EN NY GLASPERLE I RAEKKEN
Diskret gemt vaek bag majestaetiske rododendronbuske og store traeer har Ermelunden nord for København fået en ny tilføjelse til raekken af ikoniske huse bygget af dansk arkitekturs elite fra 1950’erne. Området er beriget med smuk natur og karakteristisk arkitektur – to ting, som det nybyggede indslag har formået at bevare forbindelsen til.
DEN STORE GLASVAEG i spisestuen tilbyder en enestående udsigt over den skrånende have og de mange store traeer, der vidner om årstidernes skiften. Arkitekterne brugte mange timer på at beslutte, hvor udgangen til terrassen skulle vaere, og i dag er der således udgang fra spisestuen til en hyggelig spiseplads med Ankjaer Andreasens klassiske Marguerit-spisebord og -stole. SPISEPLADSEN har formidabel udsigt over haven gennem de store panoramavinduer, der synes at ophaeve graenserne mellem ude og inde. Naturens rolle som vaegkunst understreges af vaerket af Iver Villefrance på vaeggen, der naesten ligner en replika af den aegte vare lige ved siden af. Spisebordet, som er designet af Børge Mogensen, er ledsaget af Hans J. Wegners Y-stole. Over bordet haenger to pendler af en tredje ikonisk dansk designer: Poul Henningsen. Den lille keramikskål på bordet er japansk vintage, mens den mellemstore er fra KH Würtz.
Nord for København, i det såkaldte Ermelunden, boede anerkendte arkitekter og designere som Børge Mogensen, Poul Henningsen og Hans J. Wegner side om side op igennem 1950’erne. Går man en tur i de stille gader i dag, er det derfor naesten som at traede tilbage i tiden – til dansk design og arkitekturs guldalder. Midt blandt disse arketyper har det kreative design- og arkitektstudie Cold Wet & Dark med Jeppe Utzon, barnebarn af den ikoniske arkitekt Jørn Utzon, og franske Camille Pincemin i spidsen nu tilføjet endnu en perle til raekken. Huset falder ind i omgivelserne med sine braendte mursten, der changerer i farven, og som er lagt med en traditionel teknik for at skabe en struktureret og taktil overflade. Ved at lade linjerne i huset vaere rette og rene fremhaeves materialernes iboende kvaliteter.
Forfra fremstår huset lukket og privat, mens der mod den nordvendte baghave er åbnet op med enorme vinduer og naesten dobbelt loftshøjde, der vidner om visionen om at skabe dynamiske rum med variationer i både højde og form.
– Jeg elsker at arbejde med lys og forskellige volumener samt åbne og lukkede rum og med rammeelementer som vinduerne, der lader den omgivende natur fungere som indrammede malerier, fortaeller Jeppe.
Højden af den nordvendte facade synes naesten at forlaenge skråningen, hvorpå huset er placeret, og tilbyder en formidabel udsigt gennem de enorme gulv til loft-vinduer. Den frodige have kan ejerne takke den tidligere ejer for – en 92 år gammel kvinde, som var kendt for at dyrke røde vandliljer i den lille dam. Hun var en lidenskabelig gartner og formåede desuden at få fat i en sjaelden type rododendron fra Windsor Castle, der nu blomstrer i forhaven. Kvinden var en helt saerlig karakter i nabolaget, og tilbage i 1950’erne underviste hun om vinteren sine naboer i skiløb på den snedaekkede skråning i baghaven.
De nye ejere valgte dog at bygge et nyt hus i stedet for at renovere det gamle, da dette var i dårlig stand og havde begraenset udsigt til haven. Forestillingen var at bygge et naesten uberørt hus, hvor organiske og baeredygtige løsninger var taenkt ind i arkitekturen. Således ser huset naesten diskret ud ved første øjekast.
Konstruktionen – højt bagpå og lavt foran – giver mulighed for privatliv og skaber et ydmygt udseende. Det var vigtigt for ejerne, at huset var tidløst og ikke defineret af en arkitektonisk stil eller periode. Ironisk nok passer huset som fod i hose mellem de berømte danske designeres huse, der blev opført i 50’erne.
– Det er et tidløst hus, som er svaert at placere på en tidslinje. Det kunne lige så godt vaere et hus fra 1950’erne, forklarer arkitekt Jeppe Utzon.
Selvom huset har visse ligheder med fortidens arkitektur, har man nydt godt af moderne teknologi i det indledende arbejde, hvor både 3-d-tegninger og små modeller er blevet bygget for at finde de bedste placeringer til vinduer, ovenlys og en glasdør til haven. Den naturlige belysning er således upåklagelig og spiller en vigtig rolle i huset, hvor lyset, der både kaster skygger og reflekteres, skaber en smuk effekt rundtom i de mange rum.
– Vi ønskede at sikre, at en solstråle altid kan finde vej ind i huset, og at de mørke hjørner lyses op af et vindue eller en glasdør, forklarer ejeren.
I samspil med de lyse traegulve og hvide vaegge, der er sparsomt dekoreret med vaerker af danske kunstnere, har man formået at lade lys og udsigt vaere centrale elementer i indretningen. Stilen er naesten meditativ med få, nøje udvalgte genstande og afspejler ejernes filosofi om, at objekter og deres materialitet bør tale for sig selv. Som en finurlig reference til kvarterets historie er de fleste møbler designet af de ikoniske arkitekter og designere, der boede i nabolaget i sin tid.
