtig.
– Vi ser, at arkitekter og planlaeggere sammen med kommunerne skaber bedre forhold for fodgaengere og cyklister, mere kollektiv trafik, nye pladser og opholdsarealer med forbindelse til ruter igennem byen, så indbyggere og besøgende oplever byen som sammenhaengende og let tilgaengelig – et dejligt sted at vaere sammen med venner og familie eller blot på en løbetur. Tager man fx København, så er der skabt en infrastruktur, som betyder, at man hurtigt kan bevaege sig fra den ene ende af byen til den anden – vel at maerke til fods, på cykel eller med kollektiv trafik, siger Kent Martinussen.
– Presset på byerne er på den ene side stort – mange vil gerne bo i byområder – på den anden side er det muligt at fortaette byen, samtidig med at der skabes mere luft og rum til faellesskab. Det er i høj grad sket ved at inddrage havnearealer og omdanne nedlagte industrigrunde til sociale samvaersrum, som stimulerer til motion, bevaegelse, sundhed og kulturoplevelser. Byen og dens liv er netop blevet en kulturoplevelse i sig selv – det er bl.a. derfor, turister valfarter til København, når vi ikke lige har corona.
– Den gode by omfatter selvfølgelig attraktive boliger og let tilgaengelig infrastruktur, men det gode liv, som skal leves i byerne, handler i lige så høj grad om at få folk ud af deres lejligheder og ned og ud i byrummene. Det sker, hvis der er en god balance imellem handelsmuligheder, restauranter, arbejdspladser, rekreative områder, sportsfaciliteter og natur – byen skal kort fortalt vaere vaerd at opholde sig i, understreger Kent Martinussen, der for at illustrere sin pointe citerer en af bidragyderne til DAC’s udstilling Bag facaden, den danske arkitekt Jan Gehl. Han er verdensberømt som en af de største kapaciteter inden for design og planlaegning af byrummet, og han siger, at “den gode by er som en god fest – folk bliver laengere”.
– På den måde kan man sige, at den gode by er den by, der evner at skabe rum for faellesskabet på tvaers af alder, økonomisk formåen, etnicitet, køn og privat- og forretningsliv. Byen skal vaere inkluderende og samtidig stimulere vores emotionelle liv. Og efterspørgslen på bylivets mangfoldighed er stor – det går på mange måder alt for langsomt med at indfri behovet, og det saetter boligpriserne under pres, forklarer Kent Martinussen.
– Det store spørgsmål er så, hvem der skal bestemme, hvordan behovet skal modsvares, og hvordan vores huse skal tage sig ud. Her har vi i Danmark en ganske saerlig tradition for taette samarbejder imellem det offentlige, borgerne og eksperterne, i skikkelse af arkitekter og byggebranchen. Sammen med en fin tradition for brugerinddragelse skulle byerne gerne afspejle en demokratisk proces. Det betyder ikke, at resultaterne altid bliver optimale, og der vil altid vaere en debat om, hvad der er smuk arkitektur, og om man skal bygge i stedets historiske ånd eller i tidens eller måske endda i fremtidens ånd. Sådan må det vaere, når vi som befolkning er staerkt optaget af vores boliger, mener Kent Martinussen.
– Vi står midt i en urban fest, og alle har et ansvar for at udvikle byer, som vi kan trives i. Det kraever, at vi bygger med omhu og under hensyn til de historiske bykerner, men også med mod til at skabe arkitektur, der taler ind i en nutidig sammenhaeng og ind i aktuelle behov. Målet må vaere bygninger og pladser af en høj brugsmaessig og aestetisk kvalitet, som bidrager til en baeredygtig udvikling, slutter Kent Martinussen, der selv har til huse i en af de bygninger i København, som har skabt voldsom debat, både i kraft af sin ultramoderne arkitektoniske udformning og sin placering på havnefronten, omgivet af historiske bygninger. Der skal i Kent Martinussens optik vaere plads til både kulturarven og det nye – det er sådan, byen har udviklet sig gennem århundreder. Men han hilser den glødende debat velkommen – en debat, som DAC ugentligt er vaert for gennem sine aktiviteter.
Du kan laese mere om Kent Martinussens bud på, hvordan man får flere grønne åndehuller i byen, i artiklen “Byens grønne åndehuller” i det naeste BO BEDRE.