Uanset hvordan man ser på det – indefra eller udefra – er husets forbindelse til naturen ikke til at tage fejl af. Med sit stille og elegante design, der naesten opløser idéen om rum og adskillelse af ude og inde, føler man sig forbundet med naturen. Fra sin private sfaere kan man se, maerke og dufte vejret skifte og ligeledes iagttage både blomster og traeer, der blomstrer det ene øjeblik og visner det naeste. Uden at lade sig forstyrre af et vaeld af materialer står huset således som en tidløs figur, der komplementerer dets omgivende natur og tillader dets beboere at vaere en del af den.
DEN RUMMELIGE spisestue er udstyret med en åben pejs, der ikke bare tilføjer varme, men også hygge til rummet. Vaerket i askefiner ovenover er af den danske designer Sara Martinsen, mens den blå laenestol 2254 er en klassiker af Børge Mogensen. Stolen var oprindeligt placeret i Børge Mogensens hjem et par huse laengere nede ad gaden, men er ad omveje vendt tilbage til huset her. Gulvtaeppet under spisepladsen er designet af Patricia Urquiola for Gandia Blasco og tilføjer, sammen med det flettede vaerk og papirgarnet på Y-stolene, en taktil fornemmelse til rummet.
VINDUERNE, der straekker sig fra gulv til loft, tilbyder et faenomenalt udsyn til haven udenfor. Ved at fravaelge ramme om top og bund synes barriererne mellem ude og inde at forsvinde. I STUEN er alle møblerne lave for at skabe en loungestemning og for at understrege rummets højde. Interiøret er en blanding af vintage, designmøbler og moderne elementer. Sofaen fra Bolia er pyntet med puder fra bl.a. Gandia Blasco, designet af Patricia Urquiola, og et taeppe fra en gammel Ikea-kollektion. Sofabordet i glas og stål er Poul Kjaerholms PK61. STUEN er delt af en skillevaeg med indbygget pejs. Ved at lade siderne omkring vaeggen vaere åbne sikrer man – sammen med ovenlysvinduerne – at dagslyset kommer hele vejen rundt i rummet.
DET ÅBNE KØKKEN i massivt egetrae og marmor er skraeddersyet til stedet af Jannik Larsen fra Kitchen Tailor. Selvom køkkenet er moderne, har det alligevel en tidløshed over sig, som passer til resten af huset. De indbyggede skabe går i ét med den hvide vaeg, mens køkkenøen flugter med det saenkede loft og elegant adskiller køkkenet fra spisestuen.
I FORLAENGELSE af spisepladsen ses køkkenet og en ekstra indbygget siddeplads i vaeggen. Lyset, der strømmer ind fra alle sider, får hjemmet til at føles imødekommende og rummeligt. FRA STUEN er der udsigt til spiseplads og køkken for at binde de forskellige funktioner sammen både visuelt og funktionelt. De skarpe linjer i loftet kommer til sin ret og gentages i skellet mellem traegulvet i stuen og det mørke gulv i køkkenet.
INDGANGSPARTIET har et staerkt arkitektonisk udtryk, der afslører husets gennemtaenkte stil og fornemmelsen for materialernes forskellige kvaliteter. Døren forsvinder naesten i vaeggen af traepaneler, mens den anden halvdel af glas demonstrerer forståelsen for materialernes samspil. INDENFOR fortsaettes murstenene fra ydermuren for at binde de to områder sammen, ligesom den svaevende baenk gentages på begge sider af vinduet og skaber en anderledes og finurlig effekt. Lysestagen er Mogens Lassens ikoniske Kubus, der er inspireret af Bauhausbevaegelsens minimalistiske og geometriske design. FRA KØKKENET er der udsigt til gangarealet, hvis gulv er lagt med portugisisk gråt marmor, der møder traegulvet for enden i en elegant overgang. I et indhak i vaeggen står en gren, der både skaber kontrast til de skarpe og rene linjer i arkitekturen og samtidig tilføjer et organisk element til entréen. Materialerne er holdt på et minimum for at skabe et look, der ikke larmer for meget, og som visuelt giver plads til det ovale ovenlysvindue. Vaerket i papir for enden af gangen er af danske Kristina Krogh, mens traebaenken er Niels Hvass’ design for Skagerak.
UDSIGTEN fra skrivebordet i sovevaerelset giver rig mulighed for at drømme sig vaek. Stolen er Hans J. Wegners Y-stol, og skrivebordet er designet af Niels Hvass for Skagerak. Den lille hvide Novello-vase er af Paloma Picasso for Villeroy & Boch, mens det lille vaerk i trae er fra en traeleverandør. DET SØMLØSE badevaerelse med indbygget vandhane og vask samt spejlet, der straekker sig langs hele rummet, besidder en rolig atmosfaere. Det frostede vindue skaber en skinnende effekt og fungerer naesten som et naturligt kunstvaerk, der aendrer sig i løbet af dagen. Gulvet er lagt med Azul Valverde-kalksten fra Portugal, hvis mørke farve skaber en tyngde i det ellers lyse rum. De blå vaser er gamle Holmegaard-design, mens den lille fugl i den høje vindueskarm er af Kristian Vedel. DER HERSKER en rolig atmosfaere i sovevaerelset, som er holdt i hvide og sarte blå nuancer. En skjult skydedør gør det muligt at lukke sig inde i det rummelige vaerelse, der ellers er en del af det åbne boligareal. Kunstvaerket ved sengen er af den danske designer og kunstner Sara Martinsen, mens de stribede puder er fra Society Limonta.